”Intensive læringsforløb har selvfølgelig en faglig målsætning. Men elevernes trivsel og motivation er også vigtige komponenter", siger Frans Ørsted Andersen, der er lektor på DPU

Forsker om Tesfayes 'guldvask': Lærerne er nøglen til succes

Både Reformkommissionen og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye ser gerne, at flere folkeskoleelever får intensive læringsforløb i dansk og matematik. Forsker er positiv stemt overfor ideen, men understreger, at intensiv læring kræver opfølgning og en masse relationelt arbejde.

Offentliggjort Sidst opdateret

Flere elever skal have mulighed for at få en ”guldvask”, så de hurtigst muligt kan indhente deres klassekammeraters faglige niveau.

Ordene stammer fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, der til Folkeskolen har fortalt, at han gerne ser, at flere elever med udfordringer i dansk og matematik kommer på et intensivt læringsforløb på deres skole.

Den holdning stemmer overens med Reformkommissionen, der for nylig foreslog at afsætte 650 millioner kroner til intensive læringsforløb på alle klassetrin.

”Det er sandelig ikke en mirakelkur, men det er et godt supplement i skolernes værktøjskasse”, siger Frans Ørsted Andersen.

Han er lektor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) og blandt andet forfatter til bogen 'Intensiv Læring', som har kigget nærmere på intensive læringsforløb hos DrengeAkademiet, Move og Plan T.

Hvis et intensivt læringsforløb skal lykkes med at løfte elevernes faglighed, er det vigtigt, at der følges op på det, de har lært under forløbet, understreger Frans Ørsted Andersen.

”Ellers kan forløbet i stedet ende som et nederlag for eleven, der ellers havde håbet, at det faglige ville blive lettere”, siger han.

Ifølge Frans Ørsted Andersen er det bedst, hvis eleven har en lærer med på det intensive læringsforløb, som de allerede kender. Det næstbedste er en lærer, der deltager i det intensive forløb og som bagefter også kan være med i den almindelig undervisning.

”Vi kan se, at mange af de elever, der kommer på et intensivt læringsforløb, har haft mange lærerskift eller skoleskift. Derfor skal de helst have en fornemmelse af, at her er en lærer, der vil dem og bliver hos dem”.

Hvad er et intensivt læringsforløb?

Intensive læringsforløb er en samlet betegnelse, som dækker over forskellige typer af særligt tilrettelagte læringsforløb. Intensive læringsforløb kan tilrettelægges på mange forskellige måder og indeholde forskellige faglige fokusområder.

Børne- og Undervisningsministeriet har defineret et intensivt læringsforløb som:

  • Et tidsafgrænset forløb.
  • En intensiv, fokuseret og stramt struktureret indsats med fokus på læring og udvikling af kompetencer inden for et afgrænset område.
  • Et forløb, som bryder med den vante undervisning.

Kilde: emu.dk

Tid til det faglige - og de gode snakke

Frans Ørsted Andersen understreger, at det er vigtigt at give eleverne opgaver, der passer til deres niveau, når de skal på et intensivt læringsforløb.

”Mestringsoplevelsen på de intensive læringsforløb er vigtige. Typisk vil eleverne have dårlige oplevelser med at være bagud i skolen. Derfor skal undervisningen tilrettelægges på et niveau, hvor eleverne mestre det. På den måde lærer eleverne, at hvis de koncentrerer sig, kan de alligevel godt kan regne matematikopgaverne”.

Mange af de elever, der har brug for intensive læringsforløb, bøvler ikke kun med det faglige. Eleverne kan også have det svært i klassefællesskabet eller tumle med ting derhjemme.

Her kan forløbet fungere som et sted, hvor eleverne kan få deres bekymringer talt igennem med en voksen.

”På intensive læringsforløb er der tid til, at tempoet bliver skruet ned og at man ser på hele eleven. Jeg har blandt andet hørt elever fortælle, at de endelig har følt, at der er blevet lyttet til dem”, fortæller Frans Ørsted Andersen.

”Intensive læringsforløb har selvfølgelig en faglig målsætning. Men elevernes trivsel og motivation er også vigtige komponenter".

Frans Ørsted Andersen pointerer, at det ikke kun er elevernes motivation, der øges. Rigtig mange af de lærere, som han har talt med i forbindelse med sit arbejde, fortæller også de har nydt at holde intensive læringsforløb med eleverne.

”Her kan de nemlig både få deres fagfaglighed og deres pædagogiske og psykologiske evner i spil”.

Intensive læringsforløb koster

Intensive læringsforløb er langt fra en gratis omgang for skolerne. Derfor har Reformkommissionen foreslået at afsætte 650 millioner kroner til intensive læringsforløb.

Helt konkret forestiller kommissionen sig, "systematiske intensive undervisningsforløb i små hold i både dansk og matematik til elever med faglige udfordringer".

"Det kan fx være 4-5 elever, der modtager undervisning i en mindre gruppe 3-4 gange om ugen i 25-40 minutter om dagen i 10-15 uger – svarende til samlet ca. 48 lektioner i perioden", står der i Reformkommissionens rapport.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye siger også, at han er klar til at give penge til folkeskolen.

”Men det er rigtigt mange penge, så derfor skal det lige tænkes rigtigt grundigt igennem. Hvis vi giver hvert 10. barn i den danske folkeskole mulighed for at blive trukket ud to lektioner om ugen, koster det en halv milliard”, siger han.

Lektor Frans Ørsted Andersen er enig. Han peger blandt andet på, at nogle af de intensive læringsforløb han har fulgt, har fået frivillige eller bedsteforældre til at deltage, for at få omkostningerne ned.

”Mine erfaring er, at intensive læringsforløb bestemt er brugbare. Men hvis man tror, at det er et nemt quick fix, er man galt på den”.