Med et beløb stigende til 500
millioner i 2028 skal folkeskolens svageste elever tilbydes intensive
læringsforløb i dansk og matematik.
Sådan lyder SVM-regeringens
første store folkeskoleudspil, der bliver en del af regeringens finanslovsudspil.
En halv milliard rækker ifølge
regeringen til, at folkeskolens 10 procent fagligt svageste skal kunne få
undervisning på små hold i dansk og matematik to lektioner om ugen året rundt.
Det møder stor glæde fra både
Danmarks Lærerforening og Skolelederforening, at der er midler på vej til
folkeskolen.
Men begge organisationer understreger
behovet for, at der ikke lægges specifikke rammer for, hvordan skolerne skal
bruge pengene.
”Det er vigtigt at få gjort en
særlig indsats for de elever, der i dag har svært ved at få noget ud af
undervisningen, og der er brug for investeringer i skolens dagligdag, så vi får
taget os bedre af de elever. Men det er også afgørende, at en indsats kan folde
sig ud på forskellige måder. For det kommer an på, hvad de konkrete elever har
brug for, og hvordan de lokale rammer er”, siger lærernes formand Gordon Ørskov
Madsen.
”Så jeg opfordrer til, at man ikke
politisk lægger sig alt for fast på, hvordan midlerne skal udmøntes”, siger han
videre.
Hjortdal: De går langt ind i
maskinrummet
Fra skoleledernes formand Claus
Hjortdal er retorikken noget hårdere. Selvom han glæder sig over, at regeringen
vil tilføre penge til folkeskolen, er han modstander af, at der er tale om,
hvad han kalder ”politiske penge”:
”Det er forstået på den måde, at
de definerer præcist, hvordan pengene skal bruges og i hvilke fag. Så går de
langt ind i maskinrummet, hvor de ikke har forstand på det”, siger han.
Forslaget lægger sig meget tæt
op ad en anbefaling fra Reformkommissionen, og Moderaternes undervisningsordfører
Rasmus Lund-Nielsen siger til Folkeskolen, at regeringen ”står
rimelig meget på et oplyst grundlag” i forhold til den forventede gevinst ved
at indføre intensive læringsforløb til de fagligst svageste elever.
Det giver Claus Hjortdal
imidlertid ikke meget for.
”Jeg ved godt, at det er hevet ud af rapport, som baserer sig
på noget kold data om, hvad man kan se, der virker. Men kold data kan bare ikke
omsættes til virkelighed. Der er noget fornuftigt i tanken, men det er en
gammeldags måde at tænke specialundervisning på”, siger han og fortsætter:
”Når man tager elever ud af deres
klasse i nogle timer, tager vi dem ud af klassesammenholdet og konteksten fra
de timer, de går glip af. Det er en gammeldags tænkning af specialundervisning.
Det er ikke den moderne måde at gøre det på”, siger han.
Start et udviklingsarbejde i
stedet
Skolelederformanden mener, at regeringen vil få meget mere
for den halve milliard, hvis den lod det være meget mere frit, hvordan skolerne
skal løfte de fagligt svageste.
”Jeg drømmer om, at de havde valgt at sige, at de gerne ville
sætte en halv milliard af til at løfte de 10 procent svageste elever. Og så
indkalde parterne til en snak om, hvordan man kan udmønte pengene i et forsøgs-
og udviklingsarbejde. Så tror jeg, at vi ville kunne komme med en række
forskellige tiltag, som kunne være interessant at arbejde med”, siger Claus
Hjortdal.
I Danmarks Lærerforening understreger Gordon Ørskov Madsen,
at millionindsprøjtningen langt fra er nok til et reelt løft af folkeskolen.
”Alle midler til folkeskolen er meget velkomment og meget
nødvendige, men vi står i en situation, hvor man hele tiden udsulter kommunernes
økonomi i kraft af de økonomiaftaler, man laver med kommunerne. Man har eksempelvis
ikke kompenseret kommunerne for de øgede udgifter til inflationen. Det er jo et
beløb, der er 5-6 gange højere end de her penge til skolerne”, siger han og
fortsætter:
”Rigtigt mange steder er man i gang med at spare på budgetterne
og ikke mindst på skoleområdet. Så man skal som Christiansborgpolitiker passe på,
at man ikke blot fylder penge i fra oven, mens kassen er utæt for neden, så
midlerne fosser ud, fordi kommunerne og skolerne er nødt til at spare”, lyder
det fra Gordon Ørskov Madsen.
Forsker kalder intensive
forløb for ”godt supplement i skolernes værktøjskasse”
Lektor på Danmarks institut for
Pædagogik og Uddannelse (DPU) Frans Ørsted Andersen og forfatter til bogen
'Intensiv Læring', som har kigget nærmere på intensive læringsforløb hos
DrengeAkademiet, Move og Plan T beskrev inden sommerferien intensive
læringsforløb som ”et godt supplement i skolernes værktøjskasse”.
Lektoren understregede samtidig, at de
intensive forløb langt fra kan betragtes som nogen form for ”mirakelkur” til at
løfte de fagligt svageste elever.
Her fortalte han, at de bedste erfaringer
er fra forløb, hvor eleven har en lærer med på det intensive læringsforløb, som
eleven kender i forvejen.
