Folkeskoleaftale
DLF's formand og undervisningsministeren var uenige om, hvorvidt det var en god ide at lade pædagoger stå for den nye undervisning af de fagligt svageste elever. Nu er lovforslaget ændret, så det slås fast, at det kræver at læreruddannelse at undervise i folkeskolen.
Fotos: Thomas Arnbo & Socialdemokratiet
Kovending: Pædagoger må ikke undervise fagligt svage elever
Lovudkastet til ’Kvalitetsprogram for folkeskolen’ åbnede for, at det kunne blive pædagoger, der skulle hjælpe de fagligt svageste elever i dansk og matematik. Men det er nu ændret i det lovforslag, der er fremsat. DLF er tilfreds.
Opdateret 24/10: Undervisningsministeriet præciserer over for Folkeskolen, at pædagoger m.fl. fortsat kan varetage opgaver i relation til den styrkede indsats for de svageste elever - se boks, red.
Det rystede Danmarks Lærerforening og rigtig mange andre i folkeskolen og den pædagogiske verden, at regeringen i sit udkast til lovforslag om et løft til de fagligt svageste i dansk og matematik specifikt skrev, at det var en opgave, pædagoger kunne varetage.
"Det sætter skolerne fri", forklarede sagde undervisningsminister Mattias Tesfaye før
sommerferien om planen.
Men de højlydte protester fra Danmarks Lærerforening, pædagogiske eksperter og faglige foreninger har nu ført til, at den ide ser ud til at dø vuggedøden.
I det lovforslag, som ministeren nu har fremsat, er det skrevet ind, at undervisning skal varetages af læreruddannede.
Det gør, ikke overraskende, formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen glad.
”Det er vi meget tilfredse med”, siger han til Folkeskolen.
”Det er en klar tilkendegivelse, hvor det bliver slået fast, at
uddannelseskravet gælder, også når man laver undervisning, hvor man trækker på
skolens timebank. Det er meget vigtigt, fordi vi ellers ville havne i den
situation, at der ville være uddannelseskrav til undervisning i skolens fag,
men ikke når der skulle gives undervisning til de fagligt svageste i dansk og matematik”, siger han.
Penge fra banken kan bruges til pædagogtimer
I ”Kvalitetsprogram for folkeskolen” er det intentionen, at
de 10 procent fagligt svageste elever i dansk og matematik skal have et ekstra fagligt løft i fagene. Resurserne skal findes i skolens såkaldte ’timebank’, som er en
pulje, der foruden de 500 mio. kr. til dét formål også rummer de resurser, som frigives, når den understøttende undervisning afskaffes. Timebanken kan bruges til flere formål i både skole og sfo, og nogle af de
formål kan godt varetages af pædagoger.
Men det gælder altså i den nye udformning af lovforslaget ikke undervisning af de
faglig svageste elever.
”Det er helt i overensstemmelse med den politiske aftale,
der er lavet, at man kan bruge nogle af midlerne fra timebanken på aktiviteter,
som det er oplagt at lade pædagoger varetage”, siger Gordon Ørskov Madsen.
”Men
det var ikke i overensstemmelse med forligskredsens aftale, at man fraviger
uddannelseskravet. Det har været fuldstændigt afgørende for DLF at få slået
fast, at uddannelseskravet gælder af undervisning i folkeskolen”.
Ændringerne af folkeskoleloven skal førstebehandles i Folketinget på torsdag den 24. oktober.
Forslag før og nu
I det oprindelige udkast til loven lød teksten: ”Det følger endvidere af den foreslåede ændring, at pædagoger vil kunne varetage opgaver efter den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 16 a, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 42, hvorefter der vil skulle gives en styrket indsats i dansk og matematik til de fagligt mest udfordrede elever i 1.-9. klasse, der modtager undervisning i den almindelige klasse”.Efter at lovforslaget har været i høring, er der kommet følgende tilføjelse: ”Det bemærkes, at i det omfang skolens leder måtte vælge at anvende ressourcerne i skolens timebank til at give flere timer i fagene, end hvad der følger af folkeskolelovens § 16, vil undervisningen i disse timer skulle leve op til de almindelige regler for undervisning i fagene, herunder krav til undervisningskompetence og kompetencedækning”.
