”Det er fuldstændig meningsløst. Vi har et klart krav i loven, om at man skal have en læreruddannelse for at undervise i folkeskolen. Så siger man med det her lovforslag, at for de elever, der har de største faglige udfordringer, så er i orden at sætte en pædagog til at undervise dem i det, de har svært ved”.

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen reagerer på, at der i det udkast til revision af folkeskoleloven, som er resultatet af forligskredsens 'kvalitetsprogram for folkeskolen', åbnes op for, at pædagoger kan stå for den ekstra indsats for de fagligst svageste elever i dansk og matematik.

”Jeg har ikke hørt, at der er politisk ønske om, at uddannelseskravet for at undervise i folkeskolen skal fjernes”, siger lærerformanden.

”Jeg forstår slet ikke ideen med at kunne sætte folk uden læreruddannelse til at undervise de faglig svageste. Det er meget kritisabelt og går imod vores bestræbelse på at skaffe læreruddannede nok i fremtiden. Man devaluerer betydningen af en læreruddannelse, hvis man betragter undervisning af de fagligt svageste som noget, en ikke-læreruddannet lige så godt kan varetage”.

Minister: Det er frihed til skolelederen

Folkeskolen har spurgt børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) til, hvad der er tankegangen bag at lade pædagoger stå for undervisningen af de fagligt svageste, og har fået dette svar: 

”Med aftalen er det en ambition at sætte folkeskolen fri og skrue ned for den centrale styring. Så der i stedet kommer mere lokal frihed og råderum til, at den lokale skoleleder kan tilrettelægge de undervisningsindsatser, der giver bedst mening i forhold til den konkrete elevgruppe og det pædagogiske personales kompetencer. Så det kommer til at være op til skolelederen, om indsatsen skal gennemføres af en lærer eller en kvalificeret pædagog.”

Skolelederne: Ikke udgangspunktet, at pædagoger skal undervise de svageste elever

I strid med FN’s verdensmål

Det er knap et år siden, regeringen lancerede planen om at afsætte 500 millioner kroner til særlige forløb i dansk og matematik for de 10 procent fagligt svageste elever. Siden blev de penge lagt ind i den såkaldte timebank i kvalitetsprogrammet. Og senest har det endelige lovforslag været i høring. I lovforslaget står, ”…pædagoger vil kunne varetage opgaver… (i) en styrket indsats i dansk og matematik til de fagligt mest udfordrede elever i 1.-9. klasse, der modtager undervisning i den almindelige klasse".

Lærerforeningen er positivt stemt over for den styrkede indsats for de fagligt svage elever. . Gordon Ørskov Madsen understreger desuden, at han har stor respekt for pædagoger faglighed og arbejde i folkeskolen. Men i sit høringssvar kalder Danmarks Lærerforening planerne om at lade pædagoger stå for den særlige indsats for de fagligt svageste ’helt uacceptabel’ og understreger at netop den gruppe ’har særligt (... ) krav på en uddannet lærer’.

"Lovforslaget er derfor på dette punkt i direkte i modstrid med bestræbelserne på at fremme en folkeskole med en styrket almenundervisning, der også kan rumme de svage elever", skriver foreningen.

I høringssvaret går DLF et skridt videre og siger at det derfor er forkert, når det af høringsmaterialet fremgår, at man med lovudkastet tekst fremmer FN’s Verdensmåls delmål 4.6.1, fordi det handler om kvalitet i undervisningen og netop uddannede lærere.

Kritik af økonomien i timebanken

At pædagoger skal have lov til at undervise de faglig svageste elever er blot et af flere kritikpunkter i Lærerforeningens høringssvar. Foreningen skriver også:

- "Det fremmer respekten for undervisningen, at forligskredsen har besluttet at fjerne begrebet understøttende undervisning. Denne respekt bliver imidlertid undermineret af at det i lovudkastet fremgår at understøttende undervisning blot omdøbes til ”undervisningsopgaver”. Skal den politiske intention og respekt for undervisning efterleves, så skal undervisning være undervisning og ikke opdeles i tekniske begreber, der ikke giver didaktisk mening".

- "Lærernes fagprofessionelle stemme er central for skolens udvikling. Hvis tilliden til lærerne og deres autoritet skal styrkes, skal lærerne være repræsenteret i skoleudviklingssamtalen på lige fod med forældrerene".

- "Hvis juniormesterlære skal lykkes – og ikke blive endnu et segregerende tilbud - er det afgørende, at en betydelig del af de tilførte nye ressourcer bruges til at sikre, at elever i juniormesterlære bevarer deres tilknytning til folkeskolens almene undervisning og klassefællesskabet. Skal folkeskolen være en samfundsbærende institution forudsætter det, at der gives rammer og vises tillid til, at folkeskolen kan løfte opgaven. Eleverne har ret til undervisning i folkeskolen af uddannede lærere, derfor bør opgaven ikke flyttes til ungdoms- og erhvervsskoler".

Og så gentager Lærerforeningen kritikken af, at kvalitetsprogrammet hovedsagelig er finansieret med de penge, man kan spare ved at afskaffe den understøttende undervisning, selvom skolerne som bekendt i høj grad allerede har afskaffet de timer og brugt de sparede lærerkræfter på to-lærer-ordninger i fagtimerne. 

 "Det er urimeligt, at der med timebanken åbnes op for at de midler, der allerede er anvendt til konvertering af den understøttende undervisning på mange skoler, nu kan fjernes og anvendes til andre formål", hedder det i høringssvaret.

DLF: Skolerne skal bestemme mere over fagene

Folkeskoleforlig

Det siger de faglige foreninger til folkeskolelov­forslaget

Der skæres også i nogle af fagtimerne. Blandt andet lægges der op, til at 1. klasse ikke længere skal have billedkunst. Det har ikke alene Danmarks Billedkunstlærere protesteret imod i deres høringssvar, som DLF har modtaget. Det samme har Dansklærerforeningen og Matematiklærerforeningen.

Alligevel er billedkunst ikke nævnt med ét ord i Lærerforeningens eget høringssvar. Gordon Ørskov Madsen forklarer hvorfor:

”Vi peger på, at fagenes placering og timetal for de enkelte fag er noget, der skal afklares i arbejdet med de nye fagplaner” siger han. ”Vi kunne godt tænke os, at man i stedet for at fastlægge hvor mange timer, der skal være i de enkelte fagblokke på de enkelte klassetrin, gav mere frihed til de enkelte skoler. Så de selv kan skrue op og ned for de forskellige fag på de forskellige klassetrin. Så kunne for eksempel det praktisk/musiske fagområde have en mængde timer til rådighed, som man kan rykke rundt med. Det er noget vi vil kigge på, når vi udarbejder fagplanerne”