Folkeskolen.dk's tegneblogger har tidligere haft denne kommentar til den nye læreruddannelse

Nye kompetencemål for lærer-uddannelsen er klar

Bekendtgørelsen for den nye læreruddannelse og de tilhørende kompetencemål for fagene er netop blevet sendt i høring. Kompetencemålene sætter den faglige barre højere end i dag og beskriver viden, færdigheder og refleksion, som den studerende skal tilegne sig og vise ved lærereksamen inden for hvert fag.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Læreruddannelsen har ikke længere sin egen lov, og det er professionshøjskolerne, der selv beslutter omfanget af de enkelte fag og kurser. Men i den bekendtgørelse, som nu er sendt i høring, slås det fast, at uddannelsen skal bestå af fire faste dele: 1) Lærernes grundfaglighed (60-80 ECTS-point). 2) Undervisningsfag - altså folkeskolens fag (120-140 ECTS-point) 3) Praktik (30 ECTS-point) 4) Bachelorprojekt (10-20 ECTS-point).

Derudover skal de studerende tilbydes frivillige kurser i: Færdselslære  inklusive førstehjælp, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, det praktisk-musiske fagområde og endelig skrivning og retorik.

Hvert fag i læreruddannelsen er blevet opdelt i kompetenceområder -  fagets centrale dele. Undervisningsfagene har hver fire fagområder - fx er det for dansk 4.-6 klassetrin: Sprog og kommunikations-undervisning, Fortsat læsning og skrivning,  Danskdidaktik og Tekster og tekstundervisning.

Så store bliver fagene i læreruddannelsen

Inden for hvert område beskrives det, hvad den studerende skal kunne, fx inden for Sprog og kommunikationsundervisning "begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper i samarbejde med elever, forældre, fagfæller og andre aktører".

Hvert af disse kompetenceområder er så videre udfoldet i fire til otte vidensmål og færdighedsmål, som beskriver, at den studerende fx skal have viden om "sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper", og at den studerende kan "vurdere dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling og deres beherskelse af dansk retskrivning".

Kompetencemålene for alle fag er opbygget på samme måde. Inden for hvert fag er specifikke områder blevet skærpet, fx højere krav til anvendelse af it i matematik, internationale forskningsarbejder i naturfagene, mere fokus på dannelse i musik og øget fokus på visuelle kompetencer i billedkunst.

Tosprogsundervisning, KLM og specialpædagogik har egne mål Lærerens grundfaglighed og praktikken har også fået deres egne kompetencemål.

Lærernes grundfaglighed er ét fagområde, som består af to hovedområder: 'Pædagogik og lærerfaglighed' og 'Almen dannelse' med hver sin eksamen.

Pædagogik og lærerfaglighed består af fire kompetenceområder - elevens læring og udvikling, undervisningskendskab, specialpædagogik og undervisning af tosprogede.

Almen dannelse består alene af kompetenceområdet kristendom/ livsoplysning/medborgerskab, som erstatter det tidligere KLM-fag.

Bekendtgørelse og Kompetencemål er sendt i høring blandt læreruddannelsens interessanter - blandt andre DLF, Skolelederforeningen, Lærerstuderendes Landskreds, KL og Skole og Forældre. Høringsfristen er 30. januar.

 

 

 

Læs mere

Læs udkast til bekendtgørelse og kompetencemål her