Skolepolitik

S: Vi skal lære af Skotland - for dér har lærerne genvundet autoriteten

Offentliggjort Sidst opdateret
Sara Emil Baaring

Vi bør lære af det skotske skolevæsen, for her har lærere genvundet autoriteten. 

Sådan skriver Socialdemokratiets folkeskoleordfører Sara Emil Baaring i et debatindlæg på altinget.dk.

Hendes konklusion bygger på de erfaringer, hun så, da hun var med Folketingets børne- og undervisningsudvalg på studietur i Skotland.

"Denne autoritet er skabt gennem en række metoder, som vi i Danmark kan lære af og implementere i vores egne skoler", skriver Sara Emil Baaring.

Her peger hun blandt andet på, at en revision af de skotske læreplaner i højere grad end tidligere "understøtter inklusion på en naturlig måde".

Samtidig ser hun også en god balance mellem praksis og teori på den skotske læreruddannelse som en af årsagerne. 

Her har de studerende ifølge ordføreren tre af ugens dage på en skole, en dag på universitetet og en dag til gruppearbejde.

altinget.dk/uddannelse.dk: Socialdemokraterne: I Skotland har lærerne genvundet autoriteten i klasseværelset. Det skal vi lære af