En halvknyttet hånd med en strittende pegefinger. Sådan er udformningen af den nyindstiftede statuette til lærerprofession.dk's årlige prisfest, hvor de bedste projekter fra læreruddannelsen kåres.

En pegefinger i udstrakt position kan betyde flere ting, hvor symbolikken er tydelig i forhold til de projekter, der skrives på læreruddannelsen: At man vil stille et spørgsmål - eller svare på et.

Men tiltes hånden 90 grader, så peger fingeren noget for at gøre opmærksom på det.

Og ifølge ny projektleder på Lærerprofession.dk Solveig Troelsen er statuetten da også indført for at skabe synlighed om læreruddannelsen, og ikke mindst hvad den betyder for hele lærerprofessionen.

Siden den afsluttende bachelorprojekt på læreruddannelsen blev indført i 1998, har det været diskuteret, om uddannelsen er blevet for teoretisk.

Men den teoretiske ballast er vigtig at have med, når man skal være med til at udvikle praksis, lød det fra Solveig Troelsen til årets prisfest:

Lige nu: Prisfest for flotte lærerprojekter

"Prisvinderne står klar til at erobre praksis. Det er de, fordi de har en uddannelse i ryggen, der også rummer elementer, man aldrig kunne lære i praksis. Der har man for travlt med bare at være", sagde hun og tilføjede:

"At kunne træde et skridt tilbage, reflektere og få hjælp af teori og analyse er en stor kvalitet i en lærers arbejde. Bachelorprojektet er ikke et fjernt, akademisk appendiks til læreruddannelsen. Det er et vigtigt element i det at blive en langtidsholdbar lærer, der kan håndtere, når praksis pludselig forandrer sig, og man skal tænke sig om".

Både den afgåede projektleder, Thorkild Thejsen, og den nye understregede dog, at processen med at drøfte årets projekter i den breds sammensatte jury er mindst lige så vigtig som at udpege en vinder af statuetten.

Lærerstuderende: Behov for sprog for hvad læreren kan

Vinderen af førsteprisen for bedste bachelorprojekt Vibeke Elena Hansen var med over en Zoom-forbindelse på storskærm i auditoriet på Københavns Professionshøjskoles Campus Carlsberg som en påmindelse om, at coronapandemien fortsat sætter sig markante præg på hverdagen.

De har skrevet årets bedste lærerbachelorprojekter

Og fra tid til anden sender os hjem bag de skærme, hvorfra man hurtigt kan glemme, at man fortsat har en finger i vejret, efter man har haft ordet, fordi den hejses og tages ned ved et klik på en mus.

"Er det en gammel hånd?", som vi på rekordtid har lært at spørge som det mest naturlige i verden.

Helt naturlig virkede også prisvinderens glæde, som hele salen kunne følge med i på storskærm, da det ved afsløringen af andenpladsen gik op for hende, at førsteprisen måtte være hendes.

Vibeke Elena Hansens bachelorprojekt handler om at bruge konkrete repræsentationer i problembehandlingen i matematikundervisningen.

I sit arbejde med projektet oplevede hun elever, der blev mere aktive, motiverede og blev bedre til at samarbejde, forklarede hun i sin vindertale.

"Men jeg oplevede også elever, der var enormt frustrerede over at skulle bruge konkrete repræsentationer til at løse problemet. Som ikke anså matematik som noget, der skulle tage lang tid, men skulle være hurtigt og nemt", sagde hun og tilføjede, at de konkrete materialer gjorde det det lettere at følge elevernes tankegang:

"Det kræver rigtig meget af eleverne at forklare, hvad de har tænkt. Når de har fysiske materialer foran sig, bliver jeg i stand til at se deres matematiske tankegang. Det gør det lettere at give feedback og at stille relevante spørgsmål".

Forperson for Lærerstuderendes Landskreds Caroline Holdflod Nørgaard stod for at uddele prisen til årets bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen.

Hun har siddet med i den udviklingsgruppe under Uddannelses- og Forskningsministeriet, der i denne uge kom med sine anbefalinger til en ny læreruddannelse.

Derfor har hun naturligt nok den seneste tid brugt rigtig meget tid med at beskæftige sig med alt det, der ikke fungerer på uddannelsen, fortalte hun:

"Vi ved, at vi har for få undervisningstimer, at vores praktik er for kort og for dårlig, at kompetencemålstyringen fylder for meget, og at dannelsen fylder for lidt".

Her er anbefalingerne til en ny læreruddannelse

Kombineret med den samtidige diskussion om, at folkeskolen taber for mange unge, som ikke senere tager en ungdomsuddannelse, "kan man godt blive en smule modløs", fortale Caroline Holdflod Nørgaard.

"Men da jeg læste de nominerede projekter, blev jeg fyldt med håb. De skinner af dedikation til lærerfaget og professionen. De er gennemsyret af enormt høj faglighed, og det gør mig så stolt af at være lærerstuderende og en del af vores fælles profession", sagde hun.

Lærerprofessionen skal blive bedre til at sætte ord på, hvad den egentlig kan, understregede hun.

Hvorfor man lige så lidt kan overlade undervisning i folkeskolen til en ikkeuddannet lærer, som man kan overlade operationer til en ikkeuddannet læge.

Flere underviser uden en læreruddannelse

Og det mener de lærerstuderendes formand, at en prisfest kan være med til.

"Den viser, hvad vi går glip af, hvis vi ikke uddanner nok lærere - men også hvad vi vil med læreruddannelsen. Det skal ikke bare være et sted, hvor vi uddanner nok lærere til at besætte nogle stillinger. Det skal heller ikke være et sted, hvor vi uddanner dygtige nok lærere, til at de kan varetage opgaven. Det skal være et udviklingssted for hele vores fælles profession", sagde hun og tilføjede:

"Vi ved godt, hvor travlt der er ude hos lærerne. Vi ved godt, at det ikke er der, der altid er så god tid til at forske. Derfor er det en gave for lærerstanden, hvis der bliver lyttet til de dygtige lærerstuderende".

Bindestregsdannelses fordele og ulemper

Nogle gange stikker man fingeren i vejret for at tjekke, hvilken vej vinden blæser.

Ifølge Solveig Troelsen har bachelorprojekterne på læreruddannelsen en "næsten seismografisk fornemmelse for hvad der er det vigtige lige nu".

Som eksempel påpegede hun, at ingen projekter i år var om læringsmål. Til gengæld var der 9 indstillede projekter til den dannelses-særpris, som Lærerprofession.dk uddeler fra 2020 til 2023 (rettet den 29.11, tidligere fremgik det, at der var 11 indstillede projekter).

I år var der to vindere. Prisen blev overrakt af docent og forskningsleder ved UCL Stefan Ting Graf. Også han bemærkede, at vinden blæser i retning af et øget fokus på dannelse. Igen.

Den ene prisvinder var Anette Lindebæk Bjørnholt, lærer og  engelskcensor, der i sit diplomprojekt sætter fokus på, at den afsluttende prøve i engelsk ikke har det store dannelsesfokus.

Lærerprofession.dk: Lærere hædret for livtag med dannelsen - og for god formidling

"Dannelse har fået en velfortjent revival efter års med ensidigt fokus på læringsoptimering og målbare resultater", sagde hun.

Anette Lindebæk Bjørnholt mener, at dannelse kan sætte retning for "et engelskfag i identitetskrise". Engelsk er det fag, hvor eleverne får højest karakter til afgangsprøverne, påpegede hun:

"Men de bliver ikke vurderet på det sprogsyn og de didaktiske principper, der er i undervisningsvejledningen, og som flugter meget godt med det, jeg har kaldt dannelsesprincipper. Så skal der arbejdes seriøst med dannelse i skolen, er vi nødt til at kigge på afgangsprøverne".

PD: Engelsk har brug for ændringer i fagets afsluttende prøve

Prisvinderen har endda udformet et bud på en ny afgangsprøve i engelsk og sendt den til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

"Det er en meget tung dør at banke på. Men ikke desto mindre ligger det og ulmer. Så må vi se, hvad det bliver det".

Den anden dannelses-særpris gik til Aviaja Imbæk Stjernstrøm og Josefine Rask Dam, der har undersøgt, hvordan den tysk-amerikanske tænker Hannah Ahrendts tanker kan bruges i kristendomskundskab.

Bachelorer: Vi må bestræbe os på at danne eleverne som politiske eksistenser

Dannelsesbegrebet er både hypet og forkætret, lød det fra Stefan ting Graf i den indledende tale:

"Det dukker op til overfladen igen og igen, ligesom en bold man forsøger at trykke ned under vandet", sagde han og blev i bademetaforerne, da han sammenlignede dannelse med en redningskrans, "vi forsøger at opsamle det centrale ved opdragelse og uddannelse med".

"Bindestregsdannelse" bliver det kaldt, når man sætter dannelse i forbindelse med alverdens opgaver.

Og at dannelsesbegrebet kan og skal mange ting, gør da også, at det efterhånden er så mangetydigt, at det kan bruges til hvad som helst, påpegede Stefan Ting Graf og remsede op:

"At tordne mod styring, kontrol og begrænsende rammer. At fremme det æstetiske, at lægge vægt på det sociale, at løse fremtidens kriser, at fremme robusthed i en usikker verden. Der findes demokratisk dannelse, digital dannelse, bæredygtighedsdannelse".

Dannelse kommer helt ind i klasseværelset

Mangetydigheden og forvirringen kan beklages, men er faktisk også begrebets styrke, lød konklusionen dog fra Stefan Ting Graf.

Når dannelsesbegrebet er åbent for fortolkning, er det nemlig også fremtidssikret.

"Det har den funktion, at det inviterer os alle sammen ind i kampen i spørgsmålet om, hvad der er opdragelse og uddannelse. Hvad uddannelse går ud på, hvad den bør indeholde, og hvad den bør føre til", sagde han og understregede, at begrebets åbenhed ikke må forveksles med "anything goes".

"Dannelsesdiskussionen skal invitere til at skærpe argumenterne, de forskellige udlægninger og forståelser. Vi er invitereret til at granske forskellige dannelsesbegreber og afveje deres argumenter for og imod hinanden. Især i professionelle sammenhænge er det afgørende, at vi anstrenger os for at blive klare i tanke og tale", sagde han.

Radikale: Skolen er blevet for individualiseret

Dannelsesbegrebet var også i centrum for den indledende tale fra De Radikales undervisningsordfører Lotte Rod, inden hun efter planen skulle overrække prisen for årets diplomprojekt.

Også hun var dog hjemsendt som nærkontakt til en coronasmittet og måtte derfor levere talen via en video.

Her tog hun livtag med de politiske ambitioner med folkeskolen fra Den Blå Betænkning i 1960-61, hvor skolen får til opgave at medvirke til elevens personlige karakterdannelse.

De Radikale har netop udarbejdet deres egen såkaldt grønne betænkning, efter Lotte Rod og partiets nestor Marianne Jelved i forsommeren har haft samtaler med en række skolefolk.

Radikale vil gentænke skolens grundlag med en 'grøn betænkning'

I den hedder det, at læreren skal være begejstret for sit fag, kunne smitte eleverne med samme begejstring, men også kunne udfordre elevernes horisont.

Den Blå Betænkning var et nybrud i forhold til at se på eleven som selvstændigt individ, lød det fra Lotte Rod.

"Men nu er der grund til at diskutere, om vores elevsyn er blevet for individualiseret. Hver elev har krav på at blive set som mere end bare et ansigt i en gruppe, men vi skal også passe på, at det ikke bliver på bekostning af det fælles", sagde hun.

"Når der kommer for meget fokus på individet, giver vi den enkelte for stort ansvar for at fejle. Alle elever skal opleve sig som en vigtig del af en skole og et klassefællesskab, hvor det er legitimt at fejle, og hvor alting ikke er ens egen skyld eller ansvar".

"Med et stærkere formål kommer målstyring aldrig til at ske igen"

Derfor er der grund til at kigge på, om lærerne har de rette rammer til at sikre en skole, der "levendegør skolens formål og giver alle elever varierede kundskaber og færdigheder i en skole præget af fantasi, virkelyst, oplevelser og åndsfrihed", lød det fra Lotte Rod.

Og så blev pegefingeren igen drejet til at udpege noget. Nemlig de ting, der ifølge De Radikale godt kan undværes i den forbindelse:

"De gamle nationale test, elevplanerne - og forhåbentlig snart de lange skoledage og Fælles Mål".

Vinderen af bedste diplomprojekt var Helle Hillebrandt Møller, matematikvejleder på Vildbjerg Skole, som har skrevet om talblindhed.

Rammefortællingen er, at 23-årige Frederik og hans far fortæller om de udfordringer, talblindhed kan give med alt fra ikke at kunne holde styr på sin egen fødselsdag, privatøkonomi til hastighedsbegrænsninger på motorvejen.

Undervejs i den talblindhedstest, der er blevet pilotafprøvet men lader vente på sig i sin endelige form, vil elever, som har vanskeligt ved matematik, bliver sorteret fra som værende ikke talblinde undervejs.

Talblindhedstesten lader - stadig - vente på sig

"Men de vil stadig være i matematikvanskeligheder, og testen vil forhåbentlig være med til at øge fokus på denne gruppe - også selvom de ikke er talblinde", sagde Helle Hildebrandt Møller.

Den talblinde elev skal opleve, at der ikke er tale om generel intellektuel uformåen, undestregede hun.

"Det er vigtigt, at elever i matematikvanskeligheder, klassekammeraterne, lærerne og forældrene opnår en accept og en forståelse for de udfordringer, der er omkring eleven. Det er afgørende, at der opnås et fejlaccepterende miljø i klassen".