Der bliver både mere undervisningstid på campus og mere praktik og mere sammenhæng og progression i læreruddannelsen, hvis udviklingsgruppens anbefalinger bliver til virkelighed.

Her er anbefalingerne til en ny læreruddannelse

Mere og bedre praktik, flere undervisningstimer med bedre sammenhæng og farvel til kompetencemål. Det er nogle af de anbefalinger til ændringer af læreruddannelsen, som en udviklingsgruppe i dag har afleveret til politikerne.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er brug for ganske store ændringer af læreruddannelsen. Det er budskabet fra de fire organisationer i den udviklingsgruppe, som daværende uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) nedsatte for et år siden.

Lærerstuderendes Landskreds, Danmarks Lærerforening, Danske Professionshøjskoler og KL har i dag afleveret en lang liste med konkrete anbefalinger til, hvordan de samlet ser en styrket læreruddannelse.

Mere og oftere praktik

Lad os starten med et af gruppens kardinalpunkter: praktikken.

Her anbefaler gruppen blandt andet, at lærerstuderende fremover skal ud i praktik på en skole en gang på hvert af uddannelsens fire år i stedet for tre gange, som det er i dag. Praktikken bør desuden omdøbes til 'skoleforløb'.

I dag har de studerende 18 ugers praktik i løbet af uddannelsen. Gruppen angiver ikke konkret, hvor mange uger de studerende fremover bør have. Men gruppen anbefaler at gøre mere plads til praktikken ved at lade den udgøre 40 ECTS-point af uddannelsen mod 30 i dag.

Udviklingsgruppen mener også, at de lærerstuderende ud over praktikken løbende bør have mulighed for at afprøve undervisningsforløb, observere og indsamle viden fra praksis på uddannelsesskolerne. Og lærere fra uddannelsesskolerne skal også kunne være medundervisere på læreruddannelsen.

Mere undervisning og farvel til moduler

Helt som ventet anbefaler gruppen også, at de lærerstuderende får mere undervisning i løbet af deres studie.

Gruppen kommer dog ikke med et konkret bud på, hvor mange timer de studerende fremover bør have, og der bliver heller ikke nævnt noget minimumstimetal for antallet af undervisningstimer på studiet.

Gruppen vil skrotte den udskældte modulopbygning af uddannelsen, hvor uddannelsen i dag består af 24 moduler uden nogen bestemt rækkefølge. Modulopbygningen har været stærkt kritiseret for at have skabt en uddannelse uden sammenhæng eller progression.

Gruppen peger på, at især anbefalingerne om flere undervisningstimer, integreret praktik og efteruddannelsesindsatser for lærere på uddannelsesskolerne og underviserne på professionshøjskolerne vil koste.

Det fremgår ikke af anbefalingerne, hvor mange penge forslagene samlet løber op i, men Danske Professionshøjskoler har tidligere meldt ud, at der er behov for 200 millioner kroner ekstra til uddannelsen om året.