Selv om der gennem de seneste år igen og igen er blevet slået alarm over, at andelen af læreruddannede undervisere i folkeskolen skrumper ind til fordel for studenter og akademikere, står det nu klart, at problemet er mere massivt end nogensinde.

Næsten hver femte lærer i folkeskolen har ikke en læreruddannelse, viser en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget for Danmarks Lærerforening (DLF).

I 2012 var det 10,3 procent af underviserne i folkeskolen - cirka 5.000 personer - der ikke havde en læreruddannelse. I 2019 var tallet steget til 18,1 procent - eller 9.100 personer. Det svarer til en stigning på 80 procent, og det skal man tage dybt alvorligt, understreger formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen.

"Det er en gevaldig glidebane, at kommunerne fylder ledige lærerstillinger op med personer, der ikke har den rette uddannelse. Det er en udvikling, vi skal have vendt. Vi ved fra forskningen, at læreren er den vigtigste faktor for elevernes udbytte af undervisningen", siger han.

Det er især personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse - typisk nyslåede studenter - der fylder mere og mere på lærerværelserne, men der er også sket en stigning i gruppen af akademikere, fremgår det af analysen.

Ifølge Gordon Ørskov Madsen skal der sættes ind på flere fronter for at få flere veluddannede lærere ud på skolerne.

Leder: Et wakeupcall 

Lærerflugt skal bremses

"Helt overordnet skal vi have gjort det attraktivt at være lærer i folkeskolen igen. Her er vi godt på vej med en ny og solid arbejdstidsaftale, som forhåbentlig kan bidrage til at rette op på flere års lærerflugt fra folkeskolen. Derudover skal vi kigge på læreruddannelserne, så vi i fremtiden kan få flere til at søge læreruddannelsen - og ikke mindst skal vi nedbringe frafaldet fra uddannelsen, der i dag er alt for stort. Og så skal kommunerne gøre en langt større indsats for at tiltrække uddannede lærere", siger DLF-formanden.

Ifølge skoleledernes formand, Claus Hjortdal, har man gennem årene forsøgt at finde løsninger for at knække kurven. Men problemet er kompliceret, og mange faktorer spiller ind.

"Jeg synes nok, at der er sket noget, men det er bare ikke noget, der har hjulpet. Det er sådan en rigtig træls cocktail", siger han - og tilføjer:

"Det er meget kompliceret, for det handler om unge mennesker, der skal vælge en uddannelse, og dér kan vi i hele Nordvesteuropa se en tendens til, at de unge søger mere mod akademiske uddannelser end mod professionsbacheloruddannelserne. Det handler ikke så meget om arbejdsvilkår, som at flere går efter at få en uddannelse på så højt et niveau som muligt", siger Claus Hjortdal.

I Danmark blev læreruddannelsens tiltrækningskraft heller ikke ligefrem større efter konflikten mellem KL og Danmarks Lærerforening i 2013, påpeger han: "Der blev skabt et billede af, at det at være lærer hverken var sjovt, hyggeligt eller særlig godt".

Ligesom Gordon Ørskov Madsen peger skoleledernes formand på, at den nye A20-aftale kan være med til at vende udviklingen.

"Den nye aftale skal være med til at sikre, at vi tager ordentligt imod de nyuddannede lærere ude på skolerne. Kommunerne skal sørge for at indgå nogle aftaler, der tilgodeser de unge lærere, så de kan holde til det - for eksempel med mentorer og nedsat tid og den slags. Og så skal professionshøjskolerne i høj grad gøre læreruddannelsen interessant for de unge mennesker, inden de skal vælge, sådan at der kommer repræsentanter ud derfra, som kan fortælle, at det her er en fantastisk uddannelse", siger Claus Hjortdal.

Store lokale forskelle

Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser også, at der er store regionale og lokale forskelle på, hvor stor en andel af lærerstyrken der mangler en læreruddannelse. Især på Sjælland og Lolland-Falster er den gal. Her er kommuner, hvor op mod en tredjedel af de læreransatte er uden en læreruddannelse.

Værst står det til i Frederikssund i Nordsjælland, hvor andelen af lærere uden læreruddannelse udgør hele 34 procent af kommunens lærerstab.

"Det er en kedelig liste at toppe, og jeg synes, at det er både påfaldende og frustrerende, at man ikke får knækket den kurve. Men uanset om andelen er 20, 25 eller 30 procent, så er det et alt for højt tal", siger kredsformanden for lærerne i Frederikssund, Jesper van Vliet Tews.

Problemet i Nordsjælland er, at kommunerne langt hen ad vejen kæmper om de samme lærere.

"Der er tilsyneladende langt fra læreruddannelserne inde i København til Frederikssund, Halsnæs, Gribskov eller Egedal. Derfor er vi nødt til at forholde os til, at det skal være attraktivt at komme til Frederikssund", siger Jesper van Vliet Tews.

Han oplyser, at politikere i Nordsjælland nu diskuterer placeringen af en ny læreruddannelse i Hillerød.

"Hvis vi trækker nogle studerende op på de her kanter og har gode praktikaftaler ude i kommunerne, kunne det måske få en afsmittende effekt, så nogle af de nyuddannede ville kigge i vores retning", siger han.

Mens Frederikssund topper listen, ligger Silkeborg helt i bund. Her er det kun 5,5 procent af lærerne, der ikke har en læreruddannelse.