Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Det går vel stadigvæk an at fastslå, at der er forskel på mænd og kvinder, drenge og piger. Anderledes forsigtig skal man være, hvis man vil kloge sig på forskellen, hvordan den kommer til udtryk, og hvorfor den er der.

Og vil man virkelig stikke hånden i en hvepserede, kan man bare rejse spørgsmål som: ”Hvad er biologi, og hvad er sociale konstruktioner?”, ”Hvor mange køn er der?” Eller stille spørgsmål ved, hvordan vi skal takle kønsbetingede styrker og svagheder.

Inden man får set sig om, er man ude på en højspændt, politisk slagmark, og der skydes med skarpt.

Et uforklarligt fald

I folkeskolen har vi siden frisættelsen i ’68 bevidst bestræbt os på at minimere betydningen af køn, men det er ikke lykkedes specielt godt. Drengenes vilde overrepræsentation i specialundervisning er ganske vist blevet mindre over årene. Der er flere piger, der spiller fodbold, og pigerne fylder mere i enhver samfundsmæssig sammenhæng, end de gjorde i gamle dage, men her er tydeligvis store, ukendte kræfter i spil, som bliver ved med at forbavse os. For eksempel viste den seneste Timms-rapport (Trends in International Mathematics and Science Study) fra december pludselig et uforklarligt fald i pigernes matematiske færdigheder.

At pigerne halter lidt efter drengene i matematik, er tankevækkende, men ikke nyt. I mine øjne heller ikke særligt bekymrende, al den stund forholdet er omvendt i alle andre fag. Men det er foruroligende, at forskellen mellem kønnene pludselig er mere end fordoblet i perioden 2019-2023. Ikke blot i Danmark, men i 32 ud af 59 deltagende lande, herunder sammenlignelige lande som Norge, Sverige, Holland, Canada, New Zealand, Australien. Hvad sker der her?

Mange piger i såvel grundskolen som gymnasiet føler sig fremmede i matematikkens verden og færdes uvant, tøvende og mere eller mindre modvilligt i den. Heller ikke det er der noget nyt i. Det er en udfordring, alle matematiklærere kender til og med større eller mindre held forsøger at takle.

Det nye er, at udviklingen på dette punkt pludselig ser ud til at gå den gale vej. Det har hele tiden været op ad bakke, men nu ser det ud som om, det ligefrem triller ned ad bakke. Hvorfor bliver pigerne pludselig endnu dårligere til matematik?

Meget på spil

Nu skal man naturligvis være forsigtig med at konkludere for meget på baggrund af en enkelt undersøgelse, men tillad mig alligevel et langskud – med risiko for at bolden går langt over målet: Kan det her have noget med skærmene at gøre?

Vi ved, at børn og unge bruger oceaner af tid på nettet, og at det har accellereret yderligere under pandemien. Vi ved også, at drenge og piger ikke laver det samme online. Drenge gamer meget mere end piger, og de er mere optaget af tekniske anliggender. Piger er til gengæld mere fokuseret på chat, influencere, udseende og mode. Pigerne er mere udsat for at blive grebet af FOMO (Fear of Missing Out) end drengene, og de rapporterer oftere om mistrivsel.

Kan man forestille sig, at denne udvikling medvirker til at nære matematikangsten blandt pigerne?

Eller værre endnu: Understøtter skærmenes voldsomme kolonisering af børns og unges dagligliv en tilbagevenden til nogle uhensigtsmæssige kønsroller, som vi mere eller mindre målrettet har forsøgt at kæmpe os fri af de sidste 50 år?

Svaret blæser i vinden, og det går ikke, for der står meget på spil her. Det er på høje tid, vi får undersøgt sagen nærmere.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk