Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

“Hvorfor skal vi altid høre om damerne, Cecilie?”

Sådan sagde en af mine elever til mig, da jeg endnu engang præsenterede min 4. klasse for et emne i historietimen, som udelukkende tog udgangspunkt i en kvindevinkel.

Mine årsplaner i historie var altid med en kvindevinkel. Skulle vi have om enevælden, havde jeg fokus på dronning Sophie Amalie og hendes strid med Leonora Christina Ulfeldt, i stedet for endnu engang at snakke om Christian d. 4. og sønnen Frederik d. 3. Var det kunstigt? Ja, en smule, men ganske enkelt nødvendigt. For det undervisningsmateriale, der findes, er håbløst gammeldags og fyldt med mange magtfulde mænd, som vi har hørt om tusind gange. Ja man kan næsten få en opfattelse af, at der i fortidens Danmark slet ikke fandtes kvinder. 

Har jeg fået hug for den prioritering? Ja, det må du nok sige. Det var ikke alle forældre, der syntes, min “feministiske agenda” skulle påvirke deres børn. Jeg havde sågar en far, der til en skole-hjem-samtale brugte de sparsomme minutter på at belære mig om, hvordan man er en god feminist, og hvordan jeg burde gribe en sådan agenda an i stedet for. Og her kan jeg afsløre for jer, at han ikke mente, det var væsentligt at bruge tid på historiske kvinder. 

Men sagen er den, at jeg ikke havde eller har en skjult agenda, jeg forsøger at stoppe ned i mine elevers hals. Jeg er blot ude på at skabe undervisning, som vedkommer alle elever i klasselokalet.

Utidssvarende undervisningsmaterialer

Hvis du bladrer igennem en tilfældig matematikbog til en 4. klasse, vil du opleve, at langt over halvdelen af de ”tænkte eksempler” handler om mænd eller drenge, som alle besidder klassiske “mandefag”.

Håndværker-Torben skal beregne noget, som eleven skal hjælpe med i form af ligninger og brøker. Og meget, meget få eksempler handler om kvinder eller piger. I de få eksempler med kvinder handler det blandt andet om Alma, der passer dyr, og Emine, der sælger tøj.

Undervisningsmaterialet i folkeskolen er ikke fuldt med tiden og formår ikke at repræsentere den verden, eleverne lever i.

Og det betyder noget. For alle har brug for nogen at spejle sig i. Piger skal se, at de kan blive andet end tøjsælgere og dyrepassere, og det kan matematikbogen lige så godt være med til at udfordre. Ligeledes skal de lære om historiske kvinder, der på den ene eller anden måde har ændret eller været en del af Danmarkshistorien, for det viser pigerne, at de også har en berettigelse her i verden, og at man sagtens kan blive magtfuld og sige sin mening højt som pige og kvinde.

Efter et af mine mange historieforløb med kvinderne i fokus kiggede en af pigerne fra min 4. klasse på mig og sagde: “Jeg vil være læge, ligesom Nielsine Nielsen. Det er virkelig sejt, at hun turde være den første kvindelige læge.” 

Jeg siger det igen: Det nytter noget, at vi har forbilleder, vi kan spejle os i.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk