Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Da DPU-lektor Rune Müller Kristensen udtalte sig til DR om mulige forklaringer på forskellen mellem drengenes og pigernes resultater i matematik kom han med den mest moderne, mest populære og mindst verificerbare hypotese:

Det var de forskellige forventninger til drenge og piger, der havde påvirket deres matematiske præstationer.

Den forklaring holder bare ikke, før vi har forklaret, hvordan kønsopfattelse har effekt på prøveresultater, og hvordan kønsopfattelsen skulle være ændret i nyere tid. 

Baggrunden for udtalelserne var de nye resultater fra den store TIMMS undersøgelse, der blev fremlagt kort før jul. Undersøgelsen bliver lavet hvert fjerde år, og denne gang gik drengene tydeligt frem i matematik i forhold til 2019, mens pigerne gik markant tilbage.

En kendt sag

Hvis man kigger på drenge og pigers resultater i matematik i TIMSS over tid, vil man se, at flertallet af lande, vi sammenligner os med, har oplevet en lignende udvikling.

21 af de 52 deltagende lande oplevede en stigning i kønsforskellen i 2019. 32 oplevede ligesom os en endnu større stigning i 2023. Heriblandt sammenlignelige lande som Norge, Sverige, Holland, Canada, New Zealand, Australien.

Omkring 15 lande har en større kønsforskel end os, inklusiv de nævnte, hvor Sverige er på samme niveau, men i Norge er kønsforskellen et enkelt point mindre (TIMSS 2023). Det er derfor mærkeligt at foreslå, at det er særlige kønsrelaterede omstændigheder i Danmark, som ligger til grund for kønnenes forskellige resultater. 

En forklaring, der er mere plausibel, er, at TIMSS i 2019 og 2023 gennemgik flere ændringer for at digitalisere prøven, samtidig med at de implementerede såkaldt adaptiv testning. Sidstnævnte handler om, at prøven løbende tilpasses den elev, som svarer på opgaverne. Det lyder måske uhensigtsmæssigt, men det er påviseligt en metode, der øger prøvens måle-præcision. Derfor er det også en kendt sag, at metoden kan gøre eksisterende forskelle mellem testgrupper mere udtalte. For eksempel forskellen i matematisk kunnen mellem drenge og piger. 

I Pisa har vi også set drengene gå frem i matematik, i forhold til pigerne, i de samme lande, fra 2018 til 2022, samtidig med den fulde digitalisering af prøven og implementering af adaptiv testning. 

I de danske data er det også tydeligt at ændringer i elevernes præstationer ved 9. klasses afgangsprøver primært skyldes ændringer i prøverne og uddannelsespolitik. For eksempel ændrede man i 2016 prøverne i både historie, samfundsfag og kristendomskundskab til at være produkt-baserede. Samme år skød kønsforskellen i vejret fra 0,5 til 1,1 karakterpoint til pigernes fordel. Det samme skete da fysik/kemi prøven blev til en "fællesprøve" året efter.

Svensken har overhalet os

Christian Christrup Kjeldsen, som også er lektor ved DPU, sagde til Folkeskolen, at TIMSS resultaterne kan skyldes corona-tiden: 

“For her kan der have været en tendens til, at det i højere grad var elevernes fædre, der hjalp med matematik, mens mødrene hjalp med læsningen”.

TIMSS indeholder heldigvis muligheden for at afprøve den hypotese. Som sagt oplevede svenskerne den samme udvidelse af forskellene mellem drenge og piger i matematik i 2019 og 2023. Men i Sverige lukkede man ikke skolerne for børn under 16 år i løbet af corona-tiden. Kjeldsens præmis er altså tvivlsom. Eksemplet forklarer også, hvorfor 2023 er det første år svensken har overhalet os i TIMSS:

Deres elever i 4. klasse mangler ikke to års undervisning.

Forklaringer om kønsstereotyper er populære, men svære at efterprøve, og i denne sammenhæng har vi rigeligt med andre, mere plausible forklaringer. Vi ved, at adaptiv testning kan gøre forskelle mellem testgrupper mere udtalte. Vi har masser af eksempler på, at ændringer i prøver ændrer resultater i det hele taget. 

Vi har ingen indikationer på at ”kønsopfattelsen” skulle have ændret sig, og fordi Sverige ser samme udvikling i kønsforskelle, kan vi udelukke Corona-nedlukningerne som forklaring.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk