For fire ud af fem unge med Aspergers Syndrom fører AspIt til et varigt job i en virksomhed i it-branchen. Beskæftigelsesraten skyldes i høj grad på den virksomhedspraktik, som udgør en væsentlig del af den treårige uddannelse, men selve grundlaget bygger på den måde, AspIt tænker uddannelse på, mener uddannelseschef Ole Bay Jensen.

Særlig it-uddannelse bringer fire ud af fem unge med autisme i job

"Det kan ikke lade sig gøre at inkludere alle. Vi har tekniske skoler med 1.000 til 1.300 elever. Det miljø kan vores elever ikke begå sig i. Så findes der skoler med særlige afsnit for unge med autisme, men det er også eksklusion", siger han.

Eleverne har flere dårlige oplevelser med i bagagen

Eleverne på AspIt har udmærkede kundskaber i dansk, engelsk og matematik og har været inkluderet i almenklasser i folkeskolen. Her har de typisk været mobbeoffer nummer et, fortæller Ole Bay Jensen, som oplever, at der er sket et skred i elevernes baggrund i de seneste fem-seks år.

"Vores elever kommer med flere dårlige oplevelser end tidligere, fordi de i højere grad har været vurderet parate til uddannelse. De har ofte prøvet tre-fire tilbud i det ordinære uddannelsessystem, før man har erkendt, at det ikke går. For fem år siden havde vores elever måske prøvet at læse it-support på teknisk skole, men i dag får vi unge, som har prøvet helt op til seks SU-berettigede forløb".

Uddannelsen har fået mere fokus på bløde værdier     

Det er et plus for uddannelsen, at eleverne er et par år ældre end tidligere, mener Ole Bay Jensen. Ikke mindst når de skal i virksomhedspraktik. Men det har ikke været gode år, så samlet set er det negativt.

"Vi får flere elever i dag, som ikke bryder sig om at gå i skole, så hvor vi tidligere gik direkte på it på første semester, gør vi nu mere ud af bløde værdier, som hvad det vil sige at gå i skole. Det handler om de unges personlige udvikling og deres selvforståelse: 'Ja, jeg har autisme, og ja, uddannelsen er ikke SU-berettiget, men den kan alligevel bringe mig videre'. De unge er ikke mere skadede end tidligere, men de er mere trætte. Samtidig er de lettede, fordi AspIt har været det, de ville fra begyndelsen", siger Ole Bay Jensen.

Ni ud af ti med autisme er uden ordinær beskæftigelse

En del elever har taget en studentereksamen eller hf i en afdeling for autister. Det er både godt og skidt, mener uddannelseschefen.

"Formålet med stx og hf må være, at de skal videre i det ordinære system og ikke fortsætte i en ny ungdomsuddannelse. Det gode for os er, at vi får elever med studentereksamen, og som er et par år ældre i forhold til at få job".

Miljøet tilpasses eleverne og ikke omvendt

Eleverne på AspIt har diagnosen og kommunikative og sociale vanskeligheder til fælles. Derfor bliver de ikke kun ekskluderet for det ordinære uddannelsessystem. De får også intensiv og specialiseret undervisning i et særligt tilpasset miljø.

"Vi siger, at eleverne har miljørelaterede udviklingsforstyrrelser. Miljøet giver dem vanskeligheder, og derfor ændrer vi på miljøet fremfor på mennesket. Det handler for eksempel om klasseværelsets indretning. Et lysstofrør blinker 60 gange i sekundet, og det opfatter nogle af vores elever. Derfor dur lysstofrør ikke hos os", siger Ole Bay Jensen.

Det er ubehageligt for eleverne at være sammen med mange andre, så på første semester har AspIt nødig flere end fem i klasserne. Efterhånden som de bliver dygtige til at begå sig, kan de være sammen med flere, og så bliver klasserne udvidet til op til otte elever.

Elevene har også glæden ved rutine og detaljer til fælles. Og i it fokuserer man netop på detaljen.

"Vores elever er glade for rutiner og for, at man i høj grad kommunikerer skriftligt, når man udvikler it. Det fjerner deres usikkerhed ved kropssproget, når man ikke kender hinanden så godt", siger Ole Bay Jensen.

Alle fag kan vælges fra af eleverne

Uddannelsen fokuserer på tre faglige felter:

De tre områder kalder på vidt forskellige talenter, og det er ikke meningen, at de unge skal gennemføre dem alle. Tværtimod.

"Vi finder det, den enkelte er god til og interesser sig for. Så går vi den vej. Hvor det ordinære system uddanner generalister, skaber vi specialister. Du kan ikke motivere en autist til at komme i skole til fag, han ikke interesseser sig for, ved at tage SU'en fra ham. Den slags ydre motivation virker ikke. Derfor går vi hele vejen for at finde frem til det, den enkelte er god til", siger Ole Bay Jensen.

Det sker blandt andet ved hjælp af prøver og test.

"Hvis en elev får nul til en prøve i teknik, ved vi, at det ikke er den vej, han skal. Så viser vi ham en ny vej inden for it. Hvor andre uddannelser har obligatoriske fag og valgfag, så er alle vores fag fravalgsfag. Eleverne har været vant til at være tvunget til at deltage i alle fag og i gruppearbejde, men sådan er det ikke hos os. Her er det okay, at de står af, hvis et fag ikke giver mening for dem".

En elitær uddannelse for de udvalgte

Eleverne på AspIt får ikke SU, men er på kontanthjælp, og deres hjemkommuner betaler for deres uddannelse med midler fra STU eller Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det ligger der også en form for eksklusion i, men det har Ole Bay det godt med.

"Det er ikke mit ønske, at vi skal være en ordinær uddannelse, for så skal vi være et tilbud for alle, der opfylder adgangskravet. Hvis vi var under en bekendtgørelse, kunne vi heller ikke fjerne en eksamen eller et fag eller sætte timetallet op eller ned for den enkelte elev", siger Ole Bay Jensen

AspIt er ikke for alle unge med Aspergers Syndrom, understreger han. Man skal gennemføre et afklaringsforløb på seks uger tilfredsstillende for at kunne søge om optagelse. Målet er at finde ud af, om den unge er interesseret i og har talent for at arbejde med it, er parat til at læse videre på en erhvervsrettet it-uddannelse og er i stand til at overholde aftaler, møde stabilt og deltage i undervisningen.

Det gør AspIt til en elitær uddannelse for de udvalgte, erkender uddannelseschefen.

"Det er en form for gensidig optagelsesprøve, hvor vi ser på den unges potentialer og udfordringer, og hvor den unge også kan vælge os fra. Det samme kan kommunen", siger Ole Bay Jensen og tilføjer, at hver tredje ikke begynder på uddannelsen efter prøveperioden.