Fakta om praktikken
Det overordnede formål med praktikken på AspIt er, at elevenopnår varig beskæftigelse i praktikvirksomheden, som kommer frait-branchen eller den it-relaterede branche. Eleven skal opnåspecialiserede kompetencer af sit fokuserede talent gennemarbejdet. Samtidig indføres eleven i virksomhedens arbejdsmæssigeog sociale miljø, og der skabes en relation mellem virksomhed ogelev.
Praktikproceduren ser således ud:
- AspIts praktikkonsulent kontakter virksomheden.
- Praktikkonsulenten og en lærer besøger virksomheden ogfortæller om AspIt, elevgrundlaget og de forventninger, AspIt hartil virksomheden.
- Virksomheden fortæller om sine opgaver og forventninger til enpraktikant.
- Hvis der er grundlag for et samarbejde, finder AspIt en egnetelev ud fra faglighed og logistik.
- Praktikkonsulenten og eleven besøger virksomheden og aftalersammen med virksomheden formalia omkring praktikken.
- Eleven begynder som praktikant i virksomheden.
- Praktikkonsulenten besøger virksomheden efter cirka 14 dage.Der er løbende kontakt mellem elev, virksomhed og AspIt, såforløbet bliver så værdiskabende som muligt for alle parter.
- Hvis praktikken forløber tilfredsstillende for både virksomhedog elev, kan praktikken forlænges frem mod en mulig ansættelse ivirksomheden.
Kilde: aspit.dk
Uddannelsens historie og udvikling
Vejle Handelsskole og Vejle Erhvervsudvikling fik i 2005 tildeltpå 9,7 millioner kroner fra satspuljen til over tre år at udvikleen erhvervsrettet it-uddannelse for unge med Aspergers syndrom. Deførste fem elever blev optaget i august 2005, og det lykkedespartnerskabet at udvikle den pædagogiske metode og få uddannelsenetableret i Vejle.
Herefter fik Vejle Handelsskole bevilget 9,6 millioner kronerfra satspuljen til at gøre uddannelsen til et ensartet oglandsdækkende tilbud. Det lykkedes også. I dag tæller AspIt tiuddannelsessteder:
- Aalborg
- Skive
- Aarhus
- Vejle
- Aabenraa
- Esbjerg
- Odense
- Næstved
- Høje-Taastrup
- Rønne
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det kniber med at få mennesker med autisme i job. En rundspørge fra Landsforeningen Autisme og Det Nationale Autismeinstitut viser, at 40 procent lever af kontanthjælpslignende yderser. Kun ni procent har et ordinært job, mens andre knap ni procent er ansat på særlige vilkår, for eksempel fleksjob. Tilsammen svarer det til under hver femte voksne med autisme.
Ni ud af ti med autisme er uden ordinær beskæftigelse
På den baggrund efterlyser autismeforeningens formand, Heidi Thamestrup, en særlig indsats på beskæftigelsesområdet for mennesker med autisme, så man kan skabe et match mellem autist og jobfunktion, herunder hvilken støtte den ansatte med autisme har brug for.
Praktik baner vej til fastansættelse
Den nød har den treårige uddannelse AspIt knækket. Her får unge en uddannelse i it med fokus på det, der interesserer den enkelte. Undervejs kommer de i praktik i virksomheder, som har brug for deres kompetencer, og det baner vej for varige ansættelser.
"Praktikken udgør en væsentlig del af uddannelsen. Virksomhederne har en langt mere individuel undervisning, end vi kan lave på selv små hold med fem elever. I praktikken er undervisningen målrettet virksomhedens behov, og det betyder, at den unge opnår specialiserede kompetencer og gør gavn under sin praktik. Mange af vores elever blomstrer op under praktikken", siger Ole Bay Jensen, der er uddannelseschef hos AspIt, som har mere end ti år på bagen.
Nørder længe inden begrebet blev opfundet
Uddannelsen tilbydes i ti byer og er alle steder forankret i en erhvervsskole.
"It-branchen er også god, fordi virksomhederne ofte kan outsource opgaver til os, som eleverne kan arbejde med, mens de går i skole. Så mange af vores elever løser opgaver for den virksomhed, de skal i praktik i", siger Ole Bay Jensen.
Han har selv en baggrund som datalog og har været systemudvikler. Dengang lagde han mærke til, at han havde underlige kolleger, men det tænkte han ikke nøjere over.
"De var nørder, længe inden begrebet blev opfundet, men vi accepterede dem på grund af deres høje faglighed. Det var først, da vi etablerede AspIt, at det gik op for mig, at de var autister", fortæller Ole Bay Jensen.
Eleverne udnytter deres blik for detaljen
Store virksomheder som Lego, Siemens og IBM beskæftiger tidligere elever fra AspIt, men ellers er det primært virksomheder med 15-30 ansatte, som ansætter dem.
"Virksomhederne ansætter dem ikke for at leve op til et socialt ansvar, men fordi de kan få en god medarbejder, som de selv har været med til at forme. Ofte skaber de hans job i det halvandet år, han er i praktik", siger Ole Bay Jensen.
Autister er ekstremt gode til at finde fejl i programmeringer, og den egenskab er der god brug for i it-branchen. Men mange virksomheder kunne aldrig finde på at opslå sådan en stilling.
"Den slags opgaver er for kedelige for ingeniører, men ikke for vores elever. Her kan de udnytte deres autisme og deres evne til at gå op i detaljen, og vi lærer dem, hvordan de afrapporterer fejl. På den måde skabes der job igennem praktikken, som ikke var der før. En AspIt-uddannet skaber værdi for virksomheden, samtidig med at han laver præcis det, han ønsker", siger Ole Bay Jensen.
Gratis for virksomhederne at få en elev i praktik
Det hænder, at autister fra uddannelsen mister deres job, fordi en virksomhed går konkurs eller bliver fusioneret. Så etablerer AspIt en ny praktik.
"Vi har haft en, som blev ledig efter en fusion og derfor prøvede at søge de job, der blev slået op i it-branchen. Men han kunne ikke finde et, for alle krævede, at man skulle være fleksibel og omstillingsparat. Det er vores elever ikke", siger Ole Bay Jensen.
Ud over en arbejdsplads og relevante opgaver koster det ikke virksomhederne noget at få en elev i praktik.
"Virksomhederne skal bare sige: 'Lad os prøve'. Nogle gange siger virksomheden så, at det ikke går. Det har eleven som regel opdaget forinden. Han er holdt op med at komme, fordi arbejdet ikke giver mening. Nogle elever prøver to, tre, fire steder, før de finder en virksomhed med relevante opgaver. Det tager vi alvorligt. Vi skubber ikke en elev væk, fordi han ikke kan tilpasse sig. Det er omgivelserne, der skal forandres".
It-branchen er ekstrem rummelig
Når uddannelsen fører til et job for fire ud af fem elever, er der selvsagt 20 procent, det ikke lykkes for.
"Det går ofte galt i praktikken, fordi de har for store personlige udfordringer til, at det kan lykkes. De kan også være påvirket af økonomi, boligforhold og familieforhold. Det er ikke på grund af det it-faglige", siger Ole Bay Jensen.
Disse unge vender tilbage til det kommunale jobkontor og UU-vejledningen, som må finde en anden vej til dem.
Landsforeningen Autisme er blandt AspIts samarbejdspartnere, og uddannelsen er et godt eksempel på den særlige indsats, foreningen efterlyser. Ole Bay Jensen tvivler dog på, at man vil kunne lave en tilsvarende uddannelse i andre brancher.
"En håndværker skal besidde store sociale kompetencer for at kunne tage ud til kunder og for at kunne arbejde på forskellige byggepladser, hvor man hele tiden møder nye kolleger. I it-branchen har man sit faste skrivebord, sin computer, konkrete opgaver og ro. Samtidig er branchen ekstrem rummelig- Det er ikke usædvanligt for virksomhederne at tage imod folk som vores elever", siger Ole Bay Jensen.
Læs mere om AspIt i næste uge:
Vejen til det ordinære arbejdsmarked går gennem eksklusion
