Diagnoser og forsørgelsesgrundlag bliver ikke registreret i hverken i kommunalt regi eller på landsplan. Ingen ved derfor, hvor stor en andel af mennesker med autisme, der befinder sig på henholdsvis offentlig forsørgelse, er selvforsørgende eller lever af andre midler. Derfor bygger autismespecifikke beskæftigelsesindsatser primært på personlige erfaringer og vurderinger af målgruppen.

For at give et mere retvisende estimat over gruppens livsbetingelser har Landsforeningen Autisme og Det Nationale Autismeinstitut lavet en rundspørge med svar fra 247 landsforeningens medlemmer.

En stor gruppe opbevares på samfundets taberhylde

Knap 39 procent fortæller, at de lever af ydelser på niveau med kontanthjælp. Det kan være uddannelseshjælp, resurseforløbsydelse, revalideringsydelse og jobafklaringsydelse. Disse indtægtskilder er aktuelle for den største gruppe, der er på offentlig forsørgelse.

"Lige nu opbevarer vi en stor gruppe autistiske mennesker på samfundets taberhylde i årevis. Hvis man ikke kan gennemføre et resurseforløb, får man et nyt. Det kan vi ikke være bekendt", siger Heidi Thamestrup, formand i Landsforeningen Autisme, i en pressemeddelelse.

Enten skal mennesker med autisme tilbydes den rigtige støtte i et ordinært job, eller - hvis de ikke kan arbejde - en pension, mener hun.

Alarmerende at så få er i ordinær beskæftigelse

Beskæftigelse er med til at øge livskvaliteten. Derfor er tendensen alarmerende, mener Heidi Thamestrup.

"Vi ved, at beskæftigelse er med til at forebygge depression, angst og selvmordstanker. Og at arbejdsidentitet og livskvalitet er to uadskillelige parametre. Derfor er det alarmerende, at så få autistiske mennesker kommer i ordinær beskæftigelse".

Årsagen til den ringe grad af beskæftigelse ligger ikke i, at der er tale om mennesker uden uddannelse. Kun knap ni procent har angivet, at de slet ingen uddannelse har, mens ti procent har gennemført en lang videregående uddannelse. Det er en større andel end i den samlede befolkning, hvor knap otte procent har en lang videregående uddannelse.

Beskæftigelsesområdet skal styrkes

Svarerne viser tydeligt, at det er mennesker med Aspergers Syndrom, som har mulighed for at forsørge selv, enten via ordinær beskæftigelse eller gennem beskæftigelse på særlige vilkår.

Især respondenter over 35 år har et ordinært job. På nær én har de alle en videregående uddannelse.

Undersøgelsen peger derfor på, at der er behov for en særlig indsats på beskæftigelsesområdet for at få flere mennesker med autisme i ordinær beskæftigelse, mener Heidi Thamestrup.

"Autistiske mennesker har anderledes kompetencer, som uundgåeligt vil styrke en virksomhed. Det kræver specialindsigt at lave det afgørende match og at vurdere graden af støtte, men de sociale og økonomiske gevinster ved en helhjertet langsigtet indsats er multiple", siger landsformanden.

Se hele rapporten om forsørgelsesgrundlag for mennesker med autisme via linket til højre for artiklen.