Mindst 70 børn med autisme nægter lige nu at deltage i undervisningen i deres normalklasser. Det viser en undersøgelse, Landsforeningen Autisme har lavet blandt forældre til børn med autisme.

Hver tredje elev med autisme nægter at gå i skole lige nu

At børn med autisme nægter at gå i skole er et udtryk for, at skoletilbuddet ikke er det rigtige for dem. De prøver at honorere kravene, men det stresser dem i en grad, så de til sidst ikke kan magte det mere. Folkeskolen.dk har derfor spurgt undervisningsminister Christine Antorini (S), om kommunerne er gået for vidt med inklusionen, når 70 børn med autisme ikke går i skole lige nu.

"Det er vigtigt, at skoler og forældre sammen finder den løsning, der er bedst for børnene. Det er naturligvis ikke holdbart, når børn i så lang tid ikke er i skole. Vi har undervisningspligt i Danmark, og det er hverken godt for elevernes trivsel eller deres læring, at de ikke går i skole", skriver Christine Antorini i en e-mail.

Forældre har mulighed for at klage

Ministeren peger på, at mange børn med særlige behov kan have en rigtig god skolegang i den almindelige folkeskole sammen med jævnaldrende kammerater, hvis de får den nødvendige støtte.

"Andre skal have tilbud om specialundervisning i en specialklasse eller på en specialskole. Kommunen har ansvaret for at give alle børn et relevant undervisningstilbud og skal i samarbejde med forældrene sikre, at undervisningspligten opfyldes. Hvis forældre ikke er enige i det tilbud, kommunen vil give på baggrund af dialogen, har de mulighed for at klage til Klagenævnet for Specialundervisning", siger Christine Antorini.

Mange forældre er bange for repressalier

Klagenævnet behandler kun klager over specialundervisning eller afslag på specialundervisning, og  termen specialundervisning bruges efter inklusionsreformen kun om mere end ni timers ugentlig støtte (rettet kl. 13, red.). Om det er tilfældet for de 70 børn i undersøgelsen, kan autismeforeningens formand, Heidi Thamestrup, ikke læse ud af svarene.

"Vi har ikke spurgt til, om børnene får støtte, men selv om de har, så går mange forældre ikke til klagenævnet, fordi de er bange for repressalier. Forældre lader tit deres frustrationer gå ud over lærerne og synes derfor, at de har et dårligt forhold til dem. Derfor er de bange for, at en klage vil gå ud over deres børn, eller at de selv bliver marginaliseret i forhold til klassens øvrige forældre. Jeg tror, det er utopisk, men det er sådan forældrene tænker", siger Heidi Thamestrup.

Klagenævnet burde få mange flere klager

Klagenævnet for Specialundervisning burde modtage flere klager end nogensinde, mener Heidi Thamestrup. Men antallet af klager over folkeskolen faldt fra 164 i 2013 til 139 i 2014. Et fald på 15 procent, viser nævnets årsrapport.

"Jeg blev chokeret, da jeg så tallene. Jeg kan ikke forstå, at antallet af klager er gået ned, for jeg får mindst fem opringninger om ugen fra forældre, der er frustrerede over, at det går dårligt for deres inkluderede børn", siger Heidi Thamestrup.

Forældre vil gerne have deres børn i skole og opfordrer kommunen til at kontakte den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation VISO, så lærerne kan få hjælp til, hvordan de støtter et barn med autisme. Men det siger mange kommuner nej til, og det har Heidi Thamestrup svært ved at forstå.

"Jeg ved ikke hvorfor, kommunerne siger nej, men mit gæt er, at de er bange for, at VISO skal anbefale mere støtte til barnet, og det koster penge".

Kommunerne interesserer sig ikke for børnenes handicap

Det kommer ikke bag på autismeforeningens formand, at Christine Antorini henviser til, at det er kommunerne, som har ansvaret for at få børnene i skole.

"Ministeren plejer at sende mig videre til kommunerne, når jeg rejser denne problemstilling. Inklusionen er i hvert fald ikke lykkedes for børn med autisme, for der er opstået en holdning om, at vi ikke skal sætte labels på børn. Derfor interesserer kommunerne sig ikke for, hvad autisme er for et handicap. Men det kan ikke være rigtigt, at så mange børn med autisme ikke trives og udvikler sig", siger Heidi Thamestrup.

Det bliver svært at få børnene tilbage til skolen

Kommunerne har en stor opgave med at få de 70 børn med autisme i skole igen, vurderer hun.

"Efter et halvt år hjemme har barnet forstørret sin dårlige oplevelse med skolen mange gange, så ofte skal der et nyt tilbud til. Der er en grund til, at barnet ikke trives i skolen, og den er man nødt til udrede, og så skal der investeres masser af tid i at danne relationer mellem barnet og skolen", siger Heidi Thamestrup.