Landsforeningen Autisme hører fra både forældre og fagpersoner, at børn med autisme får psykiske lidelser som stress, angst, depression, selvskadende adfærd, udtrætning og isolation i svær grad, når de går i almindelige folkeskoleklasser uden støtte.

Det har fået foreningen til at lave en spørgeskemaundersøgelse, hvor forældre til 216 børn vurderer, hvordan deres børn trives, efter at de er blevet inkluderet i almindelige klasser. Over halvdelen - næsten 55 procent - svarer ja til, at de ofte oplever, at deres børn stresses i skolen og afreagerer derhjemme. Yderligere 31 procent har samme oplevelse, men dog sjældent.

17 børn har ikke været i skole i over et år

Forældrenes svar viser også:

• at næsten 40 procent af børnene opfatter deres skolegang negativt.
• at 61 procent af børnene i perioder lider af skolevægring.
• at 36 procent at børnene har skolevægring lige nu.

Det er altså flere end hvert tredje barn med autisme, som ikke går i skole lige nu. Af dem har næsten 11 procent ikke været i skole imellem en og seks måneder, mens knap otte procent har været væk fra skolen i op imod et år. For næsten ni procent er det over et år siden, at de har været i skole.

I reelle tal drejer det sig om henholdsvis 21, 15 og 17 af de 192 børn, hvis forældre har svaret på dette spørgsmål.

Overkompensation får børnene til at blive hjemme

Undersøgelsen fortæller landsforeningens formand, at der mangler forståelse i kommunerne for, hvad autisme er.

"Børnene gør alt, hvad de kan for at være normale, men når de overkompenserer for deres funktionsnedsættelse, fører det til stress og aggressioner, og så er det, at de bliver hjemme fra skole", siger Heidi Thamestrup.

Børn med autisme mistrives i folkeskolen

At flere end hvert tredje barn ikke går i skole lige nu, er flere, end hun troede.

"Folk ringer sjældent for at fortælle, at det går godt med deres børn, så i min telefontid hører jeg fra forældre, som føler sig misforstået og ikke kan trænge igennem med deres budskaber. De risikerer at miste deres job, når de bliver nødt til at gå hjemme med barnet, men de er den eneste advokat, barnet har", siger hun.

To familier har fået et forældrepålæg

I efteråret skrev Heidi Thamestrup en fire sider lang redegørelse til Folketingets socialudvalg om, at foreningen får stadig flere henvendelser fra forældrene, som bliver truet med tvangsfjernelse, fordi de ikke følger kommunens anvisninger om for eksempel at tvinge deres barn i skole.

Kommuner truer med at tvangsfjerne skolevægrende elever med autisme

I den aktuelle undersøgelse har forældre til 137 børn svaret på, om de har modtaget et såkaldt forældrepålæg fra kommunen, fordi deres barn ikke kommer i skole. Det siger forældrene til to børn ja til.

"Vores folkeskole skal have plads til alle slags børn, såfremt det øger barnets trivsel og udvikling, men inklusion må nødvendigvis bero på en individuel kvalitativ vurdering og ikke på en kvantitativ målsætning om, at 96 procent af børnene skal inkluderes i almenskolen", siger Heidi Thamestrup.

Kun én voksen til stede i klassen i de fleste tilfælde

Foreningen har også spurgt til, om der er flere end en underviser/voksen til stede i barnets klasse i timerne.

Samlet set svarer 56 procent nej og 44 procent ja. Men fra 4. klasse og op stiger antallet af nej-svar til knap 68 procent, og fra 7. klasse og op stiger det yderligere til 77 procent.

Nu vil socialministeren tale om tvangsfjernelser med autismeforeningen

"Der er altså kun en voksen til stede i langt de fleste tilfælde, selv om klassen altså indeholder mindst ét barn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Det sker på trods af, at vi ved, hvor let store børn får store problemer. I de yngste klasser gør mange af børnene, hvad forældrene siger, selv om de har det skidt, men de kommer i en alder, hvor man ikke længere kan dirigere dem, og når de ikke føler sig hørt, er de disponible for psykiske lidelser", siger formanden for autismeforeningen.

Socialministeren: Forældrepålæg kræver, at barnets udvikling er i fare

Oplagt at bruge specialskolernes erfaringer

Heidi Thamestrup går ind for, at børn bliver inkluderet, når de trives og udvikler sig. Men det kræver specialiseret uddannelse og masser af tid at blive i stand til at imødekomme elever med gennemgribende neurologiske handicap som autisme.

"Vi har brug for systematisk efteruddannelse af lærerne, og her ligger det lige for, at bruge den viden og erfaring som specialskolerne har samlet op. Der er virkelig dygtige speciallærere, som ikke bliver brugt, fordi man ikke tænker i, hvad der skal til for at løse problemerne. Lærerne kan få et kursus i klasserumsledelse, for holdningen er, at eleverne skal opføre sig ordentligt. Men det er præcis det, børn med autisme ikke kan", siger Heidi Thamestrup.

Specialskoler kan styrke inklusionen med deres særlige kompetencer

Til møde med ministeren om inklusionsværktøjer

Undersøgelsen beviser, at mange forældre til børn med autisme står med et stort problem, mener Heidi Thamestrup, som skal mødes med undervisningsminister Christine Antorini (S) i næste måned for at tale om inklusionsredskaber.

Øget inklusion får bekymrede forældre og lærere til at klage deres nød til Autismeforeningen 

"Når så mange børn bliver hjemme, er det svært at italesætte inklusion som noget, der går fuldstændig fantastisk, men vi hjælper gerne med at finde værktøjer, så man kan undgå, at børnene lider overlast", siger Heidi Thamestrup.

Se hele undersøgelsen via linket til højre.

Antorini: Uholdbart at børn med autisme ikke går i skole