Klagenævnet bringer i sin årsrapport et særskilt afsnit om børn uden skoletilbud. Her fremgår det, at nævnet har behandlet en række sager, hvor barnet ikke var i et undervisningstilbud, mens sagen blev behandlet i klagenævnet.

Hver tredje elev med autisme nægter at gå i skole lige nu

"I de fleste af disse sager har forældrene selv valgt at tage barnet ud af undervisningstilbuddet. I nogle af sagerne er hjemmeundervisningen blevet varetaget af forældre eller en tidligere lærer - i andre af sagerne har børnene ikke modtaget undervisning. Disse sager har ofte været præget af, at skole og forældre ser meget forskelligt på barnets behov i undervisningstilbuddet", sammenfatter klagenævnet i årsrapporten.

Mor til autistisk søn uden skolegang truet med tvangsfjernelse

Det er en problematik, som Folkeskolen og folkeskolen.dk har beskrevet i flere omgange.

Skole og forældre har hver sin oplevelse af barnet

Nævnet giver et eksempel med et barn med en forstyrrelse inden for autismespektret, hvor skolen vurderer, at elevens behov kan imødekommes i almenklassen med støtte i mindst ni ugentlige undervisningstimer.

Handicapråd efterlyser større fokus på mislykket inklusion

Barnet er beskrevet som velbegavet, men meget sensitiv og lydfølsom, hvilket gør det vanskeligt for barnet at være i et klasserum med mange elever. Men skolen oplever overordnet, at barnet trives, når det møder til undervisningen.

"Barnet har ikke sociale relationer i klassen og har vanskeligt ved det faglige, men udviser ikke mistrivsel i skolen. Forældrene oplever derimod et barn, som er på overarbejde i skolen. Barnet reagerer voldsomt efter endt skoledag og har søvnproblemer, tiltagende OCD og tvangshandlinger, og familien bruger mange resurser hver morgen på at få barnet i skole", skriver klagenævnet.

Afgørelser har meget forskellige udfald

Familien ender med at lade barnet blive hjemme fra skole, da barnet nægter at tage af sted. Barnet er derfor hjemme og uden undervisningstilbud, mens familien afventer klagenævnets afgørelse.

Skolevægring: Skolen forstår ikke vores datters kognitive problemer

"Nævnets afgørelser i disse ofte meget komplicerede sager har haft forskelligt udfald, da nævnet altid laver en konkret vurdering af tilbuddet og barnets vanskeligheder i hver enkelt sag. I nogle sager er afgørelser derfor blevet ændret, og i andre har nævnet fastholdt kommunens afgørelse", konstaterer nævnet i årsrapporten.

Skolevægring: Efter nej til støtte går Lulles forældre til klagenævnet

Klagenævnet skriver ikke, hvor mange sager det drejer sig om, men i 2015 var der en elev med autisme involveret i hver fjerde klage på folkeskoleområdet i 2015. Dermed udgør autisme den største henvisningsårsag.

Flere kommuner mangler specialtilbud til "smalle" grupper

Klagenævnet bemærker også, at flere kommuner mangler specialiserede specialundervisningstilbud og heller ikke har kunnet finde et relevant specialundervisningstilbud i nabokommunerne.

LinkKommunens tilbud til Daniel: Tvangsfjernelse

"Det har særligt gjort sig gældende i sager om dysleksi, hvor barnet har behov for et specialundervisningstilbud, specialklasse eller skole for normaltbegavede elever med dysleksi", skriver klagenævnet og tilføjer, at også er set i sager om børn med svær angst, OCD eller psykiske vanskeligheder, som kræver særlige forhold og hensyn i forhold til undervisningen.

Du kan læse flere artikler om klagenævnets årsrapport via nedenstående links. Selve rapporten finder du via linket til højre for artiklen.

Flere end hver tredje klage over afslag på en STU ændres til en godkendelse

Stigernde antal sager med ordblinde elever bekymrer klagenævnet

Elever visiteres til specialtilbud fremfor at fortsætte i almenklassen med støtte