Fra 2012 til 2014 steg antallet af elever, som får specialundervisning i deres almenklasse med 40 procent til i alt 1.421 elever. Det viser tal, som Danmarks Statistik offentliggjorde lige før sidste års sommerferie. Men det er ikke alle skoler og kommuner, der griber til den mulighed.

50 procent flere får støtte i normalklassen

I årsrapporten for 2015 I årsrapporten giver klagenævnet et eksempel med et barn med generelle indlæringsvanskeligheder, som begynder sin skolegang i almenklassen og trives godt de første par år.

Eleven beskrives som et barn, der kan klare mange praktiske ting på egen hånd, generelt er glad for sin skole, har venner i klassen og er motiveret for at lære noget. Skolen oplever dog, at eleven i tiltagende grad har svært ved at følge med fagligt og i nogle tilfælde også socialt.

Kommunen visiterer direkte til et specialtilbud

Barnet i klagenævnets eksempel får støtte og hjælp inden for rammerne af den almindelige undervisning. Forældrene søger derfor kommunen om, at barnet tildeles specialundervisning i form af støtte i mindst ni undervisningstimer om ugen i almenklassen, og PPR udarbejder en pædagogisk-psykologisk vurdering, hvoraf det fremgår, at barnet med udgangspunkt i sine kognitive og faglige vanskeligheder har brug for specialundervisning i mindst ni klokketimer om ugen.

Stigende antal sager med ordblinde elever bekymrer Klagenævnet

Kommunen vurderer herefter, at dette bedst kan tilgodeses i et specialundervisningstilbud for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Forældrene klager, da de fortsat ønsker inklusion, men med støtte.

Støtte i klassen har ikke været afprøvet

I sager af denne karakter har klagenævnet ændret kommunens afgørelse og vurderet, at barnets behov bedst kan tilgodeses i en almenklasse med støtte.

"Det har været nævnets vurdering, at barnet vil kunne have nytte af en skolegang i almenmiljøet, hvis barnet modtager relevant støtte til sine vanskeligheder. Nævnet har lagt vægt på, at denne mulighed ikke er afprøvet og, at det vil være alt for indgribende at ekskludere barnet fra almenskolen, uden at specialundervisning i form af støttetimer først har været tildelt og afprøvet", lyder det i årsrapporten.

Kommuner er stadig ikke i mål med inklusion

Klagenævnet har i disse sager gjort det tydeligt over for kommunen, at det er muligt at tildele støtte i mindst ni ugentlige undervisningstimer.

Skolelederens afslag skaber usikkerhed

Derudover har nævnets sekretariat ved flere telefoniske henvendelser fra forældre konstateret, at der i nogle kommuner kan være usikkerhed om, hvornår skolelederen træffer en afgørelse om afslag på specialundervisning, som kan påklages til nævnet.

"Det har især gjort sig gældende i de situationer, hvor forældrene har søgt om støtte til barnet i mindst ni ugentlige timer, og skolen har givet afslag, da det er vurderet, at barnets behov kan tilgodeses inden for rammerne af den almindelige undervisning", skriver klagenævnet og understreger, at der ifølge folkeskoleloven er tale om et afslag på specialundervisning, som derfor kan påklages til klagenævnet.

Elever får specialundervisning uden en vurdering fra PPR

Når en elev visiteres til et specialundervisningstilbud eller til specialundervisning i almenklassen, skal der udarbejdes en pædagogisk- psykologisk vurdering af eleven. Det skyldes, at elevens behov for særlig støtte skal vurderes af sagkyndige.

Se hvor mange der får specialundervisning i din kommune

Klagenævnet har i 2015 behandlet sager, hvor skolelederen eller kommunen har vurderet, at der ikke var behov for at inddrage PPR. Det gælder både i sager om visitation og revisitation til specialundervisning.

I de sager, hvor klagenævnet efterfølgende har vurderet, at eleven har behov for specialundervisning, har nævnet bemærket i afgørelsen, at PPR bør udarbejde en vurdering i indeværende skoleår.

"Klagenævnet har behandlet sager, hvor barnet gennem flere år har gået i en specialklasse eller specialskole, uden at PPR har revurderet specialundervisningstilbuddet og udarbejdet en relevant vurdering, som beskriver barnets vanskeligheder og behov i forhold til et undervisningstilbud", skriver nævnet.

Skolelederen skal kunne træffe en fagligt begrundet afgørelse

Nogle af disse sager har klagenævnet bedt kommunen behandle på ny, da de ikke har været tilstrækkeligt oplyste.

"Et eksempel kunne være en elev med en forstyrrelse inden for autismespektret, som går i en specialklasse på en almenskole. Forældrene klager over tilbuddet, da de oplever, at barnet mistrives og ikke udvikler sig tilstrækkeligt i tilbuddet", skriver nævnet.

Forældrene ønsker et andet og mere specialiseret tilbud målrettet børn med autisme. Skolelederen vurderer dog fortsat, at barnets behov kan imødekommes i specialklassen på skolen. Skolelederen træffer derfor afgørelse om revisitation, uden at PPR har været inddraget i forhold til forældrenes bekymringer, og uden at der er udarbejdet en pædagogisk-psykologisk vurdering

"Ved hjemvisningen af en sådan sag lægger klagenævnet vægt på, at skolen/kommunen ikke uden en pædagogisk-psykologisk vurdering har kunnet træffe en tilstrækkeligt fagligt begrundet afgørelse om barnets undervisningsbehov, herunder om tilbuddet tilgodeser barnets behov for støtte og specialundervisning. Kommunen skal derfor udarbejde en vurdering og træffe en ny afgørelse på grundlag af den", fastslår Klagenævnet.

Læs årsrapporten via linket til højre for artiklen.