Kommunen taber med et brag iAnkestyrelsen
Trods struktur og hjælpeskemaer mangler Lulle overblik til atblive færdig om morgenen, så hun kan komme i skole til tiden. LiseBarnby-Sørensen og hendes mand søgte derfor i foråret sidste år omtabt arbejdsfortjeneste i fem timer om ugen, så moren kan aflevereLulle i skole.
Forældrene søgte efter en paragraf i serviceloven om, atforældre til børn, som har en betydelig og varigt nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne kan få tilskud til pasning. Men selv omLulle har diagnoserne ADHD, Aspergers Syndrom og NLDudviklingsprofil, afviste Egedal Kommune ansøgningen. Kommunenmente ikke, at der er tale om betydelige og varigt nedsattefunktionsevner.
Forældrene klagede til Ankestyrelsen, og her tabte kommunen medet brag. Ankestyrelsen ændrer kommunens afgørelse, fordi der ikkeer tvivl om, at Lulle er omfattet af målgruppen til den pågældendeparagraf. Det sker med henvisning til en diagnostisk udredning fraen privatpraktiserende speciallæge. Han beskriver Lulle som enpige, der har specifikke kognitive vanskeligheder, især i forholdtil at overskue, organisere og effektuere forløb på det mentaleplan. Hun har endvidere angst i forhold til at være alene.
Ikke desto mindre mente kommunen, at Lise Barnby-Sørensen oghendes mand har ansvaret for at guide og tilrettelægge en såstruktureret morgen, at Lulle har mulighed for selv at tage iskole. Kommunen vurderede, at forældrene kunne indøve strukturen isommerferien. Deter Ankestyrelsen ikke enig i.
"Vi finder derimod, at det som følge af Lulles nedsattefunktionsevne er nødvendigt, at der er en forælder hjemme hos hendeom morgenen, så hun ikke selv skal tage i skole. Vi lægger hertilvægt på, at selv for 11-årige børn uden funktionsnedsættelse er detet stort ansvar selv at skulle tage i skole", skriver Ankestyrelseni sin begrundelse for afgørelsen.
Afgørelsen faldt i december 2015, og Egedal Kommune skalundersøge, om farens arbejdstider gør det muligt for ham at hjælpeLulle i morgentimerne. Ellers har moren ret til kompensation fortabt arbejdsfortjeneste med tilbagevirkende kraft, fra ansøgningenblev indgivet midt i april sidste år.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Når inkluderede elever ikke kommer i skole, skal skolen følge målrettet op og finde ud af, hvad der ligger bag. Det anbefaler Det Centrale Handicapråd, som i sidste uge udgav sin årsrapport. Rådet er bekymret, fordi der er flere eksempler på skolevægring, især blandt elever med autisme.
Handicapråd efterlyser større fokus på mislykket inklusion
Lise Barnby-Sørensen oplever ikke, at skolen forstår, hvorfor hendes snart 12-årige datter har meget fravær fra sin 5. klasse på Toftehøjskolen, en afdeling under Distriktsskole Ølstykke. Skolen bliver snydt af en tilsyneladende velfungerende pige, mener hun.
"Lulles fravær er dybt bekymrende, og det er vigtigt, at vi får en dialog med skolen om årsagen. Det har vi forsøgt på siden sommeren 2014, men både skolen og PPR synes, at Lulle trives. De siger, at hun er glad og ligetil. Der er en afgrund til forskel i vores opfattelse af hende", siger moren.
Skolegangen fungerede fint indtil 3. klasse
Lulle har aspergers og ADHD. Hun har gået i almindelig børnehave og i almen skole siden 0. klasse. Det fungerede godt indtil 3. klasse, men i dag har hun et fravær på over 20 procent.
"Vi har fået at vide, at vi skal rette op på fraværet, men det ville være frygteligt for Lulle, hvis vi bare sendte hende i skole. Hun vil gerne gøre, som der bliver sagt, og derfor ser hun ud til at fungere godt. Men hun er på konstant overarbejde i skolen, så hun bliver udtrættet, stresset og angst, og hun får ofte massiv hovedpine. Hun går hverken amok eller er flabet i skolen. Hun vender det indad. Men herhjemme har hun nedsmeltninger", siger Lise Barnby-Sørensen.
Kommuner truer med at tvangsfjerne skolevægrende elever med autisme
Skolen har ikke den nødvendige viden om Lulles kognitive handicap, mener moren. Derfor bliver lærerne snydt af hendes adfærd.
"Det står på side et i grundbogen for fagfolk, at piger med aspergers har en særlig evne til at tilpasse sig. Derfor snyder de deres omgivelser. Jeg er selv specialpædagog og stiller mig gerne til rådighed for skolen. Men skolen ser ikke Lulle som en pige med særlige behov", siger hun,
Nedsmeltninger fører til fravær
Når nedsmeltningerne er værst, har Lulle brug for tid til at komme oven på igen, og det koster fravær.
"Nedsmeltningerne er barske for både hende og os. Vi bruger mange resurser på at få hende op igen. Vi får at vide, at vi overbeskytter hende, mens vi mener, at skolen mangler forståelse og viden om hendes kognitive problemer", siger Lise Barnby-Sørensen.
I 2014 brød Lulle sammen i skolen og var sygemeldt i næsten to måneder. Det fik forældrene til at bestille en diagnostisk udredning hos en privatpraktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri.
Mor til autistisk søn uden skolegang truet med tvangsfjernelse
Han fandt frem til, at Lulle har ADHD, Asperges Syndrom og NLD udviklingsprofil (nonverbal learning disabilities), hvilket blandt andet betyder, at hun har svært ved at skabe sig overblik. Han anbefalede derfor, at Lulle blev psykologisk undersøgt kognitivt og sprogligt, og at det afhængigt af resultatet kunne overvejes, om "Lulle i skolen kunne have brug for særlige hjælpeforanstaltninger, især for at støtte hende i eksekutivt prægede situationer, hvor hun skal foretage valg, selvstændigt overveje ting fremadrettet og finde strategier i for hende vanskelige situationer".
Skolen følger psykologens anbefalinger
Efterfølgende har skolen bedt PPR lave en pædagogisk, psykologisk vurdering af Lulle. Den blev færdig lige før jul og konkluderer, at hun er et normaltbegavet barn, som dog ligger i den nedre del af normalområdet.
Ekspertgruppe får et halvt år til eftersyn af inklusionen
PPR-psykologen vurderer, at "Lulle trods sine diagnoser tilsyneladende klarer sig forbavsende godt i skolen". Han mener derfor ikke, at hun har behov for specialpædagogisk bistand, og at hun kan lære og trives i det nuværende tilbud. Men hendes skolegang bør være præget af forudsigelighed, struktur og synlig tydelighed i både faglig som social indsats, lyder hans anbefaling.
Forældrene har givet fuldmagt til, at skoleleder Poul Sjøstrøm fra Toftehøjskolen må udtale sig om Lulles skoletilbud, men det ønsker han ikke. Han vil derfor ikke uddybe, hvordan skolen vil honorere psykologens anbefaling. Men han siger, at skolen følger psykologens anbefalinger.
Autismeforeningen føler sig holdt ude af inklusionseftersyn
"Vi vil holde et møde, hvor psykologen præsenterer sin vurdering af eleven for forældrene, og her fortæller han, hvordan han tænker, at for eksempel tydelighed og struktur kan sættes i værk fra henholdsvis skolens og forældrenes side", siger Poul Sjøstrøm.
Lulle har et ben i hver lejr
Forældrene får præsenteret psykologens vurdering af Lulle op et møde i dag. De mener, at deres datter står med et ben i hver lejr: På den ene side har hun brug for et specialtilbud for at blive løftet fagligt. På den anden side er hun meget social og har derfor godt af at være i en større klasse.
Trusler mod forældre til skolevægrende elever et stigende problem
"Lulle pendler mellem små successer og store nederlag, og derfor vil det mest optimale være, at hun får støtte i klassen af en person med specialviden", siger Lise Barnby-Sørensen.
I december søgte forældrene - for anden gang - om ni klokketimers støtte til deres datter.
Antorini: Uholdbart at børn med autisme ikke går i skole
"Hvis Lulle skal have overskud til at lære, har hun brug for konkrete opgaver, som er tilpasset hende. Hun kan ikke løse abstrakte opgaver, men med den rette støtte kan hun blive i klassen. Og det er på høje tid at sætte ind. Lulle går i 5. klasse, så det begynder at knibe med tiden til at rette op på det faglige", siger Lise Barnby-Sørensen.
