Folkeskolereformen har ændret ved mange elementer i folkeskolen. Blandt andet er det ikke længere et krav, at skoler skal holde pædagogisk råds-møder. Men det har ikke taget livet af møderne, viser en ny undersøgelse foretaget for Folkeskolen.

Scharling Research har spurgt et repræsentativt udsnit af lærerne, og her svarer 65 procent, at møderne stadig finder sted på deres skole. Og det er overraskende mange, mener formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening Bjørn Hansen.

Lærer: Vi kan ikke undvære ­pædagogisk råd 

"Jeg er positivt overrasker over, at der er så mange, som holder fast i møder, de kalder pædagogisk rådsmøder. Det er vigtigt, fordi det er et sted, hvor lærerne har mulighed for at få diskuteret skolens prioriteringer af de pædagogiske indsatser", siger han.

Pædagogisk råd består af lærere, pædagoger og skoleledelsen og er tænkt som et forum til at vende skolens pædagogiske retning og udvikling.

Frivillighed skabte bekymring

Det vakte derfor bekymring hos mange lærere, at skolerne ikke længere skulle være forpligtet til at have et pædagogisk råd. I en lignende undersøgelse fra Scharling Research svarede 30 procent af lærerne i 2013, at de forventede at få mindre indflydelse i fremtiden, når rådene blev gjort frivillige.

Men at overraskende mange skoler holder fast i møderne, fortæller det ikke nødvendigvis noget om lærernes medindflydelse, vurderer Bjørn Hansen.

29 procent af lærerne: Lederne vil ikke inddrage os 

"Jeg har lige været rundt i landet til møder om pædagogiske forhold, og der er pædagogisk råd ikke blevet nævnt. Det er ikke noget, der har fyldt, så det er svært at vurdere, hvor meget det betyder, at mange stadig har dem. Men det er vores erfaringer, at de steder, hvor ledelsen inddrager lærerene, finder man oftere løsninger, som både ledelsen og lærerne er rimelig tilfredse med, mens det ikke fungerer særlig godt, når ledelsen eller kommunalbestyrelsen lægger noget nedover hovedet på lærerne", fortæller han.

Fra beretningerne rundt om i landet fortæller han, at mange lærere har oplevet ikke være blevet inddraget i en diskussion om de nye læringsplatforme eller prioriteringer af reformens elementer.

Fredensborg har gjort møderne obligatoriske

I Fredensborg valgte børne- og skoleudvalget i 2014 på opfordring af Fredensborg Lærerkreds, at kommunens skoler skulle beholde deres pædagogiske råd i en prøveordning på to år. Derfor har der også siden reformen været pædagogiske møder på Endrupskolen, og det er tillidsrepræsentant Torben Wisbom glad for.

Reform: pædagogisk råd skal være frivilligt 

"Det har stor betydning, at vi kan mødes og udveksle pædagogiske synspunkter på tværs af hele skolen. Selvom vi kun er 50 ansatte, er vi stadig afdelingsopdelt og har på den måde ikke så meget med hinanden at gøre i hverdagen, så det er dejligt, at vi kan mødes og diskutere på de her møder. Hvis vi ikke havde møderne, ville vi ikke have et fælles rum for diskussion, og folk ville prioritere anderledes, for folk er jo pressede", fortæller han.

Skolen har fire møder om året på hver halvanden time. Stod det til Torben Wisbom skulle antallet af møder øges til det dobbelte, som var antallet på skolen før i tiden.

Skoleleder: Vi kører videre med møderne

Børne- og skoleudvalget står foran en snarlig evaluering af ordningen med henblik på, om skolerne skal fortsætte. Men det får ikke skoleleder Finn Drabe til at afvente en beslutning.

"Vi har en samarbejdskultur på skolen. Vi vil gerne inddrage hele personalet i nogle af de væsentligste beslutninger, så derfor har det ikke ændret så meget i praksis. Jeg tror, at vi ville have holdt møderne under alle omstændigheder, og det kommer vi også til at gøre fremover", fortæller han.

Lærer til skolechef: Derfor siger jeg op 

Ifølge Finn Drabe har skolen blandt andet brugt møderne til at diskutere principper om lektier, "og så snakker vi generelt meget om reformen", fortæller han.

Til næste år vil skolen forsøge at optimere tiden til de pædagogiske diskussioner, så informationer sendes ud på skrift, så der ikke går tid på oplysning på møderne, fortæller tillidsrepræsentant Torben Wisbom. Og så håber han, at der fremover vil blive afsat en halv time mere til møderne.

DLF: Fire møder er ikke nok

Det er en god ide, for fire møder à halvanden time er ikke meget, mener Bjørn Hansen.

"Det er ikke nok til at lægge linjer for, hvordan vi arbejder på skolen med forskelligt pædagogiske indhold. Det er et lille grundlag, men bedre end ingenting. På mange skoler havde man tidligere ti møder om året af to timers varighed. Blandt andet derfor diskuterer vi også i øjeblikket i hovedstyrelsen i DLF andre måder, hvorpå man kan få diskuteret og få ndflydelse på de pædagogiske indsatser. Vi skal kvalificere lederen til at tage de rigtige prioriteringer", siger han.

DLF: Lærerindflydelse skal med i reformen

Selvom han mener, at fire møder er i underkanten, mener han ikke, at der findes et optimalt antal møder.

"Det er ikke nødvendigvis mængden af møderne, der er den vigtigste faktor. Jeg så hellere, at man samlede nogle og fire timer i starten af skoleåret - eller måske bedre sidst på året. Det er bedre end, at man drypper det ud flere steder om året, hvor nogle af møderne måske bliver lidt ligegyldige, fordi man allerede er i gang med nogle ting dér", siger Bjørn Hansen.