Lærerne:
1904-1989: Lærerråd
Lærerrådet bestod af alle lærere og skolelederen. Sammen medledelsen udgjorde lærerrådet den tostrengede ledelse. Lærerrådetbesad kompetencen til at indstille elever til specialundervisningog kunne gå ind i alle relevante sager. Uenighed kunne afklares vedafstemning.
Lærerrådsformanden var nærmest medarbejdervalgt mellemleder. Deforskellige lærerkollegier stillede med en repræsentant til detkommunale fælleslærerråd, som havde stemme i forhold tilkommunalbestyrelserne. Skoleledere havde rollen som »den førsteblandt ligemænd«, der repræsenterede lærerne over for forældrene ogarbejdsgiverne.
1980'ernes markante undervisningsminister Bertel Haarder varikke tilfreds med det ledelsesrum, som den tostrengede ledelseefterlod. Han talte om »karkludeledere, der tørrede op efterlærerrådet«. Inspireret af new public management-bølgen skullelærerne til at agere som ansatte i en privat virksomhed og lederenhave flere beføjelser.
En lidt ironisk sideeffekt ved overgangen fra lærerråd tilpædagogisk råd var, at Danmarks Lærerforenings rolle blev langtmere central for den enkelte skoles pædagogiske udvikling.Tillidsrepræsentanterne, der før overgangen ikke nødvendigvis havdenogen stærk stemme på skolerne, blev rykket ind centralt, ogforeningen fik blandt andet via det nye organ samarbejdsudvalget encentral placering rundt på landets skoler. Lærerstandensselvopfattelse drejedes væk fra kald til lønarbejdere.
1990-? Pædagogisk råd
Rådet indføres ved ny styrelseslov for folkeskolen. Pædagogiskråd er rådgivende for skolens leder, der hermed bliver den, derleder og fordeler arbejdet. Pædagogisk råd må ikke vælge enformand, men i stedet bare en mødeleder. Alle pædagogiskemedarbejdere på skolen skal deltage, og møderne skal afholdes på ettidspunkt, hvor alle kan - efter skolefritidsordningens åbningstid.Derudover har alle skoler med over 25 ansatte som enhver andenoffentlig arbejdsplads pligt til at oprette etsamarbejdsudvalg.
Med skolereformen ser det ud til, at retten til pædagogisk rådforsvinder.
Forældrene:
1970-1989: Skolenævn
Forældrene havde relativt megen formel magt i skolenævnet -blandt andet skulle nævnet godkende time- og fagfordeling. I hvertskolenævn sad også en politiker fra byrådet. Alle kommunensskolenævn var repræsenteret i skolekommissionen, hvorbyrådspolitikerne og fælleslærerrådet også sad med.
1990 - : skolebestyrelse
Med folkeskolereformen ser det ud til at blive op til denenkelte kommunalbestyrelse at beslutte, hvordan sammensætningen afskolebestyrelsen skal være. Det er dog regeringens oplæg, atforældrene stadig skal være i flertal, og at elever og medarbejderefortsat er repræsenteret. Skolebestyrelsen mister en række afskolenævnets godkendelseskompetencer, men får til gengældkompetencen til at fastsætte de overordnede principper for skolensvirksomhed.
Eleverne:
Elevråd
I starten af 1970'erne blev det gjort muligt at etablereelevråd. Fra 1986 blev elevrådet obligatorisk på alle skoler medelever over 5. klasse. Rådet skal blandt andet vælge repræsentantertil skolebestyrelsen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
»Pligten til at oprette et pædagogisk råd ophæves, så det bliver frivilligt for kommunerne«.
Sådan lyder det i regeringens reformudspil »Gør en god skole bedre«, der i øjeblikket bliver forhandlet i møder mellem folkeskoleforligskredsen og minister for børn og undervisning, Christine Antorini. Mens regeringen, KL og skolelederforeningen ikke ser problemer i at fjerne pædagogisk råd som en rettighed for medarbejderne, kommer de fleste lærere til at savne møderne i pædagogisk råd. Det fremgår af en rundspørge, som Scharling Research har foretaget for fagbladet Folkeskolen. Men der er også rum til forbedring: 15 procent mener, at de ikke bliver hørt på møderne i pædagogisk råd. Og hver fjerde mener, at dialogen på møderne er ufrugtbar.
Al magt til lederne
Det fremgår endvidere af lærernes svar såvel som af deres skriftlige uddybninger af svarene, at pædagogisk råd rigtig mange steder er et organ, der på den ene side har en vigtig funktion, og på den anden side har en form, der gør, at mange møder mangler skarphed. En af udfordringerne er, at møderne er for hele skolens pædagogiske personale.
»I pædagogisk råd er både lærere og pædagoger samlet. Det er nogle gange svært at få indhold ind, der er lige relevant for begge faggrupper. Derfor er der oftest evalueringer af fælles projekter som fælles emneuge, fastelavn med mere«, skriver en lærer.
Faktorer, der undergraver møderne i pædagogisk råd
Generelt er der en række faktorer, der igen og igen bliver nævnt som undergravende for gode møder i pædagogisk råd:
• For mange informationer og meddelelser
• Envejskommunikation
• Tidspres
• Fravær af debat
• Manglende engagement.
Men samtidig fortæller flere, at den moder-
ne skole, der mange steder betyder selvstyrende team og markant afdelingsopdeling, skaber behov for fælles møder. Medarbejderne har brug for at opleve, at de arbejder på en skole og ikke en række små autonome enheder.
»Vi kan ikke undvære møderne i pædagogisk råd. Vi har for eksempel lige udarbejdet et nyt værdigrundlag for skolen, som ikke ville være blevet det samme uden pædagogisk råd. Uden pædagogisk råd ville vi have en skole, hvor man ikke ville vide, hvad der foregår i de andre afdelinger«, fortæller Anette Agerboe da Rosa, som er lærer på Læsø Skole.
Teammøder i stedet for pædagogisk råd
Ifølge Per Fibæk Laursen, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) på Aarhus Universitet, fungerer skoler, hvor medarbejderne har indflydelse, bedre end skoler, hvor dialogen mellem profession og ledelse er fraværende.
»På den anden side ved vi fra flere undersøgelser, at lærerne efterspørger en stærkere og mere markant ledelse. De to ting behøver heldigvis ikke at udelukke hinanden«, siger Per Fibæk Laursen.
»Der er en udviklingstendens, der går på, at det er teamsamarbejdet, der får øget betydning, og man kunne også forestille sig, at der bliver udviklet samarbejdsformer på skolerne, så den forbindelse, der er mellem ledelse og lærere, går igennem de team, som er i stedet for møderne i pædagogisk råd«, tilføjer Per Fibæk Laursen.
»Jeg kan godt forstå, at man kan være betænkelig ved at gøre pædagogisk råd frivilligt, for det kan svække lærernes samlede mulighed for at påvirke ledelsen, men jeg tror, det kan skabe et mere effektivt, pædagogisk orienteret samarbejde imellem lærerne, hvis det i højere grad er team, der bliver vejen fra den enkelte lærer til ledelsen«, siger Per Fibæk Laursen.
Der kan dog være ulemper ved at lade mindre teammøder erstatte møder i pædagogisk råd, mener professoren.
»Risikoen er, at der opstår klikedannelse på skolen, og at dele af medarbejderne kommer til at stå i modsætning til ledelsen. Det her kan betyde en svækkelse af lærerne, og det er noget, der stiller øgede krav til lederne, hvis man vil bevare det gode samarbejde«, siger han.
»Hvis vi ser på den længere udvikling, hvor lærerrådet havde en central placering og selvstændigt kunne afgøre bestemte ting og havde en stærk, formel placering, og hen over pædagogisk råd, der nu bliver frivilligt, så er der sket en svækkelse af lærernes formelle indflydelse på skoleledelsen«, siger Per Fibæk Laursen.
