I regeringens udspil til en folkeskolereform er der lagt op til, at skolelederen skal sætte de langsigtede visioner og den pædagogiske retning for skolen. Ifølge regeringen skal det ske i samarbejde med kommunalbestyrelsen. Samtidig skal pædagogisk råd ikke længere være obligatorisk, mener regeringen og KL.

"Selvfølgelig skal der være en pædagogisk dialog på skolerne"

Hvis man skal tro børne- og undervisningsminister Christine Antorini, bliver det ikke noget problem, at medarbejdernes formelle ret til indflydelse bliver svækket. Som et svar på et folketingsspørgsmål stillet af Lars Dohn (Enhedslisten) om det manglende lovkrav om pædagogisk råd, skriver ministeren den 11. februar:

»Regeringen vil give kommunerne større frihed til at tilrettelægge arbejdet i folkeskolen og styrke det lokale ledelsesrum. Det afgørende for en god folkeskole er ikke regler for, hvordan kommunerne og skolerne tilrettelægger organiseringen af den pædagogiske udvikling på skolen. Derfor vil regeringen afskaffe bestemmelsen om, at der ved hver skole dannes et pædagogisk råd«. Hun fortsætter:

»Jeg har stor tillid til, at kommunalbestyrelserne og skolelederne fortsat vil organisere arbejdet med pædagogisk udvikling på skolerne på en hensigtsmæssig måde. Det er meget vanskeligt at forestille sig, at der kan være en pædagogisk udvikling på en skole, uden at medarbejderne har indflydelse på og er en del af udviklingen«.

Konkurrencestaten kalder: Lærerne skal »normaliseres«

Forventningen er en anden blandt landets lærere. I en undersøgelse, som Folkeskolen har fået gennemført, svarer 29 procent, at de ikke tror, at deres ledere vil inddrage medarbejderne, hvis det ikke er et lovkrav.

»Ledelsen på min skole er presset af reformer, så der er ikke overskud til inddragelse af lærere. Det er virkelig ikke godt for arbejdsmiljøet«, skriver en lærer i undersøgelsen.

Skolelederne er optimistiske

Skoleledernes formand Anders Balle deler ikke pessimismen.

»Det er ganske normal ledelsesadfærd, at hvis man skal have en ordentlig arbejdsplads, så skal man inddrage sine medarbejdere. Så det er i den grad i ledernes interesse at have medarbejderne med på råd. Jeg synes, det skal være en lokal afgørelse, hvordan man skal tilrette det arbejde, og det ansvar påtager vi os gerne. Men det betyder ikke, at man automatisk får mindre indflydelse«, siger Anders Balle.

Han fortæller, at lederne skal inddrage medarbejderne, ellers lever de ikke op til ambitionen om at bedrive god ledelse. Og han ser ikke et stort tab i, at medarbejderne formelt mister rettigheder i forhold til medarbejderindflydelsen.

»Enhver, der bare har været på fire timers ledelseskursus, ved, at det er en grundlæggende ledelsestilgang, at man skal være i ordentlig dialog med sine medarbejdere. Man kan ikke drive en skole som diktator, det kan ikke lade sig gøre - ikke i ret lang tid i hvert fald«, siger Anders Balle.

Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, forstår ikke, at medarbejdernes lovsikrede rettigheder skal fjernes.

»Hvis alle er enige om, at der skal være medarbejderindflydelse, hvorfor sender man så det signal? Tidligere havde vi noget, der hed lærerråd. Som var rigtigt velfungerende, hvor lærerne var inddraget. De blev fladet ud gennem pædagogisk råd. Det har betydet, at medbestemmelsen og engagementet i skolens udvikling nogle steder blev nedtonet. Det var helt tydeligt, at det var konsekvensen. Og hvis alle synes, vi skal have medbestemmelse, så kan man roligt lade pædagogisk råd stå i skoleloven. Jeg synes, at nogle af de ledelsessignaler, der bliver sendt fra KL for tiden, ikke er betryggende. Og når Socialistisk Folkepartis børne- og undervisningsordfører, Pernille Vigsø Bagge, siger, at lederne skal have hals- og håndsret over lærerne, så synes jeg ikke, at man sender signaler om, at den her involvering af lærerne i skolens udvikling er vigtig«, siger Anders Bondo Christensen. Han fortsætter:

»Der er ikke stramme regler om pædagogisk råd i dag. De er meget åbne, og man kan bruge dem meget forskelligt, så hvorfor sende det signal?«