Fra i dag har medarbejdere i landets pædagogiske psykologiske rådgivninger deres eget faglige netværk på folkeskolen.dk. Her vil der komme artikler om, hvad der sker i PPR-verdenen, og læserne kan både udveksle tanker og erfaringer, og ikke mindst kan de fortælle hinanden, hvad der fungerer godt hos dem.

Det nye PPR-netværk er etableret i samarbejde med Samrådet af Specialpædagogiske Foreninger i DLF. Bjarne Nielsen, formand for Pædagogiske Psykologers Forening, ser frem til, at der kommer større fokus på PPR.

"Vi håber, at netværket kan skabe mere viden om, hvordan vi arbejder i PPR, så vi kan inspirere hinanden på tværs af kommunerne. Vi vil gerne tegne et andet billede af PPR, end at det blot er psykologer, som skriver rapporter om børn. Det gør vi også, men vi er også med i det forebyggende arbejde ude på skolerne", siger han.

Inklusion tynder ud blandt tale-hørelærerne

Det samme er Steen Polk inde på. Han er formand for Danmarks Specialpædagogiske Forening.

"Vores ledere mødes på tværs af kommunegrænserne, men det gør vi medarbejdere ikke. Vi ved kun, hvad der foregår i vores egen kommune, og vi vil gerne kunne læse om, hvad der sker andre steder i landet", siger han.

Pædagogisk side af PPR må ikke stå i skyggen af den psykologiske

Også Christina Voigt forventer, at netværket kan skabe mere synlighed om den mangfoldighed af opgaver, PPR løser. Hun repræsenterer Læsekonsulenternes Landsforening i Samrådet af Specialpædagogiske Foreninger.

"Når vi mødes i samrådet, udveksler vi erfaringer og gode eksempler. Derfor får vi et godt indblik i, hvad vi er optaget af i vores faglige foreninger. Nu får vi et større forum på, hvor vi kan fortælle om de perspektiver og problemstillinger, vi arbejder ind i på skoler og dagtilbud. Det vil give et billede af mangfoldigheden i PPR, når vi kan fortælle, hvordan vi bruger hinandens ekspertise", siger Christina Voigt og peger på, hvordan PPR giver barnet og familien en stemme fremfor at tale uden om barnet som et oplagt emne at tage fat på.

Ny efteruddannelse bringer sjællandske PPR-psykologer tættere på praksis

Steen Polk fra Danmarks Specialpædagogiske Forening håber også, at der kommer fokus på tværfagligheden på landets PPR-kontorer.

"Selv om meget af vores arbejde har pædagogisk karakter, har skolerne en lang tradition med at sige: 'Vi skal have fat i en psykolog'. Den pædagogiske del af PPR må ikke stå i skyggen af den psykologiske, og derfor skal den psykologiske del ikke være i overtal på netværket. Vi skal også have den pædagogiske side til at blomstre", siger han.

Netværket kan både bruges til indvortes og udvortes brug

Som Christina Voigt ser det, kan netværket både bruges til indvortes og udvortes brug.

"Vi sidder i meget specialiserede funktioner, så det kan være svært at finde kolleger i sin egen rådgivning, som laver det samme som en selv. Med netværket kan vi få kolleger i andre kommuner at spejle os i, samtidig med at vi skal have blik for tværfagligheden i vores eget PPR. Vi har mange profiler i PPR, og vi skal hver især være dygtig til at samarbejde med de andre fagligheder, som alle peger ind i skolen og i dagtilbuddene".

PPR rykker tættere på lærerne

Christina Voigt håber, at også lærere vil læse med.

"Jeg bruger blandt andet fagbladet Folkeskolen til at få indblik i, hvad lærere er optaget af, og nu kan det vende den anden vej, hvor vi giver dem indblik i den verden, vi arbejder i".

Bjarne Nielsen fra Pædagogiske Psykologers Forening ser også perspektiver i, at netværket er åbent for alle.

"Folkeskolen.dk har utrolig mange læsere, både lærere og andre skoleinteresserede. Det er en enorm gruppe, som det er vigtigt at inspirere: 'De gør sådan i en den og den kommune, måske er det også noget for os.' Der er en god udviklingskraft i at få praksiseksempler frem", siger psykologernes formand.

Det betaler sig for kommunerne at satse på et kvalificeret PPR

Det vil være nyttigt, at lærere, skoleledere og forældre stiller forventninger og krav til deres lokale PPR, mener Bjarne Nielsen.

Store forskelle på PPR landet over vækker bekymring

"Vi møder forventninger fra centralt hold om, at PPR skal yde en tidlig indsats, så vi undgår, at der henvises så mange børn til psykiatrien som i dag. Men ikke alle PPR'er er gearet til at levere den nødvendige indsats. Problematikken med inklusion fylder også stadig meget, og nogle kommuner er igen begyndt at sende flere børn i specialklasse. Det er dyrt, og derfor kan det betale sig for kommunerne at satse på et kvalificeret PPR, så vi ikke igen får en rapport om, at vi bruger alt for mange penge på specialundervisning. Derfor skal vi vise gode eksempler på, hvordan PPR er involveret i det forebyggende arbejde", siger Bjarne Nielsen.

PPR skal tilbyde lettere behandling til børn og unge med psykisk mistrivsel

Budskabet er vigtigere end formen

Selv om Bjarne Nielsen, Christina Voigt og Steen Polk ser store perspektiver i, at PPR-ansatte udveksler erfaringer på netværket, erkender de, at det kan være en udfordring at få folk til at skrive indlæg. Men de vil gøre, hvad de kan for at motivere deres medlemmer til det.

"Som alle andre er vi presset på tid, men læsekonsulenter er dygtige til at formulere sig. Det er de også i de andre specialpædagogiske foreninger. Vores medlemmer er vant til at formidle på skrift, og som foreninger har vi en opgave med at få dem til at skrive indlæg, så netværket ikke 'bare' bliver bestyrelsernes talerør", siger Christina Voigt.

Bjarne Nielsen peger på, at indlæggene ikke behøver være forkromede.

"Vores medlemmer er vant til at dække sig ind med teorier og forskningsrapporter, men her er det nok, at de fortæller om deres gode erfaringer. Indlæggene skal naturligvis være til at læse for andre, men budskabet er vigtigere end formen", siger han og lover at motivere medlemmerne af Pædagogiske Psykologers Forening til at bidrage med deres viden, når han møder dem på kurser og til foreningens generalforsamling.

PPR-medarbejdere bør have en masse at byde ind med

Steen Polk er ikke selv flittig til at skrive indlæg på andre netværk og blogs. Men han vil anstrenge sig for at bidrage til PPR-netværket.

"Jeg er nødt til at gå foran som et godt eksempel, men vi er så mangfoldige i PPR, at folk bør have nok at byde ind med, siger Steen Polk og peger på inklusion som et emne, der bør være masser af debat i.

Psykologer øver sig i at sætte læreres og elevers resurser i spil på nye måder

"Lærerne skal vide, at de ikke står alene. Vi kan blandt andet hjælpe med at kvalificere holddeling og fleksible undervisningsmodeller Derfor tror jeg også, at de vil læse med. Vi kan både få gode eksempler frem, og vi kan diskutere, om der er lovgivning, som forhindrer inklusion. Det kan for eksempel være kravet om aldersbestemt klassedeling", siger Sten Polk.

Det nye PPR-netværk finansieres af en udviklingspulje i DLF. Pengene dækker redaktionelle artikler, webudvikling og markedsføring af dette og otte andre nye netværk, og indholdet redigeres efter samme armlængdeprincip som resten af folkeskolen.dk og er altså ikke udtryk for DLF's holdning.