Store forskelle på PPR landet over vækker bekymring

Når skolerne i Aarhus har svært ved at finde pædagogiske tilgange til elever med uhensigtsmæssig adfærd, kan de spørge Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) til råds. Kontoret har oprettet en række funktionsteam med forskellige strategier til at arbejde med børn.

»I vores inklusionsteam kalder vi det resursefokuseret vejledning om børn i ADHD-lignende vanskeligheder. Det er ofte dem, vi får henvendelser om, fordi de har svært ved at koncentrere sig og kan forstyrre. Det er ikke vores opgave at pege på, at en elev skal ud af klassen. Opgaven er at udvikle lærerteamets kompetencer«, siger psykolog Anne Lykke Knak.

Et forløb varer to til to en halv måned og består af fire møder mellem en PPR-medarbejder og et lærerteam med observation indimellem af de punkter, lærerne skal øve sig på fra gang til gang. Dertil kommer et opfølgningsmøde to måneder senere. Et af punkterne i rådgivningen er, at lærerne fokuserer på det, eleven lykkes med.

»En lærer siger måske til os, at hver gang de tager bøger frem i klassen, gør en bestemt elev det ikke. Vi spørger, om han gør det nogle gange, og når læreren bekræfter det, siger vi: 'Så er det der, du skal give ham positiv opmærksomhed'. Det, vi fremhæver, får vi mere af. Eleven bliver glad for at få ros, hvorefter læreren anvender metoden endnu mere. Lærere roser tit deres elever, men her handler det om at få dem til at gøre det målrettet, fordi det virker«, fortæller Line Hermann, der er pædagogisk psykologisk konsulent i inklusionsteamet.

Et andet emne er coaching, hvor lærerne øver forskellige former for feedback.

»Hvis læreren siger: 'Du tog bogen frem', bliver eleven opmærksom på, hvad han gør. Læreren spejler altså eleven med sin bemærkning, men uden at rose«, siger Anne Lykke Knak.

Let at falde i problemfælden

De to PPR-medarbejdere møder et helt team, så lærerne kan sparre med hinanden om eleverne og hjælpe hinanden til at bruge metoderne, når de igen er alene. Desuden er en pædagogisk leder med i noget af forløbet.

»Metoderne spreder sig til andre team på skolen, når lederen tænker det ind i skolens børnesyn, at det pædagogiske arbejde har kæmpe betydning for børn i vanskeligheder. Når personalet har mange handlemuligheder, får vi både gladere medarbejdere og gladere børn«, siger Line Hermann.

For at blive klædt på til opgaven med praksisnær vejledning har inklusionsteamet været på kursus hos den selvejende institution Center for ADHD i Aarhus, der arbejder på at forbedre betingelserne for børn, unge og voksne med ADHD. Her lærte PPR-medarbejderne om »De utrolige år«, en metode til at reducere adfærdsproblemer hos børn.

»Centret har øjne på pædagogiske strategier til den gruppe børn, vi arbejder med, og har lært os at vejlede lærere og pædagoger. Det er på den baggrund, vi kan pege konkret på, hvad vi ser i deres praksis. Vi taler mere om metoder end om barnets vanskeligheder og har fokus på den del, lærerne kan agere i«, siger Line Hermann.

Det er godt at være i et funktionsteam, oplever Anne Lykke Knak. »Jeg kan godt lide at fordybe mig i sager med enkeltelever, men det er også spændende at arbejde konsultativt og praksisnært ved at lave forløb og arbejde tæt sammen«.

Som PPR-medarbejder kommer man let til at arbejde problemorienteret, tilføjer Line Hermann.

»Vi skal i højere grad sætte fokus på både børnenes og de voksnes resurser og de gode ting, der sker i den pædagogiske praksis, så vi får det til at brede sig. På den måde bliver det en parallelproces, hvor vi øver os i mange af de samme ting som lærerne«.

På Center for ADHD fik Anne Lykke Knak metoder til at se og forstørre den adfærd, som fungerer. Ikke kun hos eleverne, men også hos lærerne.

»Når lærere siger, at en elev er strid over for de andre i klassen, ser jeg i højere grad efter positive undtagelser frem for elevens negative adfærd. Til det har vi fået metoden 'positiv omskrivning', hvor man netop giver den ønskede adfærd opmærksomhed. Lærerne siger måske også noget positivt om eleven. Så sætter jeg fokus på det og arbejder på den måde resursefokuseret«, siger hun.

Udredning fylder stadig

Der er et stigende ønske fra skolerne og lærerne i Aarhus om at få PPR på besøg, for lærerne vil gerne have vejledning.

»Tidligere var lærere mere forbeholdne over for at få en psykolog til at observere undervisningen. De havde fokus på, at det var barnet, der var noget galt med. Nu vil de i dialog, fordi de kan se, at observationerne gør en forskel i hverdagen«, siger Jan Kirkegaard. Han er leder af PPR og sad i referencegruppen bag inklusionseftersynet i 2015-2016.

»Inklusionseftersynet efterlyste direkte kontakt mellem skoler og PPR. Det behov kunne vi også se i Aarhus. Derfor søsatte vi begrebet praksisnær PPR med konkrete tilbud til skolerne, men det er også en måde at tænke på, som gerne skulle åbne mere op til dem. Normalt sætter vi ind over for enkelte elever, men vi vil gerne se på sammenhænge«.

Den tilgang vil Jan Kirkegaard brede ud til alle 130 medarbejdere i PPR, så alle kan illustrere, hvad lærere også kan gøre.

»Vi har veluddannede og engagerede medarbejdere, men vi har brug for at udvikle værktøjer, som stemmer overens med skolernes behov. Hvis vi tænker fem år frem, har vores funktionsteam udviklet sig, men der er også kommet nye behov til, og vi skal flytte os med efterspørgslen«, siger han.

Det er en særlig udfordring, at der kommer flere børn med diagnoser, så i perioder vil PPR være nødt til at prioritere udredning og indstilling til specialundervisning.

»At blive placeret i et specialtilbud er et stort indgreb i et barns liv, så vi skal også gøre den del af vores arbejde kvalificeret. Men vi vil gerne ud til alle skoler med forebyggende vejledning, for vi kan ikke lade antallet af elever i specialtilbud stige år for år«, siger Jan Kirkegaard.