Om analysen
Ideen til at lave en undersøgelse af PPR-enhederne opstod på etkursus for tillidsrepræsentanter fra PPR i sommeren 2018. Her gavde udtryk for, at opfattelsen af PPR er forskelligartet, og atenhederne håndterer det pædagogisk psykologiske arbejdeforskelligt.
Ligeledes har DLF's følgegruppe for specialundervisningefterspurgt en undersøgelse på området.
Et spørgeskema, hvor en del spørgsmål gik igen fra enundersøgelse af PPR i 2007, blev sendt ud til tillidsrepræsentanteri samtlige 87 PPR-enheder (nogle ø-kommuner indgår i PPR hos andrekommuner). 65 har besvaret skemaet, hvilket giver en svarprocent påknap 75. Det gør svarene statistisk valide til generaliserendepointer. Svarene dækker geografisk det meste af landet, herunderKøbehavn, Aarhus, Odense og Aalborg.
Tre foreninger fortale-hørelærere
Tale-hørelærerne - eller logopæder - er organiseret i treforeninger. Nogle har dobbeltmedlemsskab på kryds og tværs afforeningerne:
- Foreningen af Universitetsuddannede Audiologopæder (FUA) erfaglig interesseorganisation for studerende og færdiguddannedelogopæder, tek/pæd-audiologer og audiologopæder uddannet påKøbenhavns Universitet og Syddansk Universitet. Foreningen blevstiftet i 1991 og har 300 medlemmer.
- Audiologopædisk Forening (ALF) blev dannet i 1923 og er denældste forening i verden for professionelle, som arbejder medtale-, sprog, kommunikations-, høre- og/eller læseproblemer. Defleste af foreningens 900 medlemmer er ansat i undervisnings- ellersundhedssektoren, mens en mindre gruppe erprivatpraktiserende.
- Foreningen af tale-hørelærere i Folkeskolen (FTHF) varetagermedlemmernes økonomiske, arbejdsmæssige og faglige interesser iforbindelse med logopædisk arbejde. Foreningen blev oprettet i 1969og har 480 medlemmer. De er også medlemmer af DLF, som forhandlerderes løn- og tjenesteforhold.
De tre foreninger mødes jævnligt for at udveksle erfaringer ogtale om aktuelle problemstillinger på det audiologopædiskeområde.
Opgavernes fordeling
Går tale-hørelærernes arbejde mere til specialområdet medudredning og enkeltbarnsarbejde end til almenområdet medrådgivning/vejledning af lærere til inklusionsarbejde?
- Meget enig: 4,8 procent
- Delvist enig: 27,4 procent
- Hverken enig eller uenig: 16,1 procent
- Delvist uenig: 32,3 procent
- Meget uenig: 19,4 procent
Kilde: DLF's PPR-undersøgelse
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Nogle kommuner kan måle tale-hørelærerne i 2,48 årsværk pr. 10.000 indbyggere. Andre nøjes med 0,48 årsværk til det samme antal borgere. Det viser en undersøgelse, DLF har lavet blandt tillidsvalgte i landets PPR-enheder.
Forskellen kommer ikke bag på Sanne Vilstrup, som er formand for Foreningen af tale-hørelærere i Folkeskolen og tillidsvalgt for medarbejderne i PPR i Ballerup.
"Kommunerne er ikke forpligtet til at ansætte tale-hørelærere i et bestemt antal årsværk. De skal blot tilbyde specialpædagogisk bistand, så når en logopæd skifter job eller går på pension, ansætter PPR måske en pædagogisk konsulent til at arbejde med læringsmiljø", siger Sanne Vilstrup, som kan konstatere, at medlemstallet i tale-hørelærernes faglige forening er faldet i de senere år.
Tale-høre-lærerne føler sig set af DLF
"Jeg har ikke tal på, hvor mange færre logopæder og tale-hørelærere, vi er rundt om i kommunerne, men i foreningen har vi omkring 480 medlemmer, hvor vi i snit de seneste fire år har ligget på 537", siger Sanne Vilstrup.
Rådgivning og vejledning til lærere og forældre kan ikke stå alene
Tilbagegangen blandt tale-hørelærerne hænger sammen med inklusionsdagsordenen.
"Nogle kommuner har stadig gruppetilbud, hvor tale-hørelærere underviser børn, som stammer eller har andre sprogvanskeligheder. Men mange kommuner har nedlagt tilbuddet til fordel for at arbejde konsultativt, så her vejleder tale-hørelærerne udelukkende lærere, pædagoger og forældre. Det skal der ikke så mange hænder til, men det er bekymrende. At stamme er et stort kommunikationshandicap, og vi ved, at børnene profiterer af et gruppetilbud", siger Sanne Vilstrup.
Tale-hørelærere kan både analysere og afdække sprogvanskeligheder hos et barn og rådgive lærere og forældre. Problemet er, at rådgivning og vejledning ikke kan stå alene.
"Det nytter ikke, at vi giver lærerne aktionslæring og sparring i, hvordan de kan hjælpe eleven, hvis de ikke får tid til at arbejde med eleven i hverdagen. Der skal være nogle ansvarlige til at følge op på vejledningen", siger Sanne Vilstrup
Uden hjælp er børn med sprogproblemer lette mobbeofre
Der vil være kvalitetsforskel på, hvad tale-hørelærere kan tilbyde, når der også er forskel på, hvor mange de er, mener deres formand.
"0,48 årsværk pr. 10.000 indbyggere betyder, at en kommune med en befolkning på 50.000 har to et halvt årsværk. Så kan ventetiden for elever med sprogvanskeligheder blive lang. Det bringer vores medlemmer i en udsat position i forhold til trivsel, stress og sygdom, og for eleverne kan det betyde manglende mulighed for at blive forstået af lærere og kammerater. Det er frustrerende ikke at kunne udtrykke sig, og derfor er der risiko for, at eleven tyr til en udadreagerende adfærd. Et barn eller en ung, som stammer uden at få specialpædagogisk bistand, kan også være mere udsat for mobning", siger Sanne Vilstrup.
En anden konsekvens af en lavere normering kan være, at lærere, pædagoger og forældre ikke får den nødvendige sparring, vejledning og forståelse for et barn med kommunikative vanskeligheder.
"Der er et stort behov for, at børn og unge kan klare sig og udvikle sig i et samfund, hvor der stilles stadig større krav til sprog og kommunikation. Det gælder både i skolen, under uddannelse og i det daglige sociale liv mellem mennesker".
Tale-hørelærere kan støtte op om læseindlæringen
Sanne Vilstrup oplever en tendens til, at kommunerne siger tidlig indsats, så mange tale-hørelærere er primært tilknyttet dagtilbud.
"Vi er med i indskolingen, men ikke så meget, som vi kunne ønske. Jeg så gerne, at vi stadig kom ind over skolen, fordi vi med vores viden om talesprogsundervisning kan støtte op om læseindlæringen. Men det er altid skolelederens vurdering, hvilken og hvor meget hjælp eleven har brug for".
Sanne Vilstrup henviser til forskning, som viser, at cirka syv procent af eleverne har udviklingsmæssige sprogforstyrrelser, såkaldt Development Language Disorders.
"Det kan medføre svage læsefærdigheder, svage sociale kompetencer og på sigt svage forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse", siger hun.
Symptomer på Development Language Disorders kan være udtalemangler, nedsat sprogforståelse, mangelfuldt ordforråd, grammatiske og pragmatiske vanskeligheder, ligesom der kan ses sociale og kognitive vanskeligheder hos eleverne.
De fleste tale-hørelærere arbejder i almenområdet
I PPR-undersøgelsen siger hver tredje tillidsvalgt, at tale-hørelærernes arbejde går mere til specialområdet med udredning og enkeltbarnsarbejde end til almenområdet med rådgivning og vejledning af lærere til inklusionsarbejdet. Halvdelen peger på, at det er omvendt.
Fordelingen stemmer overens med Sanne Vilstrups erfaring med, at mange af hendes fagfæller i højere grad rådgiver og vejleder, end det var tilfældet for få år siden.
"Det er en konsekvens af inklusionsdagsordenen, hvor man arbejder med at få så mange børn som muligt til at deltage, trives og udvikle sig i almenområdet. Når en tredjedel alligevel siger, at tale-hørelærerne i deres PPR har specialområdet som primær opgave, hænger det sammen med, at nogle kommuner fortsat prioriterer specialskoler og gruppeordninger, hvor eleverne i andre kommuner skal være meget udfordret, før man vælger at visitere til et specialiseret skoletilbud", siger Sanne Vilstrup.
