Partierne bag satspuljen har afsat 120 millioner kroner over fire år til et udviklingsarbejde om, hvordan PPR kan tilbyde lettere behandling til børn og unge med psykisk mistrivsel eller psykiske lidelser. Partierne vil også sikre en bedre overgang fra STU.

PPR's evne til at observere og reagere på børn og unge med psykisk mistrivsel eller psykiske lidelser kan udnyttes bedre ved at give PPR mulighed for at tilbyde lettere behandling. Det mener partierne bag satspuljen, som i dag har offentliggjort en ny aftale om, hvordan i alt 3,3 milliarder kroner til udsatte og svage grupper skal fordeles fra 2019 til 2022.

"PPR kan bidrage til, at indsatserne for børn og unge i mistrivsel leveres på rette tid, sted og niveau", skriver regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og SF i aftalen.

Et andet formål er at undgå at sygeliggøre børn og unge unødigt, da et lettere behandlingstilbud i PPR kan reducere antallet af henvisninger til behandlingspsykiatrien.

Først skal der laves en faglig udredning

Der mangler viden om, hvad et lettere behandlingstilbud i PPR mest hensigtsmæssigt indebærer, hvordan kvaliteten sikres, og hvordan PPR´s samspil med de involverede parter som for eksempel skolen styrkes. Derudover mangler der et overblik over kommunernes forskellige forudsætninger for at implementere lettere behandlingsopgaver i PPR.

Derfor skal Sundhedsstyrelsen, Socialstyrelsen og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet sammen med andre relevante organisationer og fagfolk på området lave en udredning af, hvordan lettere behandlingstilbud i PPR kan se ud, herunder en kortlægning af viden og praksis i dag.

"Det faglige arbejde for lettere behandlingstilbud i PPR skal baseres på bedst mulig evidens, viden og erfaringer på tværs af sundheds-, social- og undervisningsområdet. Arbejdet skal tage udgangspunkt i en kortlægning af kommunernes nuværende PPR og deres forskellige forudsætninger", lyder det i aftalen.

På sigt skal alle rådgivninger tilbyde lettere behandling

Arbejdsgruppen skal se på en afgræsning af målgruppen for behandlingstilbud PPR og skal desuden beskrive, hvordan kommunerne kan implementere behandlingstilbudene. Men det ligger fast, at behandlingen skal gives i forlængelse af PPR's indsatser i grundskolen.

"Det faglige arbejde skal også udvikle en mere systematisk overførsel af viden til lærere og pædagoger, så man sikrer, at de kender til mistrivsel og forebyggelse af psykiske lidelser. Det er vigtigt, at styrkelsen af PPR reflekteres i lærere og pædagogers viden og handlekompetencer", fremgår det af aftalen.

Udvalget skal ikke kun komme med anbefalinger. Anbefalingerne skal også implementeres. Det kan for eksempel ske i kommuner, hvor PPR umiddelbart er gearet til behandlings tilbud, men kommuner, der har behov for en grundlæggende støtte til at implementere anbefalingerne, kan også komme i betragtning.

På sigt er målet, at alle landets kommuner PPR'er tilbyder lettere behandling af høj kvalitet. Derfor skal implementeringen følges løbende, så aftalepartierne kan følge kvalificeret op på området ved kommende forhandlinger om satspuljen.

Styrkelse af tidlig indsats i kommunerne for psykisk sårbare unge

Udvidelsen af PPR står ikke alene. I 2017 var cirka 53 procent flere børn og unge i kontakt til børne- og ungepsykiatrien end i 2010. Det har skabt et behov for at styrke den kommunale indsats med at forebygge, behandle og følge op på børn og unge med psykisk sårbarhed, så flere gribes uden for behandlingspsykiatrien, og behovet for medicin forebygges.

"Mange børn og unge med psykiske udfordringer har behov for hjælp og støtte, men ikke nødvendigvis behandling i sygehuspsykiatrien", lyder det fra satspuljepartierne, som afsætter midler til, at der både udvikles forebyggende kommunale tilbud målrettet psykisk sårbare unge fra 13 til 25 år og tilbud til deres forældre.

"Der skal være mulighed for en individuel indsats, der matcher den unges behov for støtte, herunder i form af korterevarende vejledning og forebyggende behandlingsforløb. Det kan eksempelvis være terapeutiske programmer som supplement eller alternativ til medicin i de tilfælde, hvor det giver mening", hedder det i aftalen.

Nyt kompetencecenter for børn med psykiske syge forældre

Børn og unge, som vokser op med forældre med en psykisk lidelse, har en højere dødelighed end deres jævnaldrende. Derfor vil satspuljepartierne oprette et nationalt kompetencecenter for indsatser målrettet børn som pårørende til mennesker med psykiske lidelser.

Centeret skal indsamle og formidle viden på området for at kunne styrke fagprofessionelles kompetencer i forhold til at forebygge, afdække og sætte tidligt og kvalificeret ind over for børn og unge, som er pårørende til mennesker med psykiske lidelser.

Samtidig skal der være opmærksomhed på familien frem for barnet alene, og dermed fokus på samarbejdet med forældre og andre primærpersoner i barnet eller den unges liv. Kompetencecenteret oprettes ved, at relevante aktører kan ansøge om at oprette centeret eventuelt i relation til en allerede eksisterende indsats på området. Der er afsat i alt 11 millioner kroner til centret over de kommende fire år.

Inspirationsmateriale om anbragte børn og unge i skolen

Over de to næste år afsættes der i alt 2,3 millioner kroner til at udvikle et materiale, som samler viden og praksis om, hvordan anbragte børn og unges trivsel og læring kan styrkes i folkeskolen.

Materialet skal hjælpe lærere og pædagoger til at håndtere og understøtte børn og unge, der anbringes uden for hjemmet. Materialet skal udbredes og formidles gennem en landsdækkende kampagne, og en læringskonsulent skal rådgive og sparre med fagpersoner i forhold til konkrete udfordringer, de møder i arbejdet med anbragte børn og unge ude på skolerne.

Flere mennesker med handicap skal i job og uddannelse

I alt 128,4 millioner går over de næste fire år til 11 initiativer, der skal hjælpe flere mennesker med handicap i beskæftigelse. 17,5 af millionerne skal finansiere initiativer i en handicappolitisk handlingsplan på uddannelsesområdet.

"Initiativerne skal bidrage til at synliggøre og styrke inklusionen af personer med handicap i uddannelsessystemet - det gælder både i grundskolen, på ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser, og videre ud på arbejdsmarkedet", skriver partierne bag satspuljen.

Den handicappolitiske handlingsplan skal på tværs af Undervisnings-, Uddannelses- og Forsknings- samt Beskæftigelsesministeriet finde løsninger på barrierer i uddannelsessystemet og videre ud på arbejdsmarkedet, uddyber partierne.

De er også enige om at bruge 0,9 millioner kroner i 2019 stigende til 5,2 millioner i 2022 og frem på at oprette to yderligere gymnasieklasser for elever med autisme, så antallet af klasser øges fra 11 til 13 på landsplan. De nye klasser vil forbedre den geografiske dækning af tilbuddet og dermed øge antallet af gymnasieelever med autisme.

"Flere unge med handicap vil dermed kunne gennemføre en gymnasial uddannelse og vil ikke skulle henvises til andre tilbud til personer med handicap", hedder det i aftalen.

Ordbog over Dansk Tegnsprog et vigtigt redskab for døve

Ordbog over Dansk Tegnsprog er et værdifuldt redskab til at fremme at døve har gode muligheder for at kommunikere med deres omverden og tage aktivt del i samfundet. Satspuljepartierne har derfor afsat 0,8 millioner kroner til drift og vedligehold af ordbogen i 2019. Derudover er Uddannelses- og Forskningsministeriet, Kulturministeriet og Børne- og Socialministeriet ved at finde ud, hvordan ordbogen kan finansieres fra 2020 og frem.

Du kan læse hele satspuljeaftalen via dette link: