Hidtil har psykologer med autorisation inden for børneområdet udelukkende kunnet efteruddanne sig i klinisk psykologi og neuropsykologi. Der er ganske vist en bekendtgørelse om et specialiseringskursus i pædagogisk psykologi, men det har aldrig været omsat til et konkret kursus. Ikke før to psykologer fra PPR i Roskilde sammen med en tidligere kollega hos PPR i Gladsaxe tog sagen i egen hånd.

"Vi arbejder på almenområdet og har fokus på at give børn i udsatte positioner gode vilkår, så vi vil ikke være specialister i hverken klinisk psykologi eller neuropsykologi. Vi har brug for pædagogisk viden. Derfor lavede vi selv kurset i pædagogisk psykologi og fik vores respektive ledelser til at garantere for økonomien", fortæller Lone Hygum, som var en af initiativtagerne.

Hun er psykolog i PPR Roskilde, som stillede med to tredjedele af sine medarbejdere til kurset. Gladsaxe havde alle sine med, og de sidste fire pladser delte PPR i Solrød og Lejre ligeligt imellem sig. Kurset fik det officielle stempel af Dansk Psykologforening, som godkender psykologernes efteruddannelser.

Efteruddannelse kan hjælpe PPR til at holde på psykologerne

I psykologfaget betragtes PPR som et område med lav status. Et syn, der er blevet forstærket af, at man ikke kunne efteruddanne sig på feltet, mener Lone Hygum.

"PPR er den største psykologarbejdsplads i Danmark, men det er typisk et sted, hvor man får sit første job og forlader igen, fordi man ikke kan specialisere sig. Derfor var det magtpålæggende for os at oprette efteruddannelsen", siger Lone Hygum.

Hun håber, efteruddannelsen kan hjælpe med til at holde på flere unge psykologer, så PPR ikke bliver en gennemgangslejr.

"Jeg kan i hvert fald høre, at mange kursister har fået øjnene op for den mangfoldighed, der er i vores opgaver, og at vi har nogle spændende samarbejdspartnere ude på skolerne. Lærerne bliver mere og mere veluddannede i børn med særlige behov, og hvis vi skal blive ved med at være en fortrop, bliver vi også nødt til at efteruddanne os".

Børnenes bevidsthed om egne læringsmål kom bag på de voksne

De 34 psykologer blev færdige med specialistuddannelsen lige før jul. Undervejs blev de præsenteret for teoretiske oplæg af forskere og konsulenter på specialundervisningsområdet, og så har de gennemført egne projekter og har fremlagt resultaterne for hinanden. På den måde er der sket en vidensdeling.

"Aktionslæringen har givet os det største udbytte, fordi den har været bundet op på opgaver i vores praksis", siger Lone Hygum.

Selv undersøgte hun, hvordan man kan give børn i udsatte positioner en stemme ind i deres eget liv. Ideen opstod, fordi specialtilbuddene sidder tilbage med de tungeste elever, eftersom de letteste er blevet inkluderet.

"Jeg interviewede alle elever i en specialklasse forud for deres re-visitering. Jeg spurgte dem blandt andet, hvordan det var at gå i klassen, og om deres læringsmål. Det var tydeligt, at alle elever havde en ide om deres læringsmål. Flere af børnene syntes for eksempel ikke, det var realistisk, at de kom på besøg i en almenklasse. Den bevidsthed kom som en stor overraskelse for alle omkring bordet til re-visiteringen", siger Lone Hygum, der havde fået lov af børnene til at læse op af deres svar.

Børns stemmer gør de voksnes møder om dem bedre

Ved at give børnene en stemme kvalificerer man de møder, man holder om dem, mener Lone Hygum. Samtidig gør det den usynlige pædagogik synlig.

"Som ny lærer i specialundervisningen er man meget opmærksom på sine pædagogiske strategier, men med tiden oparbejder man nogle vaner. Det kan være godt, for det er anstrengende at reflektere over hver eneste lille ting, man gør. På den anden side risikerer det at blive en sovepude i forhold til at prøve noget nyt. Mit projekt har givet lærerne mulighed for at tale om børnene på nye måder".

Pointen ved kursisternes aktionslæring har ikke været at finde på nye opgaver, understreger Lone Hygum. Den har været at udvikle de eksisterende.

"Et par af mine kolleger så på lærere, som har bedt om hjælp en masse gange, uden at de synes, at de kunne bruge psykologernes forslag til noget. For at komme tættere på lærerens arbejde overtog de to psykologer undervisningen", fortæller hun.

Det skete ud fra devisen: Hvorfor tror vi, at børn lærer bedst i praksis, mens voksne kan lære i lukkede rum og overføre deres viden til praksis?

"I dag kommer PPR-psykologer med en universitetsuddannelse, så de kender ikke nødvendigvis til pædagogisk praksis. Derfor har flere af kursisterne overtaget undervisningen med lærerne som observatører".

Mærkeligt at andre tager aktionslæring ud af efteruddannelsen

Kurset har ført til en mere eksperimenterende kultur blandt psykologerne i PPR i Roskilde, oplever Lone Hygum.

"Vi har fået mod på at tænke vores opgaver på nye måder. Kan vi for eksempel dreje det på en ny måde, hvis lærere oplever, at de ikke kan få hjælp? Her har det selvfølgelig været en fordel, at vi er flere, som har taget efteruddannelsen. Vi er også kommet tættere på praksis og dermed tættere på både lærere og elever", siger hun.

Lone Hygum ser gerne, at flere får glæde af efteruddannelsen. Kursusgruppen med Louise Enispor, Sara Bork og hende selv har hjulpet PPR i Gentofte og Lyngby-Taarbæk på vej, og også PPR København er i gang med specialiseringsmodulet. Men alle tre har taget aktionslæringen ud og har i stedet opprioriteret den teoretiske del. Det valg forstår Lone Hygum ikke.

"Under vores efteruddannelse var vi forpligtet på at prøve en ide af i praksis og fremlægge resultatet for de andre. På den måde skete der en reel og værdifuld vidensdeling", siger Lone Hygum.

Du kan læse mere om specialistuddannelsen i pædagogisk psykologi via dette link: