"Lige så snart Danmarks Lærerforening bliver valgt ind i Folketinget, vil foreningen også blive inviteret til forhandling". Sådan sagde daværende undervisningsminister Bertel Haarder (V), da han i 2005 afviste DLF's opfordring til at gå sammen om et nationalt projekt, som skulle halvere antallet af svage læsere. Det var ikke godt nok, mente ministeren. Fem år senere viste en undersøgelse, at danske elever nu endelig læste bedre og tidligere. Men det kniber stadig på mellemtrinnet, hvor især drenge falder fra, og der er fortsat en alt for stor gruppe, der ikke læser sikkert og hurtigt nok.

Vi læser for livet - uden ministeropbakning Det lykkedes ikke Lærerforeningen at få skiftende undervisningsministre fra Venstre til at samarbejde om at forbedre elevernes læsekompetencer, derfor besluttede DLF sidste år selv at lancere projekt "Vi læser for livet".  Og det blev en succes. Men meget hurtigt stod det klart, at projektet var ved at blive kvalt i sin egen succes. Der var simpelthen alt for mange skoler, der ville være med. Alt for mange i forhold til den økonomiske ramme på 5 millioner, DLF's hovedstyrelse havde sat. Men så trådte Lærerstandens Brandforsikring til med yderligere 2,56 millioner kroner.

Penge med på arbejde? Nogle få kritikere i DLF og blandt forsikringstagerne havde dog svært ved at se fornuften i, at lærere selv skal "have penge med på arbejde'", som det blev formuleret. "Ikke nok med, at vi skal betale via vort fagforeningskontingent, nu skal vi også betale via forsikring, skrev Jørn Møller Andersen på Facebook, og Vivi Borgen mente, at forsikringspræmierne i stedet burde sættes ned.

Uheldig privatisering, men… I tv-udsendelsen "Læsemagasinet 8 - Vi læser for livet" erkender DLF's formand Anders Bondo Christensen, at det kan virke forkert med en privatisering af læseudfordringen. Men som lærerprofession var det svært at blive ved med at se på, at der ikke skete noget, siger han. "Det store partnerskab omkring folkeskolen, som daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen havde introduceret, var brudt sammen, og vi måtte konstatere, at der igen var lange udsigter til, at der ville ske noget på læseområdet," siger Anders Bondo i udsendelsen. "Skoleloven var blevet ændret 28 gange på fem-seks år, men der var ikke noget, der ændrede på lærernes muligheder for at løfte elevernes læseniveau. Derfor sagde vi: Nu laver vi det selv!"

Læsemagasinet 7: Vi læser for livet.(Klik på de fire pile for fuld skærm)

Lærerne sætter selv dagsordenen Den diskussion er børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) helt uinteresseret i. "Vi tager ikke så meget stilling til, at det er en fagforening, men til kvaliteten i det læseløft, Danmarks Lærerforening har lavet sammen med en række kommuner. Det afgørende er, at man giver nogle redskaber og vejleder om, hvordan man kan arbejde med et læseløft på alle klassetrin og i forskellige fag", siger hun i tv-udsendelsen, som kan ses her på folkeskolen.dk. "Det spændende ved projektet er, at det er lærerne selv, der går ind med en meget vigtig dagsorden om, hvordan vi løfter børnenes kunnen med faglig læsning. DLF's projekt viser, at der skal arbejdes med læsning i alle fag og hele vejen op. Det er en vigtig ny opmærksomhed. Derfor vil vi godt støtte det", siger Christine Antorini.  I 2013 går Danmarks Lærerforening og ministeriet for Børn og Undervisning derfor sammen om et fælles projekt, som bliver en slags overbygning på "Vi vil læse", og ministeriet skyder 5 millioner kroner i projektet, som netop nu er ved at blive tilrettelagt i tæt samarbejde med et hold læseforskere. Antorini lægger stor vægt på, at "det fælles læseprojekt skal sikre, at ny viden om, hvad der virker, skal ud til lærerne til gavn for den enkelte elev", mens Bondo Christensen håber, at projektet "kan sætte en ny standard for, hvordan vi bakker lærerne op i deres arbejde med det mål at give eleverne den bedste undervisning". 

Læs også artiklen "Sammen om stort læseprojekt" til højre.

"Læsemagasinet" er en serie på otte udsendelser, som produceres af tv-kanalen dk4, Nationalt Videncenter For Læsning og fagbladet Folkeskolen. Udsendelserne og de tilhørende artikler og interview kan ses og læses her på folkeskolen.dk