Lær for livet er et seks-årigt læringsprogram for anbragte børn med bl.a. camps. Organisationen får 1 million kroner af de penge, som et flertal netop har udmøntet.

Efter corona: Kommuner kan få penge til sommerskoler i samarbejde med organisationer

Et bredt flertal har afsat penge til sommerskoler, læringscamps og andre faglige tilbud, der skal lukke udsatte elevers faglige huller efter en lang periode uden fysisk skolegang. Kommuner kan søge om pengene sammen med civilsamfundsaktører som fx foreninger.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Konservative vil tilbyde sommerskoler for 50.000 elever med fagligt efterslæb

"Venstre har i den grad presset på for, at socialt og fagligt udfordrede elever kommer bedst muligt igennem coronakrisen - uden unødvendige nederlag og store faglige efterslæb. Derfor er vi glade for, at vi med denne aftale med alt fra turboforløb, læringscamps, lektiecaféer og en række faglige og sociale tilbud har sikret hjælp til en stor gruppe børn og unge, for hvem nedlukningen har haft store personlige og faglige omkostninger", siger undervisningsordfører for Venstre Ellen Trane Nørby i en pressemeddelelse.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, Socialdemokratiet, fremhæver, at de afsatte midler i høj grad går til at ruste frivillige foreninger til at hjælpe sårbare og udsatte børn og unge: 

"Børn og unge kan komme på sommerskole, og ildsjælene i interesseorganisationer og de frivillige organisationer får flere midler til at gøre det arbejde, som de gør så godt".

Et bredt flertal i Folketinget har udmøntet de 80 millioner kroner, som i april blev afsat til at hjælpe udsatte børn og unge oven på et forår med lukkede skoler, ungdomsuddannelser og foreningsaktiviteter.

10 millioner er afsat til foreninger inden for bl.a. handicapområdet til at hjælpe de sårbare unge, der går på Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, STU. 10 millioner er afsat til foreninger, der arbejder på børneområdet, bl.a Julemærkehjemmene, Lær for livet og Dansk Skoleskak. Og hovedparten af pengene, 60 millioner, bliver en ansøgningspulje til kommuner, som skal være med til at lukke udsatte elevers faglige huller. Kommunerne kan søge midler til at tilrettelægge indsatser til henholdsvis sommerskole, kultur- og idrætsaktiviteter eller turboforløb, lektiercafe mv. Det er et krav, at mindst to kommuner og mindst en civilsamfundsaktør, som for eksempel en frivillig organisation, der er vant til at arbejde med området, skal gå sammen om ansøgningen. 

Piger vinder en lille smule på turboforløb - drenge opnår ingen effekt