I 2013 blev det indføjet i Folkeskoleloven, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at lærerne har underviserkompetence fra læreruddannelsen eller tilsvarende kvalifikationer i de fag, de underviser i. Men et lovforslag giver nu tre kommuner lov til at fravige dette krav i de kreative fag. Kommunerne skal kunne ansætte ikke-læreruddannede, der på anden vis har opnået særlige kvalifikationer "uanset om der måtte være ansat lærere på de pågældende skoler med linjefagskompetence eller tilsvarende kvalifikationer, der kan undervise i faget.

Linjefagsdækning: Kristendom ligger stadig i bunden - men bunden er hævet

Og da alle andre partier end SF og EL er enige om forslaget, betyder det, at Guldborgsund, Gladsaxe og Ikast-Brande fra nytår må ansætte for eksempel arkitekter eller billedkunstnere i stedet for sløjdlærere eller billedkunstlærere. De tre kommuner udgør det såkaldte frikommunenetværk, som skal afprøve nye måder at gøre tingene på.

Bedre undervisning med tømrer end sløjdlærer

I Danmarks Lærerforening har man allerede i august i et høringssvar år advaret mod forslaget.

"Man skal have en læreruddannelse for at undervise i folkeskolen, fordi det giver den didaktiske og pædagogiske baggrund for at gennemføre god undervisning i faget. Det gælder i allerhøjeste grad også de kreative fag", siger formand for Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg Bjørn Hansen.

Ifølge lovforslaget er det et ønske fra frikommunerne om at gøre undervisningen bedre.

"Frikommunenetværket hæfter sig ved, at forskning peger på, at de kreative fag, udover at have en værdi i sig selv, kan have betydning for elevernes læring, herunder bidrage til øget selvtillid, mindre fravær og bedre læse- og skrivefærdigheder. En af forudsætningerne for denne afsmittende effekt er bl.a. kvaliteten af undervisningen i de kreative fag, herunder at undervisningen varetages af kompetente undervisere, der har et både bredt og dybt kendskab til faget. Frikommunerne ønsker derfor at kunne ansætte personer, der har særlige kvalifikationer i forhold til at varetage undervisningen i de kreative fag, f.eks. musikere, billedkunstnere, arkitekter m.v", lyder det i forslaget.

Riisager og DF: Mere dybde i de kreative fag

En nedprioritering af de kreative fag

Men det giver ingen mening for Bjørn Hansen.

"Man taler rigtigt meget om at alle fag skal være mere anvendelsesorienterede, så vi kan få flere til at vælge der erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Så giver det jo ingen mening for eksempel at ansætte en tømrer til håndværk og design, som ikke har det didaktiske overblik til at se, hvilke elementer i fagene som med fordel også kan bruges i andre fag. Det er et benspænd for den udvikling, man gerne vil have", siger han til folkeskolen.dk.

Han peger også på, at det vil være meget svært for en ikke-læreruddannet at arbejde ikke kun med fagets egne mål, men også med den underliggende formålsparagraf for hele folkeskolen.

"Den skal jo gennemsyre alle fag - også billedkunst og musik. Det vil de ikke-læreruddannede ikke have en chance for at gøre. Så deres elever risikerer et ringere udbytte af skolegangen og bliver måske ringere end andre elever i forhold til at kunne klare sig i verden efter endt skolegang. Det er jo det, hele dannelsesdelen drejer sig om".

Stefan Hermann: Lærere må ikke løbe efter mål og glemme formålet

Bjørn Hansen ser hele øvelsen som en nedprioritering af de kreative fag.

"Vi går i bestemt ikke ind for, at der er nogle fag, der er mere værd end andre. Alle fagene er med til at udvikle eleven til at blive et menneske, der kan håndtere sit eget liv".