Skolen skal gøre, hvad forvaltningen siger. Forvaltningen skal gøre, hvad lovgiver siger. Sådan er styringskæden i et demokratisk samfund.

"Der er en tendens til, at alle analyser af, det der sker i dansk uddannelse tager udgangspunkt i en styringskæde, hvor man enten kan være oppe eller nede", siger rektor på læreruddannelsen Metropol Stefan Hermann. "Det er Lov 409 et brutalt eksempel på, hvordan kan fungere".

Departementschef: Djøf'ere modvirker afbureaukratisering af skolen 

Foruden styringskæden er der i Stefan Hermanns optik også en værdikæde, hvor forvaltninger er gode til at støtte skoler i forandringsprocesser eller levere resurser til elever med særlige behov.

"Det er der, hvor skolelederne er gode til at understøtte lærerne og ikke alene regulere deres virke. Men sådan en værdikæde er svær nok at få på plads".

Og så er der meningskæden, som ifølge Stefan Hermann, "ikke fungerer særlig godt", som han sagde i dag på en konference, hvor Rådet for Børns Læring præsenterede en række anbefalinger for skoler og dagtilbud med fokus på læringsulighed.

Når en håndsrækning bliver til et angreb 

"Det der har slået mig de senere år er, at der også er bøvl i vores meningskæde. Det er ikke bare et styringsmæssigt gab. Det, der bliver opfattet på en måde et sted, bliver opfattet på en helt anden måde et andet sted. Der, som nogle tror det er en håndsrækning, bliver andre steder opfattet som et angreb".

Skolereformens paradoks: Man vil styre noget ustyrligt 

Stefan Hermann mener, at hvis aktørerne kan blive enige om meningen med uddannelse, så vil det blive lettere.

"Den enorme tørst, der er efter dannelse, handler i virkeligheden om meningskæden. Hvis meningskæden er afstemt, hvis vi kan forstå, hvorfor vi skal gøre ting anderledes, så vil værdikæden hænge bedre sammen, og det legitimerer også vores placering i styringskæden", siger han.

Formålet bliver glemt

Hvis det ikke lykkes at afstemme meningskæden mellem aktørerne er der risiko for, at det giver bagslag, forklarer Stefan Herman

"Vi skal ikke have lærere og pædagoger, der løber efter målene og har glemt formålene", var et af hans statements på konferencen.

Men hvad skal der til for ikke at ende der?

"Formålet er det fineste politiske kompas. Det skal man tage alvorligt. Men der kan være en tendens til, at man fra forvaltningsmæssig og regeringens side udelukkende forholder sig til mål. Eksempelvis vi skal være nummer fem i Pisa".

Ugen, hvor statsministeren satte skolen på den anden ende 

Det skal være meget tydeligere, hvad forbindelsen mellem formålet og målene er, mener rektoren. 

"Tag nu Fælles Mål. De var ikke stærkt nok tænkt i gennem i forhold til folkeskolens formål. Formålet er vigtigt, fordi det er et kompas, men også fordi professionen er meningsdrivende skabninger, som drives af idealer. Og idealet kan du altså ikke deponere i en indikator på, hvor mange, der skal klare en læsetest på et niveau eller en placering i Pisa", siger Stefan Hermann.

Brækjern til en fastlåst dannelsesdebat 

Professionen skal gøre sig formålet klart

Stefan Hermann mener, at regeringen gjorde sig selv en bjørnetjeneste, da de i folkeskolereformen ikke ville diskutere formål, fordi politikerne ikke ville ændre formålet.

"Der skulle man have sagt: Selvfølgelig har det implikationer på formålet, at vi gerne lave en så stor forandring i den danske folkeskole. Derfor skal vi turde diskutere formålet. Formålet er adgangen til, at man kan få kalibreret sine drømme og idealer".

Skal man ændre formålsparagraffen?

"Jeg siger ikke, at man nødvendigvis skal ændre formålsparagraffen, men jeg tror, det kan være rigtig vigtigt, at vi kigger på alle formålene fra dagtilbud til skole til universitet i en sammenhæng".

"Vi har brug for som borgere, som fagpolitikere, som folketingspolitikere at afklare de her ting".

Men hvordan gør man det i praksis?

"Ved at nedsætte en formålskommission. Danmarks Lærerforening arbejder med et skoleideal. Man må lave nogle høringer med mere. Det lyder kedeligt. Men Danmark er et diskuterende land, og derfor tror jeg ikke, at sådan noget ville blive en syltekrukke".

DLF skal formulere et folkeskoleideal