Samlet er kompetencedækningsgraden i folkeskolen i skoleåret 2016/2017 85,1 procent og dermed er den politiske delmålsætning for skoleåret 2016/2017 lige akkurat nået.

Men kristendomsfaget halter fortsat langt bagefter. Kun 49,6 procent af kristendomstimerne har en lærer med linjefagskompetence eller tilsvarende foran tavlen. Og det er endda en stigning på 2,7 procentpoint i forhold til sidste år.

Dermed ligger faget på en klar sidsteplads, samtidig med at 40 procent af de lærere, der har undervisningskompetence i faget, ikke underviser i det. Det svarer til næsten 4000 kristendomslærere, der ikke underviser i kristendom.

Manglende prioritering

John Rydahl, formand for Religionslærerforeningen, mener at den lave linjefagsdækning er et udtryk for, at skoleledere og kommuner ikke prioriterer faget.

"Skoleledernes har ansvaret for såvel rekruttering af lærere og for deres efteruddannelse, mens det er kommunerne, der har ansvaret for opfyldelsen af de politiske mål, hvorfor der altså også ligger en nedprioritering her" siger han.

"Der kan sagtens gå lærere rundt uden linjefagsforudsætning, som gennemfører en god og gedigen undervisning i religion, men alt andet lige er sådan, at der er valid dokumentation for at resultaterne af skolens undervisning er bedre, hvis eleverne undervises af uddannede lærere frem for ikke uddannede og at de fag-faglige resultater er bedre, hvis lærerne har linjefagsforudsætning end hvis de ikke har det" fortsætter John Rydahl.

Seks ud af syv timer dækkes nu af en faguddannet lærer   

Kunstigt højt tal for kompetencedækning?

John Rydahl er desuden bekymret for, at linjefagsdækningen i kristendomskundskab er 'pumpet kunstigt op', ved at skoleledere har tildelt undervisningskompetence til lærere uden linjefag og dermed udhulet fagets faglighed.

"I 2005 lavede Undervisningsministeriet en opgørelse over, hvor mange lærere, der har en linjefagsforudsætning bag deres undervisning. Den sagde 22 procent. I 2013 blev der lavet en opfølgende opgørelse, som også kan findes på ministeriets hjemmeside, og den siger 38 procent. Men her er betegnelsen ændret til undervisningskompetence. Jeg ved fra læreruddannelsesstederne, at de på daværende tidspunkt ikke havde ækvivaleret nogen lærere i faget. Derfor må det store hop opad dække over, at kommunerne har fået forhandlet igennem med regeringen, at der ikke behøver være en egentlig linjefagsforudsætning bag undervisningen, men blot en kompetence, som skolelederne så har fået mandat til at vurdere" siger religionslærernes formand.

Efteruddannelse: Skolelederen afgør, om en lærer er kompetent 

Samtidig understreger han, at han ikke mener at skolelederne har tildelt undervisningskompetencen til medarbejdere, som ikke har fortjent det:

"Det er selve kompetencegrebet, som kan udhule skolens faglighed, fordi  det giver mulighed for at blive ækvivaleret som egnet til at undervise i et fag på et formelt set lavere niveau, end hvis man har en eksamen i faget. Og det kommet så til at give et falsk billede af den faglighed, der ligger til grund for elevernes undervisning".