"Oplæggene er valgt som levende eksempler på, hvor reformen peger hen", siger direktør i DI Lars Goldschmidt, der arbejder tæt sammen med børne- og undervisningsminister Christine Antorini.

Han taler om de oplæg, der er blevet fremlagt på Sorø-mødet. De giver således et indblik i ministerens vision om fremtidens skole. Og fremtiden, ja den begynder faktisk allerede i august 2014, når den nye skolereform træder i kraft.

Antorini om skolereform: Største forandring i mange, mange år

"Det kræver trotyl at lave en skole om"

Et af eksemplerne er Strandgårdskolen i Ishøj, der har en stor overvægt af tosprogede elever. Den kørte så dårligt, at kommunen var ved at lukke den for nogle år siden, men så fik den en ny chance med en ny skoleleder, Birgit Andersen, og nu går det godt.

"Det krævede trotyl at lave skolens organisation om", fortæller Birgit Andersen. Blandt andet røg en del lærere af undervejs i omstillingsprocessen.

Birgit Andersens greb er enkelt, siger hun: Sæt kerneydelsen i centrum, formuler tydelige mål og vælg de bedste metoder.

"De fleste skoler går den anden vej. De starter med skemaet. Hos os kommer mål og indhold før skemaet. Så lærer eleverne bedre ugedagene i begynderengelsk, for eksempel. Og i biologi i 7. klasse åbner de en ged i stedet for en bog", fortæller hun.

Strandgårdskolen blev desuden lavet om til heldagsskole, da Birgit Andersen blev leder af skolen, og skolen er dermed et eksempel på en helhedsskole, hvor undervisningen veksler mellem teori og praksis, som Christine Antorini sætter så højt.

Heldagsskolen virker kun under de rette forhold

Så meget koster heldagsskolerne

Anvendelsesorienteret matematk

Matematiklærer Line Engsig, Skovshoved Skole, fortæller, at hun med stor succes har lavet sin matematikundervisning om til "anvendelsesorienteret matematik i stedet automatisk matematikundervisning".

"Eleverne undersøger noget, for eksempel vandforbruget derhjemme. Det er konkret matematik i hjemmet", siger Line Engsig.

"Eleverne er begejstrede for den form for matematikundervisning, og det er sjovere for mig som lærer, når eleverne er glade. Men man skal have ben i næsen over for forældrene, også når det ikke lykkes", tilføjer hun.

Altså endnu et eksempel på Antorinis kæphest om vekslen mellem teori og praksis.

Ro i klassen

Jette Præstholm, skoleleder på Brårup Skole, 800 elever, fortæller om, at en målrettet indsats har skaffet ro i klasserne. Læringsledelse, adfærdsledelse og klasseledelse er nøgleord.

"Der skal være normer, genkedelighed og struktur", siger hun.

 "Og eleverne skal ud af skolen og opleve noget, for man husker bedre det, man har oplevet. Og så skal læreren sætte tid på, hvor lang tid de forskellige processer må tage. Læreren skal i det hele taget være tydelig med, hvad elever skal og må", tilføjer hun.

Igen teori og praksis plus en anden Antorini-kæphest: Ro til læring.

Lærere og pædagoger arbejder sammen

Leder af indskolingen på Buskelundskolen Susanne Hald Mortensen fortæller om et velfungerende samarbejde mellem pædagoger og lærere.

"Jeg blev bedt om at holde oplæg om 'Flerfagligt samarbejde - at få glæde af praktikernes forskellighed', og jeg tænkte puha, jeg har helt glemt det, for vi har gjort det i ti år", siger Susanne Hald Mortensen. Medarbejderne i indskolingen har fundet et fælles pædagogisk sprog, fortæller hun, og det er en af grundene til, at det går godt.

Altså endnu et eksempel på en hjertesag for Antorini: Samarbejde mellem pædagoger og lærere.

LL: Kejserens nye klæder

Alt ånder fred og idyl, men så kan formand for de lærerstuderende, Bob Bohlbro, ikke holde sig længere.

"Nu har vi hørt om god didaktik og god ledelse i halvanden dag, og det er fint nok, men der er jo ikke noget nyt i det. Vi mangler at snakke om lektiecafeer og bevægelse og alt det andet nye i reformen", siger han.

"Og vigtigst af alt: Vi mangler at tale om tid. Lærerne skal jo være mere sammen med eleverne. Hvad er det så, vi ikke skal? Der er nogen, der skal sige, at det her ikke har tøj på", tilføjer han.

Antorini: I må selv fikse det

Nu må Christine Antorini op at stå.

"Der har været forskellige bud på, hvordan det kan gøres, og der kommer flere svar i løbet af gruppearbejdet i eftermiddag,", siger hun.

"Men hvis jeg var medarbejder, ville jeg aldrig sige til min leder, at hvis du siger, jeg skal lave det og det, så skal du også sige, hvad jeg så ikke skal lave. Jeg ville selv fikse det. Det er den måde, vi skal til at tænke på. Vi skal tænke arbejde på en anden måde. Vi spiller bolden tilbage til jer. Nu har jeg hørt det med, hvad skal vi så ikke lave, hele foråret…", tilføjer ministeren".

Så er den debat lukket, og deltagerne - der mest består af ledere - går i gruppearbejde. De skal diskutere sig frem til en liste på ti ledelsesudfordringer, som reformen kaster af sig.