I forhold til sidste års rapport er lærernes årlige undervisningstimetal steget med 121 timer. Opgørelsen falder samtidig med indførelsen af folkeskolereformen.

Rapport: Hver dansk lærer har fået 121 undervisningstimer mere om året

På ét år er danske læreres årlige undervisningstimetal steget med i gennemsnit 121 timer, viser en ny OECD-rapport. Det svarer til næsten 20 procent flere undervisningstimer per lærer. Tallene overrasker ikke Anders Bondo Christensen.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danske læreres gennemsnitlige undervisningstimetal er steget eksplosivt. Det viser den årlige Education at a Glance-rapport fra OECD, der netop er udkommet. Rapporten sammenligner skolesystemerne på kryds og tværs i de 35 lande, der er med i OECD-sammenslutningen.

I dette års rapport er de danske læreres undervisningstimetal på 784 klokketimer årligt. Tallene er angivet til at være fra 2015, formentlig skoleåret 2014/15. I sidste års rapport, der byggede på tal fra 2014 - formentlig skoleåret 2013-14, var tallet 663 klokketimer årligt per lærer.

På ét år er det gennemsnitlige timetal per lærer således stedet med 121 timer. Stigningen falder sammen med indførelsen af arbejdstidsloven og  folkeskolereformen.

Myte punkteret: Lærerne har fået mere undervisning, end Antorini siger

"Helt vild stigning"

Spørger man lærernes formand, Anders Bondo Christensen, så synes han, at stigningen i lærernes undervisningsforpligtelse er "helt vild".

"Man skal huske på, at det her sker samtidig med, at lærerne skal løse en inklusionsopgave. Vi har fået endnu flere elever med særlige udfordringer ind i klasselokalet. Klassekvotienten er steget år for år, og lærerne skal undervise stadig mere. Det giver ingen mening", lyder det fra Anders Bondo Christensen.

KL: Lærernes undervisningstid er steget planmæssigt

Han minder dog om, at man skal tage tallene fra Education at a Glance med forbehold. Han er dog ikke i tvivl om, at lærerne underviser mere:

"Politikerne ynder at sige, at de har vedtaget en reform, så eleverne får mere spændende og varieret undervisning. Hvis man skal lave mere spændende og varieret undervisning, så skal man have tid til at forberede og planlægge den undervisning", siger han og fortsætter:

"De her tal viser bare med al tydelighed, at der er ingen, der tager ansvar for, at læreren har mulighed for at føre de politiske mål og intentioner, som man vedtager, ud i livet".

Anders Bondo om ny rapport: Talmagi og skrivebordsarbejde

Mange lærere har endnu flere timer

Undervisningstimetallet er et gennemsnit, og Anders Bondo Christensen minder om, at der er en stor gruppe af lærere, der har færre undervisningstimer, fordi de varetager andre opgaver som for eksempel Pædagogisk Læringscenter, AKT-vejledning eller vejledning i de forskellige fag. Der er derfor også en hel del lærere, der har langt mere end 784 årlige undervisningstimer.

"Det er dem, jeg møder, når folk kommer og fortæller mig, at de har 29 ugentlige lektioner. De ved ikke, hvordan de skal få tingene til at hænge sammen. De har tre-fire timer om ugen til at forberede sig. Det er den virkelighed, som de her tal viser, og det er det, der er det store problem".

Kommunerne skruer op: Lærerne underviser mere end aftalt

I 2013 blev der lovet 80 timer ekstra

Da folkeskolereformen med den længere skoledag faldt på plads i 2013, blev den blandt andet finansieret ved, at lærerne skulle undervise mere. Gennem kommuneaftalen blev den daværende regering og KL enige om, at lærerne inden for den almindelige arbejdstid i gennemsnit skulle undervise to klokketimer mere om ugen, eller hvad der svarer til 80 timer mere om året.

Tallene fra OECD afslører dog, at lærerne i gennemsnit er kommet til at undervise væsentlig mere. Fra 2014 til 2015 er undervisningstimetallet steget med 121 timer. Det svarer til 50 procent mere undervisning, end hvad KL og regeringen lagde op til.

Myte punkteret: Lærerne har fået mere undervisning, end Antorini siger 

"Vi oplever, at undervisningstimetallet stiger, fordi kommunerne fortsætter med at spare. Det er år efter år", siger Anders Bondo Christensen. Han peger på, at i løbet af de seneste fem år er elevtallet faldet med fem procent, og lærerantallet er faldet med hele 14 procent. Samtidig skal eleverne være 36 procent mere i skole.

"Vi vil rigtig gerne give eleverne den allerbedste folkeskole, men man kan ikke blive ved med bare at skubbe ansvaret for, at folkeskolen har de nødvendige rammer fra sig og ud til den enkelte skoleleder. Nu må politikerne begynde at tage ansvar for, at man ude på skolen har de resurser der skal til, for at det kan lade sig gøre".

Verdens længste skoledag er blevet endnu længere

"Gid der dog var nogen, der ville begynde at tage ansvar for, hvordan den enkelte lærer skal lykkedes med opgaven. Det har de i den grad brug for", opfordrer Anders Bondo Christensen.

Læs hele rapporten her: