Tidligere underviste lærerne 16 klokketimer, fra i år er det 18. Det har undervisningminister Christine Antorini gentaget mange gange, siden hun lancerede folkeskolereformen i 2012. Men realiteten er, at lærerne i gennemsnit har fået mere end to ekstra undervisningstimer om ugen.

»Det er skolelederens ansvar at vurdere«

»Man pisser på lærerne ved at bilde den brede befolkning ind, at lærerne ikke underviser ret meget«, siger formand for Vestjysk Lærerforening Torben Voss.

Folkeskolen har kigget på tallene og kan fortælle, at lærere, der har understøttende undervisning på skemaet, har fået flere timer ekstra end de to, som Christine Antorini siger.

Det bekræfter både KL's chefforhandler, Michael Ziegler, og lærernes formand, Anders Bondo. Det har bare ikke været tydeligt meldt ud i medierne, lyder det fra projektleder i analyseinstituttet Kora Thomas Astrup Bæk, som har undersøgt kommunernes økonomiske implementering af folkeskolereformen:

»Når vi siger to timer mere om ugen, som bliver til 80 timer om året, så er det jo, hvis læreren kun varetager fagopdelt undervisning. Det er allerede indbygget i forudsætningerne til økonomiaftalen, at hvis læreren varetager en blanding af fagopdelt og understøttende undervisning, så bliver det mere end to timer ekstra om ugen. Det har ikke været så italesat i pressen, men det er reelt sådan, det er«.

Virkeligheden blev flere timer end politikerne sagde

Ziegler: Brug for mindre forberedelse

Formand for KL's løn og personaleudvalg Michael Ziegler bekræfter, at langt de fleste lærere har mere end to ekstra konfrontationstimer med eleverne.

»Forudsætningen for de to timer mere om ugen er gjort op med en lærer, der alene varetager fagopdelte timer. Det er ikke sådan, at den understøttende undervisning kommer oven i den fagopdelte undervisning. Men det er sådan, at man kan konvertere almindelig fagdelt undervisning til understøttende undervisning. Og det sker ikke i forholdet én til én, fordi understøttende undervisning kræver mindre forberedelse end fagopdelt undervisning«, siger Michael Ziegler.

En gennemsnitslærer, der kun har fagopdelt undervisning, skal efter KL's beregninger undervise 733 timer om året - nemlig 80 timer mere end de 653 timer, som KL mener, gennemsnitslæreren underviste sidste år. Hvis læreren - helt teoretisk - udelukkende varetager understøttende undervisning, vil han ifølge KL's vejledning kunne varetage 1.019 timer om året. Det svarer altså til 366 timer mere om året eller 9,2 timer ekstra om ugen i rent understøttende undervisning.

»Hvis man læser 10 timer mindre af den fagopdelte undervisning, så bliver der plads til, at man har 14 timers understøttende undervisning«, forklarer Michael Ziegler.

KL har i sin budgetvejledning til kommunerne opstillet et eksempel, hvor udgangspunktet er, at en lærer har 690 timer fagdelt undervisning og 60 timer understøttende undervisning, og lander dermed på, at lærerne som udgangspunkt skal undervise 750 timer for at opfylde de økonomiske krav.

DLF: For lidt tid til opgaverne

Formand for DLF Anders Bondo Christensen forstår ikke, hvordan KL er kommet frem til, at der skal være så meget mindre forberedelse til understøttende undervisning.

»De eksempler, vi får fra ministeren og andre på, hvad man kan bruge den understøttende undervisning til, er for eksempel at tage på erhvervsbesøg. Men det kræver meget forberedelse og tilrettelæggelse«, siger Anders Bondo.

Anders Bondo mener, at den største udfordring er, at lærerne ikke har tid til opgaverne.

»Ligegyldigt om man har understøttende undervisning eller ej, så er der alt for meget undervisning i forhold til den tid, lærerne har til rådighed. Det største problem her er, at der har siddet nogle økonomer og lavet nogle regnestykker uden at have en fornemmelse for, hvad det betyder ude i virkeligheden. Der er simpelthen en systemfejl indbygget i det, vi arbejder med nu«, siger Anders Bondo og opfordrer regeringen og KL til sammen med DLF at udarbejde nogle fælles analyser af situationen, så parterne fremadrettet kan se, hvad der skal gøres »for at rette op på systemfejlen«.

Kommuner skruer yderligere op for undervisningstiden

Planen i kommuneaftalen var som nævnt, at lærerne skulle stige fra 16 timer om ugen til 18 timers undervisning om ugen - altså 733 timer om året. Men ifølge Kora-rapporten ser facit ud til at ligge på omkring 749 fagtimer per lærer i de 40 kommuner, der er undersøgt.

»Ganske interessant har kommunernes fokus tilsyneladende i højere grad været at hæve undervisningstimetallet med cirka 80 timer end at lægge sig tæt på de 733 timer per år. Der er således en klar tendens til, at de kommuner, som havde relativt høje forudsatte undervisningstimetal for den fagopdelte undervisning før reformen, også har det efter reformen«, skriver Kora-forskerne.

Det er helt efter planen, forklarer Michael Ziegler.

»Den forudsætning bygger på, at der skal være en gennemsnitlig stigning på 80 timer, uafhængigt af hvordan man lå inden reformen. Så i gennemsnit skal alle stige med 80 timer. Så når der var variation før, vil der også være det efter reformen«, siger Michael Ziegler.

Danmarksrekord i undervisningstimer?