Samarbejde for lærere ansat iPPR
Leder og tillidsrepræsentant drøfter, hvilke målsætningerledelse og lærere vil arbejde for i det kommende år og ledelsensprioriteringer af lærernes arbejdstid. Ledelsen har forud fordrøftelsen skriftligt til tillidsrepræsentanten udleveretgrundlaget for ledelsens prioriteringer, samt hvad der forstås vedindividuel forberedelse. Ledelsen beslutter efter drøftelse medtillidsrepræsentanten, hvilke principper der er relevante atfastlægge fx principper for lærernes tilstedeværelse,mødeaktiviteter og balance mellem den enkelte lærersselvtilrettelæggelse af arbejdstiden og det fælles kollegialesamarbejde.
Bemærkning: Drøftelsen sker med henblikpå at understøtte sammenhæng i lærernes arbejdstid og opgaver samtfor de lærere i PPR, der varetager tale-/høre-undervisning afelever, et rimeligt forhold mellem undervisning ogforberedelse.
Kilde: Aftale om arbejdstid for undervisere ikommunerne
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
PPR er en anderledes arbejdsplads end folkeskolen. Derfor har KL og Lærernes Centralorganisation, LC, drøftet, hvordan den nye arbejdstidsaftale skal udmøntes for lærere i PPR inklusiv de overenskomstansatte logopæder, som varetager tale-høreundervisning af elever.
Dialogen har ført til, at der er tilføjet et stykke fem til paragraf fire, som handler om samarbejde på skoleniveau. Mens de første fire stykker i paragraffen beskriver samarbejdet mellem ledelse og tillidsrepræsentant på skoler, bærer det nye punkt overskriften 'Samarbejde for lærere ansat i pædagogisk psykologisk rådgivning'.
Lærere i PPR er således ikke omfattet af paragraffens fire første stykker, men forhandlingsparterne har taget elementerne derfra om samarbejde og målsætning med i stykke fem.
Her fremgår det blandt andet, at leder og tillidsrepræsentant både skal drøfte, hvilke målsætninger ledelsen og lærerne i PPR vil arbejde for i det kommende år, og ledelsens prioriteringer af lærernes arbejdstid. Forinden er ledelsen forpligtet til at udlevere grundlaget for sine prioriteringer på skrift og også, hvad der forstås ved individuel forberedelse.
Ledelsen skal med andre ord tage de fagprofessionelle med på råd i forhold til de resurser, der er til rådighed.
Tillidsrepræsentant er glad for, at logopæderne bliver husket
Logopæder, som er ansat på konsulentvilkår, er ikke omfattet af arbejdstidsaftalen. På tale-høreområdet omfatter den alene logopæder på overenskomst.
En af dem er Trine Kyhn, som er tillidsrepræsentant for logopæderne i Københavns Kommune. Hun er glad for det nye afsnit i arbejdstidsaftalen.
"Det er vigtigt, at vi kan se os selv som en del af aftalen. Vi er et lille appendiks i forhold til lærerne i folkeskolen, også fordi mange logopæder efterhånden er på konsulentaftale, så vi kan godt føle os overset. Vi må tit stå og trampe i jorden og sige: 'Hvad med os?', men her bliver vi husket. Det har signalværdi", siger Trine Kyhn.
Overblik: Det har lærerne stemt ja til
Når det gælder indholdet af det nye stykke fem, gør det ikke den store forskel for hendes egen arbejdsplads, som dækker området Indre by/Østerbro.
"Stykke fem passer godt til det, vi gør hos os i forvejen. Vi samarbejder med ledelsen, og når PPR får tillagt opgaver oppefra, bliver vi involveret i planlægningen. Men afsnittet kan gøre en forskel i kommuner uden en lokalaftale, hvor man udnytter den fulde ledelsesret i lov 409. Her kan tillidsrepræsentanten fremover gå til ledelsen med papiret i hånden og sige: 'Vi skal samarbejde'. Men jeg tænker ikke, det bliver nødvendigt for mig", siger Trine Kyhn.
Ledelsen kan ikke bare sige: Det finder I selv ud af
Det nye stykke om PPR understreger, at der skal foregå et samarbejde mellem tillidsrepræsentant, medarbejdere og ledelse i PPR om opgaveløsningen, betoner Sanne Vilstrup. Hun er formand for Logopædisk Forum og medlem af hovedstyrelsen i DLF.
Lærerne siger ja til ny arbejdstidsaftale
"Vi samarbejder i forvejen, men med samarbejdssporet i arbejdstidsaftalen betyder det i langt højere grad, at tillidsrepræsentant, medarbejdere og ledelse i fællesskab skal afstemme, hvilke opgaver logopæderne skal prioritere. Ledelsen kan ikke bare sige: 'Det finder I selv ud af.' Samtidig giver den nye arbejdstidsaftale logopæder mulighed for selvtilrettelagt tid, hvilket giver god mening i forhold til, hvad PPR-supporten kalder på", siger Sanne Vilstrup.
Udfordringen i arbejdstidsaftalen er, at man skal finde ud af lokalt, hvordan man gør det muligt for læreroverenskomstansatte logopæder at arbejde fleksibelt, vurderer hun.
"At der skal laves en opgaveoversigt er en anledning til, at ledelsen tager ansvar for, at logopæderne kan efterleve den, men man kan for eksempel supplere med en lokalaftale om selvledende arbejde", siger Sanne Vilstrup.
Hun er selv ansat på konsulentvilkår i Ballerup Kommune og er derfor ikke omfattet af den nye arbejdstidsaftale. Helst ser hun, at alle PPR-logopæder bliver ansat som konsulenter.
"Det er ikke arbejdstidsaftalens skyld, at nogle logopæder er på læreroverenskomst. Kommunernes incitament til den ansættelsesform er overvejende af økonomiske årsager. Derfor er der ikke enighed om på landsplan, at logopæder skal ansættes som konsulenter", siger Sanne Vilstrup.
Rart at have en ramme at tale om opgaver ud fra
I København kalder Trine Kyhn det for rart at have rammer at tilrettelægge opgaverne i.
"Så ved vi, hvad ledelsen forestiller sig, at en opgave skal tage af tid. Det vil være godt at tale ud fra, både hvis man har for meget tid til en opgave, og når tiden ikke slår til. Det er fint, at ledelsen kommer mere ind i det", siger tillidsrepræsentanten.
Bondo lover: "Den største indsats, der nogensinde er lavet i DLF for at få en aftale til at fungere"
Omvendt kan det også blive for detaljeret, for det vil kræve en større udredning, hvis ledelsen vil dykke ned i hver enkelt opgave, vurderer Trine Kyhn og giver et par eksempler:
"Når vi underviser børn med udtalevanskeligheder, kræver den megen forberedelse, fordi undervisningen skal passe til det enkelte barn, mens et møde ikke altid kræver en masse forberedelse".
Det andet eksempel handler om transport mellem skoler og dagtilbud.
"Når jeg planlægger min dag, går jeg efter at betjene skoler og dagtilbud i et hjørne af mit distrikt, så jeg minimerer transporten. Men det kan ikke altid lade sig gøre. Nogle dage er jeg nødt til at tage ind og ud af hjørnet, for eksempel hvis der opstår en hastesag, eller hvis jeg er nødt til at klemme et møde ind, fordi det passer forældrene fra et andet område den dag", siger hun.
Det fremgår af arbejdstidsaftalen, at lærernes oversigt over opgaver skal indeholde estimeret tid til opgaver, som ledelsen skønner til mindst 60 timer".
"Jeg får hurtigt cyklet 60 timer om året. Det er et stort arbejde at få overblik over alle opgaver, så billedet bliver retvisende", konstaterer Trine Kyhn.
PPR-lederen skal være med til at skabe fælles viden
Stykket om samarbejde for lærere ansat i PPR er ikke den eneste PPR-relevante tilføjelse til arbejdstidsaftalen.
I paragraf tre, som handler om samarbejde på tværs af kommune- og skoleniveau, fremgår det nu, at lederen af PPR skal være med, når kommune og lærerkreds mindst en gang om året mødes for at skabe fælles viden, som skal indgå i samarbejdet mellem kommunen og kreds.
På mødet skal de også drøfte erfaringer fra skolerne, som kan have betydning for kommunens prioritering af lærernes arbejdstid og de opgaver, lærerne skal varetage det kommende år.
Ud over PPR-lederen og repræsentanter fra kommune og lærerkreds sidder skoleledelser og tillidsrepræsentanter med ved bordet.
Den nye arbejdstidsaftale gælder fra 1. august 2021. Visse bestemmelser træder dog allerede i kraft ved årsskiftet, blandt andet paragraf tre og fire.
Du kan læse aftalen via dette link: