Rapporten "Portræt af elever med særlige behov" bygger på undersøgelser fra supplerende undervisning og specialundervisning i 13 kommuner. 

Rapporten viser, at elevgruppen, der får det, der i dag kaldes supplerende undervisning er lidt større end den gruppe, der tidligere fik specialundervisning som støtte til almenundervisningen. At der især er indenfor autismespektrumforstyrrelser, ADHD og adfærdsproblemer der er en betydelig overvægt af drenge. Samtidig trives elever, der får støtte, dårligere og præsterer dårligere fagligt, ligesom undersøgelsen viser, at forældre til elever med støtte har en svagere uddannelsesmæssig baggrund.

"Det er 30 procent af drengene og 17 procent af pigerne, der har problemer. I alt har 24 procent af alle elever vanskeligheder i skolen. Det er en meget stor gruppe, der ikke trives", siger professor Niels Egelund, der har stået bag undersøgelsen sammen med en gruppe fra Nationalt Center for Skoleforskning.

Eleverne, der ikke trives, har blandt andet svært ved at tilpasse sig skolens normer og rammer. De har ofte problemer med selvkontrol, har svært ved at finde motivationen og svært ved at leve op til de faglige krav, som skolen stiller.

De 13 kommuner dækker omkring 10 procent af alle elever i den danske folkeskole. Undersøgelsen er ikke helt repræsentativ, da de store byer ikke er med og dermed heller ikke større ghettoområder. Hvis de var med, ville tallene nok se lidt værre ud, forklarer Niels Egelund.

Dårlig adfærd - dårlig opdragelse

Baggrunden for undersøgelsen er vedtagelsen af "inklusionsloven" i 2012, hvor elever med særlige behov højst kunne få støttende undervisning ni timer om ugen. Supplerende undervisning kan være 1:1-undervisning eller en ekstra lærer eller pædagog i klassen.

Undersøgelsen handler om alle elever, der får støttende undervisning - enten inkluderet i almenundervisningen eller i specialtilbud. Det er 24 procent af akke ekeverne i de 13 kommuner. Af dem er omkring 4,7 procent i specialtilbud.

Den største gruppe i kortlægningen af vanskeligheder er adfærdsproblemer, der ikke skyldes ADHD. Her er 6,3 procent af eleverne - svarende til 4485 elever i de 13 kommuner. Andelen af elever med ADHD er 1,7 procent, autismespektrumforstyrrelser er på 1,4 procent og generelle indlæringsvanskeligheder på 3,1 procent.

"Den store gruppe med adfærdsproblemer skyldes primært dårlig opdragelse kombineret med sociale problemer. Den gruppe er steget meget siden 1970'erne. Det handler om elever, der opfører sig som små egoister, ikke hører efter i klassen og forstyrrer undervisningen. De er hurtige på aftrækkeren, og skolerne prøver med mere klar struktur og klasseledelse. Man kan jo ikke opdrage på forældrene", siger Niels Egelund.

Han forklarer også noget af den dårlige trivsel for eleverne med at skolen er blevet mere boglig gennem årene.

"Skolen er blevet temmelig akademisk. Den store projektopgave i 9. klasse er for eksempel ikke let for elever, der ikke er akademisk anlagt. Man kan spørge, hvor alt det praktiske i skolen er blevet af".

Det er især elever med supplerende støtte, der ikke trives, fortæller han. Når de for eksempel kommer i specialtilbud, trives de bedre og taler om, at det er dejligt med mindre faglige krav og færre elever i klassen.

Niels Egelund mener, at det er en positiv udvikling, at ansvaret for de støttende foranstaltninger nu ligger hos skoleledelsen og ikke hos PPR.

"Det giver en større fleksibilitet, når skoleledelsen kan beslutte støtten til eleverne. Men det kan på den anden side give problemer, hvis skolen er presset på økonomien og derfor sløjfer noget støtte. Nogle risikerer at komme til at agere uhensigtsmæssigt overfor eleverne af sparehensyn".