Dagen før
prøven i mundtlig dansk tikkede en sms fra en af drengene i modtageklassen ind
hos dansk som andetsprogslærer Lisbeth Hædersdal med besked om, at han ikke
ville op alligevel. En kammerat havde sagt til ham, at man ikke kunne forstå
hans udtale.
”Jeg snakkede
med ham i en time og blev ved med at forsikre ham om, at både lærer og censor
sagtens ville kunne forstå ham, og han godt kunne klare det. Jeg blev ved, og til
sidst sagde han ja. Og jeg må bare sige, at da han dagen efter kom ud og havde
fået 4, der var jeg altså lige ved at græde. Han var bare så glad og stolt”,
fortæller Lisbeth Hædersdal.
Drengens
historie er ikke enkeltstående. De seks elever fra Ole Rømer-Skolens modtageklasse
for nyankomne elever over 14 år, som har været oppe i skriftlig dansk og
matematik, mundtlig dansk og snart også mundtlig engelsk har klaret sig godt,
og de er pavestolte. Men det er ikke kommet af sig selv. Bag succesen ligger en
stor indsats fra et lille hold lærere og eleverne selv og en bevidst
prioritering fra skolens side.
”Det
vigtigste er, at vi har haft så tæt et samarbejde mellem udskolingslærere, der
havde erfaring med eksamen og DSA-lærere med fokus på stilladsering og translanguaging”,
siger Lisbeth Hædersdal.
Særlig
indsats for eksamenseleverne
Men lad os
rulle baglæns. Ole Rømer-Skolen ligger i Høje-Taastrup Kommune og har over 163 nyankomne elever og et samlet elevtal på mellem 638. Det er nok til, at
de har modtageklasser på alle klassetrin. Og samtidig har de stort fokus på
sprogarbejdet også i almenklasserne. Lisbeth Hædersdal har været projektansat som sproglig vejleder og organisationsudvikler på skolen i 4½ år, først for at arbejde med de obligatoriske sprogprøver og
siden med en bredere sprogprofil.
Normalt
bliver eleverne sluset ud i almenklasserne efter max to år. Men hvis eleverne
er over 14 år, når de kommer til landet, kommer de i en udskolingsmodtageklasse, svarende til en udvidet modtageklasse, hvor to års-reglen bortfalder .
I februar
blev begge udskolingsmodtageklassens dansk som andetsprogslærere
langtidssygemeldt. Efter en kort periode med skiftende vikarer besluttede ledelsen
at sætte ind for at gøre en særlig indsats for de elever, som kunne tænkes at skulle til prøve. Lisbeth Hædersdal blev sat ind som DSA-lærer, klassens
naturfagslærer, som også er dansklærer, Simon Visby Søgaard, fik omlagt nogle timer, så han kunne gå ind
som dansklærer. Og sammen med klassens engelsk- og matematiklærere gik de i
gang med et intensivt prøveforberedende forløb.
Hvad har virket i praksis:
· Find DSA-lærere med
udskolingserfaring og/eller skab et tæt samarbejde mellem DSA og almene
udskolingslærere.
· Hav høje forventninger og et sprogligt
ressourcesyn, hvor eleverne får muligheder for at trække på alle deres
sproglige erfaringer.
· Skaf ordbøger på elevernes stærkeste sprog
og aflær brug af google translate i skriftlig dansk.
· Brug muligheden for samtalegrupper til
skriftlig fremstilling (gerne sproggrupper, hvor eleverne kan drøfte
skriveoplægget på deres modersmål)
· Brug pensumteksterne som modeltekster til
skriveprocessen. -
· Drop læseferien, og lad lærere, der ikke har eleverne i
faget, vejlede dem.
· Lav tjeklister til samtlige prøver og lad
eleverne oversætte dem til modersmålet.
· Giv dem startersætninger der kan hjælpe
dem med at skrive argumenterende, reflekterende, beskrivende osv.
· Benyt layoutskabeloner, som eleverne kan
skrive direkte ind i.
· Giv dem en powerpoint med piktogrammer,
der viser rækkefølgen for skriveprocessen til afgangsprøven
· Lad dem bruge google translate, når
de skal læse og forstå tekster, men træn dem også i at kunne læse og skrive
uden, da de ikke må bruge det til den skriftlige prøve.
· Identificer elevernes individuelle
fejltyper og giv dem strategier til selv at spotte og rette dem.
· Brug OneNote Forenklet læser til at få
teksten læst højt.
· Brug læsefremskridt i Microsoft Teams,
hvor de kan læse højt og få feedback på udtale.
· Lær dem at bruge alle de styrker og
kompetencer de har, fordi de er ældre og kan en masse på deres modersmål.
· Brug translanguaging-strategier.
”Jeg er vant
til at tage elever til afgangsprøve i dansk, så jeg ved, hvordan jeg skal bygge
pensum op og kender fordybelsesområderne. Det betød også, at jeg kunne skære
det til, så det var overskueligt”, fortæller Simon Visby Søgaard.
”Men det er
stadig 80 sider, der skal køres igennem på meget kort tid, og det er en svær
prøve – også for eleverne i almenklassen. Så vi kørte virkelig på og gav dem
mange lektier”, siger Simon Visby Søgaard, som normalt ikke underviser i
modtageklasserne, men er vant til at have fokus på sproget i sin undervisning i
dansk, fysik/kemi og biologi.
”Jeg tror
måske de syntes, det var lidt overvældende, for selv om de vidste, at de måske
skulle til prøve, så havde der ikke været fokus på det. Første gang jeg kom med
en almindelig nyhedsartikel på dansk, blev de chokerede og spurgt ”Do you
expect us to read that?”. Og så måtte jeg jo sige ja og forklare dem, hvordan”,
fortæller Lisbeth Hædersdal.
Men chokket fik
på ingen måde skræmt eleverne væk, fortæller Maiken Riisholt, som har været DSA-lærer
i 20 år og har haft klassen i matematik siden august.
”Det kan
godt være, at de har brokket sig til jer, men jeg har mærket en stor positiv
forskel, efter at der blev sat ind. De havde haft meget fokus på at lære dansk
i den første tid, og de var frustrerede i tiden med vikarer. De vil enormt
gerne lære noget, og det var så fint at se, hvordan de begyndte at diskutere
hjemmeopgaver med hinanden, og hvordan hovedparten af dem virkelig begyndte at
knokle”, siger hun.
Stilladsering og enkeltsamtaler
I samarbejde
med UU-vejleder, forældre og eleverne fandt de frem til, hvilke elever der
skulle op til prøver denne sommer. Og derfra kunne de gå i gang med at forklare
dem, præcis hvad både de skriftlige og mundtlige prøver går ud på.
”Der er stor
aldersspredning i klassen, og de har meget forskellig skolefaglig baggrund. For
nogle handler det mest om translanguaging-strategier, fordi de har en faglig
baggrund på deres modersmål. Men for andre er det både det konkrete som
procent- og sandsynlighedsregning og at bygge ordforrådet op”, fortæller Maiken
Riisholt.
Hun har
aldrig haft elever til afgangsprøve før, så hun har suget til sig fra skolens erfarne
udskolingsfaglærere. Særligt matematikprøven med hjælpemidler er svær for de
nyankomne elever, fordi der er meget tekst at læse og forstå, og her har de
trænet fagbegreber og ord.
I danskprøverne
har Simon Visby Søgaard og
Lisbeth Hædersdal udarbejdet tjeklister og snakket
igennem med eleverne én ad gangen, hvad de kan forvente, og hvad de skal have fokus
på i de
forskellige danskprøvediscipliner. Disse tjeklister oversatte eleverne til
deres modersmål.
”Det tager tid,
men det er det værd, for de har forskellige udfordringer. Vi stilladserer
generelt mere på vores skole op til prøverne, end man måske gør på mange andre
skoler. Her har vi så gjort det endnu mere end vi normalt gør op til prøverne”, fortæller han.
På Ole Rømer-Skolen sender man ikke eleverne hjem på læseferie. I stedet står andre lærere
end den, der skal tage dem til eksamen, klar til at hjælpe og vejlede dem. Det
har disse elever i særdeleshed nydt godt af.
”På samme
måde gør vi brug af muligheden for samtalegrupper til prøven i skriftlig fremstilling. Jeg har ligget
søvnløs, fordi jeg var nervøs for, at de misforstod prøveoplægget på grund af
noget sprogligt, og der hjælper det, at de når at tale sammen. Til allersidst
lavede jeg også en powerpoint med piktogrammer, som viste hele skriveprocessen,
og hvad de skulle gøre hvornår. Bare for at være sikker”, fortæller Lisbeth
Hædersdal.
Lærerne har også brugt meget tid på at lære eleverne hvornår
de må bruge Google Translate, og hvornår de ikke må, og hvordan de kan bruge
forskellige hjælpeprogrammer til at træne deres udtale og få tekster læst op.
”Mange kommer fra en perfekthedskultur, hvor de tror, at det
er bedre, at de skriver perfekte Google Translate-sætninger, men det duer ikke
til afgangsprøven. De skal vide, at det er naturligt, at man laver sproglige fejl, transfer
fra modersmålet og hypotesedannelser, når man er
ved at lære et andet sprog, og det er okay”, siger Lisbeth Hædersdal.
”Ja, og samtidig er det en stor frustration for nogle, at de
er meget dygtige på deres modersmål, men de kan ikke få det ud på dansk. Der
har vi også arbejdet meget med dem – også i forhold til, at de hellere må sige
et engelsk ord ind i mellem til prøven end slet ikke at få sagt det, de tænker”,
fortæller Maiken Riisholt.
Samarbejdet mellem DSA- og udskolingslærere er vigtigt
Den mundtlige
danskprøve har været den mest skræmmende for eleverne. En af eleverne var så
nervøs op til, at bare man sagde ordet eksamen, blev hun helt ude af den. En
anden har slet ikke villet snakke dansk. Og en tredje kom stort set ikke til
undervisningen før det intensive forløb, men så begyndte han at komme hver dag.
Og da det endelig gjaldt, klarede alle seks sig fint igennem og der blev givet
både et syv-tal og et 10-tal.
Lærerne er
enige om, at de gerne ville have haft eleverne hele året og dermed kunne forberede
dem over længere tid.
”Udfordringen
op til prøverne er, at DSA-lærerne er superdygtige til hele sprogdelen, men
hvis de ikke også er udskolingslærere, så er de ikke vant til at føre til
eksamen, og så er det svært. Det er jo supergodt, at man arbejder med temaer som farver, klokken
og hverdagsdansk, men det er ikke nok til, at de kan gå til afgangsprøve”, siger Lisbeth
Hædersdal.
Derfor siger
de også alle tre, at det tætte samarbejde mellem DSA-lærere og
udskolingsbasislærere har været essentielt.
”Det er unge
mennesker, der virkelig gerne vil, og jeg tror bare, at vi skal give dem så
meget som de kan klare, for de har højt engagement og vil gerne indgå i
samfundet. De er gamle nok til at reflektere, og det var tydeligt, at de blev
glade for at få tekster, som passede til deres aldersniveau. Jeg tror, det
bedste, vi kan gøre, er at arbejde tæt sammen, så vi får alle vores kompetencer i
spil”, siger Simon Visby Søgaard.