Dagen før prøven i mundtlig dansk tikkede en sms fra en af drengene i modtageklassen ind hos dansk som andetsprogslærer Lisbeth Hædersdal med besked om, at han ikke ville op alligevel. En kammerat havde sagt til ham, at man ikke kunne forstå hans udtale.

”Jeg snakkede med ham i en time og blev ved med at forsikre ham om, at både lærer og censor sagtens ville kunne forstå ham, og han godt kunne klare det. Jeg blev ved, og til sidst sagde han ja. Og jeg må bare sige, at da han dagen efter kom ud og havde fået 4, der var jeg altså lige ved at græde. Han var bare så glad og stolt”, fortæller Lisbeth Hædersdal.

DSA

Roberta fik 10 i mundtlig dansk efter 16 måneder i dansk skole

Drengens historie er ikke enkeltstående. De seks elever fra Ole Rømer-Skolens modtageklasse for nyankomne elever over 14 år, som har været oppe i skriftlig dansk og matematik, mundtlig dansk og snart også mundtlig engelsk har klaret sig godt, og de er pavestolte. Men det er ikke kommet af sig selv. Bag succesen ligger en stor indsats fra et lille hold lærere og eleverne selv og en bevidst prioritering fra skolens side.

”Det vigtigste er, at vi har haft så tæt et samarbejde mellem udskolingslærere, der havde erfaring med eksamen og DSA-lærere med fokus på stilladsering og translanguaging”, siger Lisbeth Hædersdal.

Særlig indsats for eksamenseleverne

Men lad os rulle baglæns. Ole Rømer-Skolen ligger i Høje-Taastrup Kommune og har over 163 nyankomne elever og et samlet elevtal på mellem 638. Det er nok til, at de har modtageklasser på alle klassetrin. Og samtidig har de stort fokus på sprogarbejdet også i almenklasserne. Lisbeth Hædersdal har været projektansat som sproglig vejleder og organisationsudvikler på skolen i 4½ år, først for at arbejde med de obligatoriske sprogprøver og siden med en bredere sprogprofil.

Normalt bliver eleverne sluset ud i almenklasserne efter max to år. Men hvis eleverne er over 14 år, når de kommer til landet, kommer de i en udskolingsmodtageklasse, svarende til en udvidet modtageklasse, hvor to års-reglen bortfalder .

”Det er ikke en funktionsnedsættelse at være tosproget”

I februar blev begge udskolingsmodtageklassens dansk som andetsprogslærere langtidssygemeldt. Efter en kort periode med skiftende vikarer besluttede ledelsen at sætte ind for at gøre en særlig indsats for de elever, som kunne tænkes at skulle til prøve. Lisbeth Hædersdal blev sat ind som DSA-lærer, klassens naturfagslærer, som også er dansklærer, Simon Visby Søgaard, fik omlagt nogle timer, så han kunne gå ind som dansklærer. Og sammen med klassens engelsk- og matematiklærere gik de i gang med et intensivt prøveforberedende forløb.

”Jeg er vant til at tage elever til afgangsprøve i dansk, så jeg ved, hvordan jeg skal bygge pensum op og kender fordybelsesområderne. Det betød også, at jeg kunne skære det til, så det var overskueligt”, fortæller Simon Visby Søgaard.

”Men det er stadig 80 sider, der skal køres igennem på meget kort tid, og det er en svær prøve – også for eleverne i almenklassen. Så vi kørte virkelig på og gav dem mange lektier”, siger Simon Visby Søgaard, som normalt ikke underviser i modtageklasserne, men er vant til at have fokus på sproget i sin undervisning i dansk, fysik/kemi og biologi.

Forskning

DSA-lærerne har meget magt. De skal bare tage den på sig – og tage almenlærerne under armen

”Jeg tror måske de syntes, det var lidt overvældende, for selv om de vidste, at de måske skulle til prøve, så havde der ikke været fokus på det. Første gang jeg kom med en almindelig nyhedsartikel på dansk, blev de chokerede og spurgt ”Do you expect us to read that?”. Og så måtte jeg jo sige ja og forklare dem, hvordan”, fortæller Lisbeth Hædersdal.

Men chokket fik på ingen måde skræmt eleverne væk, fortæller Maiken Riisholt, som har været DSA-lærer i 20 år og har haft klassen i matematik siden august.

”Det kan godt være, at de har brokket sig til jer, men jeg har mærket en stor positiv forskel, efter at der blev sat ind. De havde haft meget fokus på at lære dansk i den første tid, og de var frustrerede i tiden med vikarer. De vil enormt gerne lære noget, og det var så fint at se, hvordan de begyndte at diskutere hjemmeopgaver med hinanden, og hvordan hovedparten af dem virkelig begyndte at knokle”, siger hun.

Stilladsering og enkeltsamtaler

I samarbejde med UU-vejleder, forældre og eleverne fandt de frem til, hvilke elever der skulle op til prøver denne sommer. Og derfra kunne de gå i gang med at forklare dem, præcis hvad både de skriftlige og mundtlige prøver går ud på.

”Der er stor aldersspredning i klassen, og de har meget forskellig skolefaglig baggrund. For nogle handler det mest om translanguaging-strategier, fordi de har en faglig baggrund på deres modersmål. Men for andre er det både det konkrete som procent- og sandsynlighedsregning og at bygge ordforrådet op”, fortæller Maiken Riisholt.

Modtageklasser

Er det rimeligt? Modtageklassers eksamen tæller med i skolens karaktersnit

Hun har aldrig haft elever til afgangsprøve før, så hun har suget til sig fra skolens erfarne udskolingsfaglærere. Særligt matematikprøven med hjælpemidler er svær for de nyankomne elever, fordi der er meget tekst at læse og forstå, og her har de trænet fagbegreber og ord.

I danskprøverne har Simon Visby Søgaard og Lisbeth Hædersdal udarbejdet tjeklister og snakket igennem med eleverne én ad gangen, hvad de kan forvente, og hvad de skal have fokus på i de forskellige danskprøvediscipliner. Disse tjeklister oversatte eleverne til deres modersmål.

”Det tager tid, men det er det værd, for de har forskellige udfordringer. Vi stilladserer generelt mere på vores skole op til prøverne, end man måske gør på mange andre skoler. Her har vi så gjort det endnu mere end vi normalt gør op til prøverne”, fortæller han.

På Ole Rømer-Skolen sender man ikke eleverne hjem på læseferie. I stedet står andre lærere end den, der skal tage dem til eksamen, klar til at hjælpe og vejlede dem. Det har disse elever i særdeleshed nydt godt af.

”På samme måde gør vi brug af muligheden for samtalegrupper til prøven i skriftlig fremstilling. Jeg har ligget søvnløs, fordi jeg var nervøs for, at de misforstod prøveoplægget på grund af noget sprogligt, og der hjælper det, at de når at tale sammen. Til allersidst lavede jeg også en powerpoint med piktogrammer, som viste hele skriveprocessen, og hvad de skulle gøre hvornår. Bare for at være sikker”, fortæller Lisbeth Hædersdal.

Lærerne har også brugt meget tid på at lære eleverne hvornår de må bruge Google Translate, og hvornår de ikke må, og hvordan de kan bruge forskellige hjælpeprogrammer til at træne deres udtale og få tekster læst op.

”Mange kommer fra en perfekthedskultur, hvor de tror, at det er bedre, at de skriver perfekte Google Translate-sætninger, men det duer ikke til afgangsprøven. De skal vide, at det er naturligt, at man laver sproglige fejl, transfer fra modersmålet og hypotesedannelser, når man er ved at lære et andet sprog, og det er okay”, siger Lisbeth Hædersdal.

”Ja, og samtidig er det en stor frustration for nogle, at de er meget dygtige på deres modersmål, men de kan ikke få det ud på dansk. Der har vi også arbejdet meget med dem – også i forhold til, at de hellere må sige et engelsk ord ind i mellem til prøven end slet ikke at få sagt det, de tænker”, fortæller Maiken Riisholt.

Samarbejdet mellem DSA- og udskolingslærere er vigtigt

Den mundtlige danskprøve har været den mest skræmmende for eleverne. En af eleverne var så nervøs op til, at bare man sagde ordet eksamen, blev hun helt ude af den. En anden har slet ikke villet snakke dansk. Og en tredje kom stort set ikke til undervisningen før det intensive forløb, men så begyndte han at komme hver dag. Og da det endelig gjaldt, klarede alle seks sig fint igennem og der blev givet både et syv-tal og et 10-tal.

Lærerne er enige om, at de gerne ville have haft eleverne hele året og dermed kunne forberede dem over længere tid.

”Udfordringen op til prøverne er, at DSA-lærerne er superdygtige til hele sprogdelen, men hvis de ikke også er udskolingslærere, så er de ikke vant til at føre til eksamen, og så er det svært. Det er jo supergodt, at man arbejder med temaer som farver, klokken og hverdagsdansk, men det er ikke nok til, at de kan gå til afgangsprøve”, siger Lisbeth Hædersdal.

Derfor siger de også alle tre, at det tætte samarbejde mellem DSA-lærere og udskolingsbasislærere har været essentielt.

”Det er unge mennesker, der virkelig gerne vil, og jeg tror bare, at vi skal give dem så meget som de kan klare, for de har højt engagement og vil gerne indgå i samfundet. De er gamle nok til at reflektere, og det var tydeligt, at de blev glade for at få tekster, som passede til deres aldersniveau. Jeg tror, det bedste, vi kan gøre, er at arbejde tæt sammen, så vi får alle vores kompetencer i spil”, siger Simon Visby Søgaard.