Roberta Anton mangler nu kun sin prøve i mundtlig engelsk.

Roberta fik 10 i mundtlig dansk efter 16 måneder i dansk skole

De sidste tre måneder har været intensive for Roberta Anton. For halvandet år siden talte hun ikke et ord dansk, og lige nu er hun midt i 9. klasses afgangsprøver – på dansk. ”Vores lærere har været helt fantastiske. De har støttet os så meget”, fortæller hun.

Offentliggjort Sidst opdateret

Afgangsprøven i mundtlig dansk er en stor mundfuld for de fleste 9.-klasse-elever. For Roberta Anton var den endnu større, for hun har kun haft 16 måneder til at lære dansk, siden hun kom til Danmark fra Rumænien med sin mor, stedfar og fire små søskende.

”Da det gik op for mig, hvor meget man skulle kunne til den mundtlige danskeksamen, var jeg sikker på, at jeg ikke ville kunne klare den. Det ville blive alt for svært. Det er jo meget sværere, når man ikke taler dansk”, fortæller hun.

Rart at gå i klasse med andre som mig

Roberta Anton begyndte i afgangsklassen for nyankomne elever på Ole Rømer-Skolen i Høje Taastrup for et år og fire måneder siden. Skolen har så mange nyankomne elever, at de har modtageklasser på alle klassetrin. Til og med 7. klasse kommer eleverne efter en periode ud i almenklasserne. Men når eleverne er over 14 år, kan de ikke nå at komme ud i almenklassen. I stedet kan de gå i det, der svarer til en udvidet modtagelsesklasse, hvor toårsreglen bortfalder.

”Jeg har været glad for det. Det var virkelig rart at starte i en klasse, hvor jeg ikke var den eneste, der kom fra et andet land. Selvfølgelig var jeg bange for, at det ville blive svært at få venner og finde ud af skolen, men lærerne var så venlige og hjælpsomme, at det hurtigt blev rigtigt godt”, fortæller Roberta, der er 17 år gammel.

Hun var godt klar over, at hun nok skulle til afgangsprøve denne sommer, men i modtageklassen har det mest handlet om at lære dansk, og de har ikke haft så meget fokus på fagene eller talt om den endelige prøve det første år.

”Den danske skole er meget anderledes struktureret end den rumænske. Men anderledes på en god måde, for i Rumænien har lærerne slet ikke den forståelse for eleverne, som de danske lærere har. De rumænske lærere går ikke op i, hvordan vi har det, og de underviser kun i tingene på én måde. Her er lærerne virkelig hjælpsomme, og de prøver at forklare tingene på forskellige måder, så vi alle sammen forstår det”, fortæller hun.

Et særligt lærerteam satte fart på prøveforberedelser

I foråret blev hendes dansk som andetsprogslærer sygemeldt, og klassen havde en del timer med vikarer. Men fra marts satte skolen et særligt indsatsteam ind for at prøve at gøre de seks-otte elever, der kunne gå til afgangsprøver, klar. Teamet bestod af udskolingslærere og DSA-lærere, og der blev sat fuld fart på det faglige.

”Det kunne jeg virkelig godt lide. De nye lærere forklarede, hvad prøverne gik ud på og hvad vi skulle kunne. Det virkede som virkelig meget, så jeg følte at vi havde meget at lære. Men lærerne var meget dedikerede og fokuserede, så vi lærte langt mere, end vi havde gjort inden”, fortæller hun.

Robertas familie har også bakket fuldt op, så hun kunne koncentrere sig om at blive klar til prøverne. Familien er flyttet til Danmark, fordi hendes mor arbejder i Danmark, og hun forstår dansk, men ingen andre i familien end Roberta taler dansk, så hun havde virkelig brug for lærernes hjælp.

”Men lærerne var der også hele tiden, både fagligt, men også til at hjælpe os følelsesmæssigt, når vi blev kede af det. De var meget opbakkende og sagde hele tiden, at vi godt kunne nå at lære det, vi skulle, og så tror man jo på dem”, fortæller hun

Jeg blev helt chokeret

De sidste dage op til danskprøven var meget stressende, fortæller Roberta. Hun var meget nervøs for at dumpe, også selv om hendes mor sagde, at det ikke ville være verdens undergang, hvis hun dumpede, og selv om lærerne sagde, at hun helt sikkert var dygtig nok.

”Den sidste aften kom jeg alt for sent i seng, fordi jeg ville forberede alt, jeg kunne. Om morgenen var jeg meget nervøs. Men så kom jeg ind i prøvelokalet og så min lærer og censor. De sagde, at jeg bare skulle slappe af. Og hvis jeg manglede et ord på dansk, kunne jeg sige det på engelsk, så ville de hjælpe mig. De var så søde, at jeg bare slappede helt af”.

Roberta analyserede musikvideoen ’Filips far’, og det gik rigtigt fint. Så da hun kom ud fra prøven, var hun fortrøstningsfuld og håbede, at hun var bestået.

”Da jeg så blev kaldt ind, og de fortalte mig, at jeg havde gjort det rigtigt godt. Både med oplæsning, og da jeg analyserede og argumenterede for mine valg. Og da de så sagde, at jeg havde fået 10!! Jeg blev helt chokeret! Jeg troede næsten ikke på det. Jeg kunne ikke sige andet end ’Tak’, fordi jeg var så chokeret”, fortæller Roberta.

Udenfor ventede hendes anden lærer.

”Hun blev så glad og gav mig et kram. ’Jeg sagde jo, du kunne’, sagde hun. Og hun fik ret. Jeg var bare så glad”.

Nu mangler Roberta kun prøven i mundtlig engelsk, og den er hun meget mindre nervøs for. Så er der sommerferie, indtil hun skal starte i 10. klasse efter sommerferien.

”Jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg vil senere. Måske sygeplejerske eller læge, hvis jeg kan. Eller måske noget med business. Efter den her prøve tror jeg faktisk på, at jeg kan”.