Mens Lisbeth Hædersdal stadig var ansat som læringskonsulent i Undervisningsministeriet brugte hun og kollegerne i ministeriet meget energi på at overbevise folkeskolelærere om, at det ikke er synd at sende nyankomne, tosprogede elever til folkeskolens afgangsprøver - heller ikke selv om de måske kun har været i landet i to-tre år.

"Det er jo ikke en funktionsnedsættelse at være tosproget - ergo skal eleverne til prøve. Jeg har samarbejdet med mange skoler, hvor jeg kunne se, at det er en udfordring for de lærere, der ikke ved, hvordan de skal gribe undervisningen an med nyankomne elever, især hvis eleverne i lærernes øjne ikke har lært det, de skulle have lært", siger Lisbeth Hædersdal.

I dag er hun sproglig vejleder med ansvar for at få implementeret sprogprøverne på Ole Rømer-Skolen i Høje-Taastrup Kommune, samtidig med at hun også driver sit eget lille konsulentfirma, der med vejledning, rådgivning og sparring understøtter udviklingen af arbejdet med tosprogede elever på skoler og videregående uddannelsesinstitutioner.

"Det er mere synd, hvis de fritages"

"På skoler, som ikke har så mange tosprogede elever, har jeg set, at der kan være en overvejende tendens til at fritage eleverne, fordi man synes, det er synd for de nyankomne elever. Men når lærerne siger, at det er synd for dem, ynder jeg at sige, at det er endnu mere synd, hvis de bliver fritaget, da de får svært ved at komme videre med en uddannelse. Det er faktisk bedre, at de går til prøve og kommer ud med 00, som de har mulighed for at forbedre i 10. klasse, end at de slet ikke er gået til prøve", siger Lisbeth Hædersdal.

Hun har også oplevet, at lærere allerede fra starten af 9. klasse har vidst, at en elev skulle fritages for afgangsprøven - hvilket resulterede i, at eleven fik en mangelfuld eller slet ingen undervisning.

"Jeg synes ikke, det er synd for de her elever. Det er kun synd, hvis man ikke hjælper dem", fastslår hun.

Et boost inden afgangsprøven

Hendes erfaringer med skoler og lærere, der synes, det er synd at sende nyankomne, tosprogede elever til afgangsprøver, fik hende for nylig til at dele en blog på Facebook med overskriften "Sådan giver du sent ankomne tosprogede et ekstra boost frem mod den skriftlige afgangsprøve i dansk".

Én af hendes pointer er, at det ikke er for sent at sikre sig, at eleverne er klar til prøven - heller ikke de sent ankomne tosprogede elever.

"Jeg har arbejdet med modtagelsesklasser og udskolingsklasser, hvor eleverne skulle til prøve, velvidende at de kun har været i landet i to-tre år. Når jeg har arbejdet med eleverne, er det blevet meget tydeligt for mig, at mange af de sent ankomne har mange strategier med sig på deres modersmål, og at man som lærer bør gå ind og stilladsere dem i skriveprocessen, og lade eleven trække på sine sproglige erfaringer og strategier fra modersmålet", forklarer Lisbeth Hædersdal.

Hun peger på, at mange af de tosprogede elever både har stor viden og strategier med sig i bagagen på deres modersmål, hvorfor det er vigtigt, at lærerne tillader dem at trække på alle de resurser, de har, i undervisningen og prøvesituationen.

Lad dem bruge modersmålet

Samtidig er det vigtigt at rette en sproglig opmærksomhed mod de tjeklister, man som lærer udleverer til hele klassen - for det, der kan være nemt at forstå for danske elever, kan være svært for elever, der ikke er født og opvokset i Danmark, påpeger Lisbeth Hædersdal.

Lærernes opmærksomhed skal især rettes mod før-faglige begreber i tjeklisten, da det ofte er dem, der forudsætter, om en elev har forstået og kan løse en opgave.

"Lad eleverne oversætte begreberne til modersmålet eller få dem til at finde synonymer, der giver mening for dem", lyder anbefalingen fra Lisbeth Hædersdal.

På samme måde skal de specifikke fagord, der knytter sig til en teksttype, udpeges.

"Det er ofte sådan, at de tosprogede elever ikke kender fagordene på deres modersmål, da de ikke har lært dem på modersmålet. Her er det derfor ekstra vigtigt, at eleverne har mulighed for at lave ordforklaringer ved hjælp af begrebskort og finde antonymer eller synonymer", lyder det fra Lisbeth Hædersdal.

Det er også vigtigt, at eleverne udstyres med procesark, der kan være med til at stilladsere deres skriveproces, påpeger hun.

"Her er sætningsstartere gode, da de hjælper eleverne med at bruge sproget til at formidle viden inden for et specifikt emne", skriver Lisbeth Hædersdal i sin blog.

Brug tidligere opgaveformuleringer

Hun råder også til at give eleverne opgaveformuleringer fra tidligere opgaver og lade dem prøve at forklare med egne ord, hvad de skal gøre. Her kan man overveje at sætte elever sammen i sproggrupper, så elever med samme modersmål kan være sammen, hvis det er muligt - eller lade eleverne oversætte opgaveformuleringerne til modersmålet først. Men det er vigtigt at holde sig for øje, at når modersmålet inddrages, så skal det være for at forbedre processen frem mod produktet, "som naturligvis skal ende ud på dansk".

"Alt dette kan i princippet bruges over for alle elever. Det særlige her er, at eleverne finder ud af, om det giver mening at slå det op på modersmålet. Giver det ikke mening for eleven, skal de naturligvis ikke anvende den strategi", siger Lisbeth Hædersdal.

Eksamensnyt: Den højeste karakter gælder

Hun er ikke i tvivl om, at det kan give bonus at give elevernes faglighed et boost frem mod afgangsprøverne.

"Jeg har helt klart set elever præstere bedre på dagen, end lærerne troede, de kunne. Jeg har også oplevet, at drengene har haft stor gavn af  at blive stilladseret i højere grad frem mod prøverne. ", siger hun.

Desuden kan den seneste ændring i vilkårene for sommerens afgangsprøver i folkeskolen måske ende med at komme de nyankomne, tosprogede elever til gavn, mener hun.

Den seneste ændring består i, at hvis afgangselever i folkeskolen får en lavere prøvekarakter end standpunktskarakter, så vil det være sidstnævnte, der gælder.

"Hvis de nyankomne  elever faktisk præsterer noget, som læreren ikke havde set, at de kunne i undervisningen, kan de reelt ende med at få en højere karakter til afgangsprøven, end den karakter læreren oprindeligt har tildelt eleven på baggrund af undervisningen", siger Lisbeth Hædersdal.

Første dag tilbage i klassen - ni skoledage til eksamen