Ranglister over skolers karaktergennemsnit er populær læsning hos forældre på bolig- og dermed skolejagt. Men når man slår
en skoles karaktergennemsnit op i Børne- og Undervisningsministeriet, risikerer man at få et billede, der ikke er retvisende.
Det mener i
hvert fald skoleleder på Bavnehøj Skole i København Pia Grevelund. Ifølge hende tegnes der et forkert billede af skolens indsats, når man kigger på dens afgangsresultater.
Det skyldes, at en stor del af Københavns Kommunes modtageklasser for nytilkomne unge med et andet sprog end dansk holder til på Bavnehøj Skole. Og deres afgangsprøveresultater indgår i skolens
samlede karaktergennemsnit.
”Vi synes,
det er trist, at vi på denne måde bliver ’fejlvurderet’, når vi løfter et stort
arbejde med at integrere og uddanne nytilkomne elever”, forklarer hun til Folkeskolen.
Bavnehøj
Skole har fire modtageklasser, herunder en Ukraine-klasse, med 13-17-årige elever, der er
kommet til landet som for eksempel flygtninge eller som følge af forældrenes
arbejde.
Modtageelever
skal ifølge Børne- og Undervisningsministeriets eksamineres på dansk i alle
andre fag end sprogfag, medmindre det vurderes, at en elev slet ikke skal til prøve,
fordi det er ”uhensigtsmæssigt på grund af elevens utilstrækkelige
danskkundskaber”. Men selv når en modtageelev vurderes egnet til at gå til
prøve, afspejler manglende danskkundskaber sig ofte i den givne karakter,
oplyser Pia Grevelund:
”Eleverne
har haft kort tid til at tilegne sig det danske sprog og særligt alle
fagbegreberne. Det resulterer i, at modtageklasseelevernes gennemsnit jo ofte
er meget lavt, da det tager tid at tilegne sig et nyt sprog og særligt et
fagsprog”.
Fordi
modtageelevernes samlede karakter regnes med i skolens gennemsnit, faldt
Bavnehøj Skoles karaktergennemsnit med 0,4 for skoleåret 2022/2023. I stedet
for et karaktergennemsnit på 7,6 endte skolen med et resultat på 7,2.
Oppe i Folketinget
Spørgsmålet
om, hvorvidt det er rimeligt, at modtageelevers karakterer tæller med i skolegennemsnittet, har for nylig været oppe i Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg: Udvalget har spurgt
børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), om den praksis ikke forhindrer en meningsfuld sammenligning af folkeskolernes evne til
at løfte eleverne på baggrund af socioøkonomisk baggrund.
I svaret til
udvalget forklarer ministeren, at Børne- og Undervisningsministeriet kun har
begrænsede muligheder for at frasortere modtageklasser i skolernes samlede
afgangskarakterer.
”Det
skyldes, at ministeriet ikke aktuelt har oplysninger på elevniveau om
modtagelsesklasser i en tilstrækkelig kvalitet. Derfor indgår afgangskarakterer
fra modtagelsesklasser som udgangspunkt, når der beregnes gennemsnit af
afgangskarakterer på den enkelte skole”.
Mattias
Tesfaye afviser desuden, at man bør inkludere oplysninger om undervisning i modtageklasse, når man beregner, om en skole lykkes med at løfte
elevernes karakterer højere op end forventet ud fra socioøkonomisk baggrund. Der er nemlig, forklarer ifølge
ministeren, allerede
taget højde for andelen af elever med indvandrerbaggrund på en skole. Og at det
er op til den enkelte kommune, om den vil organisere undervisningen for elever,
som skal have basisundervisning i dansk som andetsprog, i
modtageklasser, på særlige hold, som enkeltundervisning eller på anden vis.
”Når der
tages højde for elevernes herkomst, vil oplysninger om, hvorvidt eleverne går i
modtagelsesklasse, blot beskrive skolernes konkrete organisering af
basisundervisningen i dansk som andetsprog”, skriver Mattias Tesfaye til
udvalget.
Skolelederformand: Styrer efter måltal
Formand for
Skolelederforeningen Claus Hjortdal forstår godt Bavnehøj Skoles frustration. Han kalder det et ”generelt problem”, at Styrelsen
for Undervisning og Kvalitet (Stuk) styrer efter måltal uden at kigge på
konteksten. For jo større en inklusionsopgave, en skole løfter, uanset om det drejer sig om flygtninge, tosprogede eller elever med diagnoser, desto større er risikoen for, at skolens karaktergennemsnit falder, påpeger han.
”Og det kan være lidt af en håbløs opgave at stå med,
når Stuk kræver gennemsnittet hævet igen. Vi har ofte kritiseret Stuk for ikke
at kigge på den enkelte skoles kontekst. Folkeskoleaftalen er et skridt på
vejen henimod, at der skrues ned for den centrale styring af folkeskolen. Del
to af arbejdet bliver blandt andet et opgør med styringsmekanismerne i Stuk”,
siger han.
Max Ulrich Larsen, der er formand for Skolelederforeningens lokalafdeling i København, hæfter sig først og fremmest ved, at der blot er 0,4 karakterers forskel på gennemsnitskarakteren på Bavnehøj Skole, alt efter om modtageelevernes afgangskarakterer regnes med eller ej.
”Det vidner om, at skolen løfter en vigtig opgave på meget flot vis. Det bør den roses for”, siger han.
Max Ulrich Larsen mener dog også, at ville være hensigtsmæssigt, hvis man som skole kunne få lov at tegne et billede af skolens profil, så det ikke blot er afgangskarakterer, der tegner skolerne.
”Det kunne være en god idé, hvis man til Stuk lige på otte linjer kunne få lov at beskrive, hvilken skole man er. Afgangskarakterer er en meget begrænset data-profil. En skole er meget mere end blot de karakterer, der gives til de afsluttende eksamener”, siger han.
