”Vi har brug for en evaluering af valgfagsprøverne.
De bliver praktiseret meget forskelligt ude på skolerne, der er stadig rigtig mange
spørgsmål til dem, og der er nogle helt konkrete ting, som bør justeres. Jeg
havde gerne set, at den var gennemført for længst”, siger formand for Den faglige forening Håndværk og Design Irene Egeskov Andersen.
De praktiske-musiske valgfag i håndværk og
design, billedkunst, musik og madkundskab blev indført i 2019, og de skulle efter planen have været evalueret efter to år.
Det er længe siden, formændene for de fire
faglige foreninger for billedkunst, madkundskab, musik og håndværk og design satte
sig sammen og skrev deres evalueringer til Børne- og Undervisningsministeriet.
Ministeriet: Forsinkelsen skyldes corona
Siden har de ventet på at høre nyt. Derfor skrev Folkeskolen til ministeriet
for at høre, hvornår evalueringen kommer. Svaret lyder:
”Børne- og Undervisningsministeriet oplyser, at
ved indførelsen af den obligatoriske prøve i de praktisk/musiske valgfag blev
det besluttet at evaluere alle prøverne i de praktisk/musiske valgfag, når
prøverne er afholdt for anden gang på skolerne. Grundet covid-19 har prøverne i
de praktisk/musiske valgfag været aflyst i sommerterminen 2021/2022.
Evalueringen forventes derfor gennemført efter skoleåret 2023/2024, hvor
prøverne er afviklet for anden gang”.
Den melding glæder de fire formænd. Som formand
for Danmarks Billedkunstlærere Lykke Andersen siger.
”Det er godt, at de gør det nu. Man kunne godt
blive bekymret for, at de helt droppede den, når de nu er i gang med at
afskaffe prøver generelt. Jeg ville gerne have haft den allerede, da de første
havde været oppe, for der er jo ingen ide i, at vi bliver ved med at begå de
samme fodfejl”.
Hver prøve har sine udfordringer
Alle fire formænd er enige om, at de på ingen måde vil af
med prøverne – med mindre man vil droppe prøver generelt i folkeskolen. Men de
kan hver især pege på ting i de fire forskellige prøver, som bør justeres.
I madkundskab er det særligt forholdet mellem teori og
praksis, der bør ses på.
”Det bør præciseres, at det ikke er meningen, at eleverne
skal bedømmes 50-50 i det teoretiske og det praktiske ud fra, at de har to timer
til at lave maden og ti minutter til at tale om den. Det teoretiske og det
praktiske skal gå hånd i hånd”, siger formand for Foreningen for Madkundskab Lone
Carlson.
Prøven i madkundskab har stort set været uændret siden 1975,
så hun så gerne, at prøven blev ændret helt og kom til at ligne fx prøven i
håndværk og design mere.
I billedkunst fylder det praktiske omkring årsudstillingen
meget.
”Der er altid en masse spørgsmål både til, hvordan man finder
tiden til den, og helt konkret om digitale billeder for eksempel skal indgå. I
prøvevejledningen står der ’bør’, men i Fælles mål er det det digitale en af de
tre dimensioner, der skal indgå”, siger Lykke Andersen.
I musik er det en udfordring, at prøven er så fokuseret på
sammenspil.
”Det betyder, at man er bundet i gruppestørrelserne, fordi
det er svært at lave sammenspil med kun to elever. Der står ikke direkte, at
prøven kun kan være i sammenspil, men alle eksemplerne går på det. Og musik er
meget, meget mere end det. Jeg så gerne, at der var mere elastik, så man kunne
tage udgangspunkt i de elever, man har på holdet”, siger formand for
Musiklærerforeningen Karen Johansen.
I håndværk og design er det måden, tiden er organiseret på,
der trykker.
”Nogle splitter del B ud på flere dage, mens andre tager det
i ét hug, og der er puttet alt for meget ind i den del, sådan som den er
struktureret. Det er ikke alle, der kan være kreative på kommando, og det er
det, det kræver, hvis eleverne skal komme på en ide og nå så langt, at de kan
skrive en materialeliste på en time”, siger Irene Egeskov Andersen, som er
formand for Den faglige forening Håndværk og Design.
Brug for bedre information til lederne
De fire formænd er også enige om, at der skal ses på
beskrivelserne til de enkelte karakterer og vurderingen af eleverne i det hele
taget.
De ser også gerne, at der bliver set på vægtningen af indholdet i
valgfaget, fordi eleverne nogle steder slet ikke har haft fagene i 6. klasse,
eller kommer fra forskellige fødeskoler, som har meget forskelligt niveau.
De ser gerne, at man både spørger lærerne, som har haft
eleverne til prøve om deres oplevelser med prøverne og de beskikkede censorer.
Og så peger de på, at det også er en god ide at se på, om der skal være regler
for udpegningen af censorer.
”Jeg er for eksempel blevet spurgt, om det kan være rigtigt,
at man får en censor, som ikke selv har valgfag. Hvis censorkorpset er for
lille, bliver det sårbart”, siger Karen Johansen.
Som det er nu, bruger faglærerne meget tid på at tilrettelægge
prøven rent praktisk og på at forklare deres ledere og kolleger, hvad der skal
ske, og hvorfor elevernes skal have fri til prøverne. De fire formænd så gerne,
at den opgave blev lettet ved, at skolelederne blev bedre informeret.
Samtidig har eleverne meget forskellige vilkår til de fire
prøver, fordi lærerne fx må vejlede eleverne i den mellemliggende periode i håndværk
og design og musik, men ikke i madkundskab og billedkunst. Og at eleverne har
mulighed for at træne i værkstederne i nogle af fagene og ikke i andre.
