Mange håndværk og designlærere taler varmt om prøven i faget. En del dog med bemærkningen "Når der nu skal være en prøve...", Der er også nogle af de knap 50 lærere, der har svaret på  Folkeskolens henvendelse, der siger, at de slet ikke mener, at der bør være en prøve i faget. Men bortset fra det er der faktisk ret stor enighed blandt lærerne om, hvad det er, der bør justeres, når ministeriet til efteråret skal se på de nye valgfagsprøver. 

Afgangsprøver

Nu skal valgfagsprøverne - endelig - evalueres

Øverst på listen står en ændring af tidsfordelingen til prøven. Den er delt i tre dele: A, hvor eleverne får deres emne, skal finde på. hvad de vil lave og fortælle, hvilke materialer de får brug for, B, hvor de arbejder med deres produkt, og C hvor de gør det færdig i censors nærvær og til sidst viser det frem og bliver bedømt.   

Del A ligger for tidligt og er for kort

Særligt del A volder problemer. Den ligger meget tidligt, fordi den er bundet op på 9. klassernes skriftlige prøver, og det giver både problemer med at få tildelt og udmeldt censorer tidligt nok til, at censorerne kan nå at få papirerne 14 dage inden. Og eleverne har så enten lang tid, før de faktisk skal producere i del B, eller de har lang tid efter prøven er gennemført, hvor det er svært at motivere dem til undervisning, fortæller lærerne. 

"Eleverne får oplægget i del A lige omkring påske og er derefter i både praktik, brobygning og “anderledes” temauger. Det vil sige, at fra de får oplægget, til de må begynde at bygge, er der ofte mere end en måned. Heraf følger, at mange slet ikke kan huske, hvad de skal i gang med, og i ugerne imellem koncentrerer de sig om alt muligt andet end at udvikle på deres idéer", fortæller lærer Joachim E. F. Schrøder. 

Håndværk og design

Undersøgelse af H&D-prøven peger på behov for ændringer

Oveni det kommer, at del A kun varer en time. 

 "Del A er efter min mening alt for kort, når kravene til idégenerering og innovation er så høje", siger lærer Nana Sørensen.

Nogle skoler eksperimenterer med at tage en time fra del B, men det er ikke det, der står i vejledningen, så det giver eleverne forskellige vilkår.

Del C er svær, og voteringen fylder 

Del B lyder til at fungere fint, men lærerne efterlyser klar regler for, hvordan skolerne skal forholde sig, hvis elever er fraværende i del A eller B fx på grund af sygdom, rejser eller andet. 

Og i del C ser de også gerne justeringer. Som det er nu, er voteringen en del af de fire timer, censor er til stede. 

"Eleverne bør have fire timer til at arbejde og samtale i under del C, og votering og karaktergivning bør ligge bagefter dét. Både som lærer og censor er det virkelig svært at ramme spot-on med tidsforbrug til votering og karaktergivning, så man risikerer at stoppe eleverne for tidligt for at have nok tid til det formelle", siger lærer Dorthe Bohn Christensen.

Der er også flere lærere, der peger på, at del C er for kompliceret for specialklasseelever, som ellers er glade for faget. 

Billedkunst

Billedkunstlærere: Der er brug for ændringer i prøven

Ønsker om tid til samarbejde, klare regler og bedre økonomi

Lærerne har også en række ønsker til, hvordan de mener at prøven kunne udbygges eller præciseres. De peger på, at prøven er meget dyr i materialer, og hvis den ikke har fået sit eget budget, er det penge der går fra den i forvejen stramme materialekonto. Der er også brug for retningslinjer for, hvordan man skal forhold sig, hvis man skal afholde prøven på tværs af to faglokaler og for hvordan man skal organisere sig til prøven, hvis man har meget store hold. 

Én foreslår, at der bliver udarbejdet et centralt prøvekatalog ligesom i danskprøverne, og en anden peger på, hvor givtigt, det ville være, hvis der blev sat resurser af til fagsamarbejde på tværs af skolerne. 

"Prøv lige at tænke, hvor fedt det ville være, hvis man sad sammen på tværs af kommunen og lavede prøveoplæg, hvor man diskuterede, hvorledes de lever op til vejledningen, mulighed for løsning i både bløde og hårde materialer osv", siger lærer Mads Birkholt.

Og så har flere et ønske om en årsudstilling ligesom i billedkunstprøven. For eksempel Rikke Richtendorff, som siger:

"Jeg kunne megagodt tænke mig at de også skulle lave en årsudstilling sammen med deres produkt, på samme måde som man gør i billedkunst. Det vil gøre dem lidt mere engagerende i undervisningen i 7. klasse også. Hvis ikke direkte med alle (store) produkter stående, så i det mindste en billeddokumentation eller logbog til fremvisning".