Lauritz havde trukket Påskefrokost, og både lærere og censor var meget begejstrede for hans tre nyfortolkninger af de klassiske retter

Hvad får man for friterede, pocherede æg til valgfagsprøven?

Påskefrokost, grillet sommermad, vegansk fastfood og tøm køleskabet. Sara Bülow Nørgaard og Steven Camphausen har 32 elever til afgangsprøve i madkundskab. Eleverne er koncentrerede, de gør sig umage og er glade for at lave mad. Men skal de score gode karakterer, skal de også kunne forklare teorien.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det var to frustrerede madkundskabslærere, jeg sagde farvel til ved frokosttid i fredags på Bakkegårdsskolen.

De var halvvejs med deres tredje dag med afgangsprøven i faget, og selv om det tydeligt er et kæmpe arbejde at have 32 elever til en omfattende prøve både logistisk, fagligt og menneskeligt, så var det ikke det, der pinte dem.

”Det her viser jo præcis, hvad jeg mener, når jeg siger, at det er en lorteprøve for de elever, som elsker at lave mad og er megagode til det, men ikke kan udtrykke det teoretiske. Så får de heller ikke lov til at få 12 her. Det skulle jo netop være deres chance for at shine”, siger Steven Camphausen og slår ud med armene.

Han traver rundt om bordene og flytter tallerkner på plads, før det næste hold skal op, mens han taler, gestikulerer og ryster på hovedet.

”Det er simpelthen skideærgerligt”.

Drengen, som netop har været op som den sidste på formiddagens hold, skrubber ekstra hårdt på stegepanden og trækker huen længere ned i panden. Det her har været hans første afgangsprøve og første karakter, der kommer på afgangsbeviset.

Havde han regnet med mere, end han fik? Det er svært at aflæse på hans ansigt.

Men hans kammerater, som var oppe i deres grillede sommergrøntsager før ham, ryster vantro på hovedet, da de hører, at hans nyfortolkede æggemad med pocherede, friturestegte æg på hjemmebagt panderistet brød med marinerede grøntsager ikke tog lærere og censor med storm.

Eller det gjorde de faktisk også. Men det er ikke nok at være stjernegod til at lave mad i madkundskab.

Det kommer vi tilbage til, så lad os starte ved begyndelsen.

Nogle har allerede gennemført prøven sidste år

Forligskredsen på Christiansborg indførte i 2019 et obligatorisk praktisk-musisk valgfag i 7.-8. med en afgangsprøve, som tæller med på afgangsbeviset.

Meget få skoler har nået at gennemføre prøven de første to år fordi den begge år er blevet aflyst på grund af corona omkring juletid.

Men enkelte skoler har valgt at samle timerne fra det toårige valgfag til et étårigt forløb i sidste halvdel af 7. klasse og første halvdel af 8. klasse. På den måde ligger prøven allerede i december/januar midt i 8. klasse. En af disse skoler er Bakkegårdsskolen i Gentofte, hvor Sara Bülow Nørgaard og Steven Camphausen underviser i madkundskab. Så de havde deres 32 elever oppe i del 2 og 3 af prøven i forrige uge.

Skolekøkkenet ligger i kælderen, men lokalet er stort og lyst og med mange vinduer, så det lidt lys, der er på en januarregnvejsdag, kommer fint igennem til de seks elever, der er i gang ved stålbordene.

Hele holdet har trukket emne en uge før prøverne, hvor de havde to timer til at finde på, hvilke retter de ville lave, finde opskrifter og udarbejde en arbejdsplan, som lærerne kunne kopiere og sende til censor.

De fleste har været oppe de to foregående dage, og i dag er det så de sidste grupper, der er oppe enten formiddag eller eftermiddag.

”Det er en relativt stor opgave at få det hele planlagt med så stort et hold. Normalt har vi max 24 elever, men vi har overtaget en del elever fra naboskolen. Vi har skulle lave 14 prøveoplæg, så de havde noget at trække fra, og alene det at kopiere deres planer og bestille varer til deres forskellige retter tager lang tid. Dertil kommer så tre fulde dage med prøverne”, fortæller Sara Bülow Nørgaard.

"Det er sjovt at lave mad"

Eleverne, der er oppe her til formiddag, har trukket Vegansk fastfood, Sommergrillaften, Tøm køleskabet og Påskefrokost, hver med spørgsmål, målgruppe og benspænd.

To af dem arbejder alene, og de andre er sammen to og to. Alle mødte op klokken 8 for at gøre klar, og nu har de fra 8.30-10.30 til at lave maden, inden de skal præsentere den og fortælle om deres emner.

Der er bemærkelsesværdigt stille, men høj effektivitet. Maurice og Storm er relativt afslappede, og de fortæller gerne om deres veganske gryderet, når lærerne og censor kommer forbi for at kigge. De har ikke en meget klar plan, men de arbejder godt sammen og hygger sig, og deres mad er ikke for kompliceret.

”Det er sjovt at lave mad”, siger Maurice med et stor smil. ”Ja, og at spise den”, griner Storm. Begge drenge har haft madkundskab som deres førstevalg.

Lidt længere fremme i køkkenet står Amaya, som til gengæld meget nødigt vil have besøg. Hun har trukket ’Tøm køleskabet’ og har både en chokoladekage i ovnen, som skal pyntes med romcreme og en pizza på vej, som hun har lavet tomatsovs til hjemmefra.

”Jeg har altså ret travlt”, siger hun med et vildt blik i øjnene, mens hun tørrer borde af mellem retterne.

Sebastian og Vilmer går udenfor i støvregnen for at lægge deres grøntsags- og kyllingespyd på grillen. De er nervøse for, om de kan nå det, for det har været svært at få gang i grillen, men spiddene er klar med flotte farver, og det samme er deres sataysovs. Og de er klar til at svare på alle spørgsmål, når lærere og censor kommer forbi.

Og midt i køkkenet er Lauritz med imponerende ro ved at pochere æg. Han har trukket påskefrokost, og han har allerede lavet stegte sild, som ligger klar på en tallerken. Mens hans pocherede æg samler sig, får han skåret sin hjemmelavede grønkålsvaffel ud i fem hjerter og taget den creme, der skal ovenpå, ud af køleskabet.

På vejen tilbage til æggene, kaster han et blik ind i ovnen for at vurdere farven på et hjemmebagt flute. Han ser på termometeret i æggegryden og løfter så det første æg op på en tallerken for at begynde at panere det i æg og rasp, så han bagefter kan friturestege det.

”Hvor lang tid giver du æggene”, spørger Steven Camphausen. ”Til de er færdige”, mumler Laurits uden at se op.

”Hvordan kan du vide, hvornår de er det?”. ”Det kan jeg se”, svarer han og åbner ovnen for at tage det perfekt lysebrune brød ud.

Storm bliver tiltrukket af den lækre brødduft og spørger vantro: ”Har du også selv bagt brød?”. Laurits nikker til kammeraten og skubber flutet ned på en rist. Han skal have de næste æg op og panere dem, før han kan skære brødet ud, stege det på panden og dække det med marinerede grøntsager, så de er klar til æggene.

Hvem kan beskrive Maillardprocessen?

Da tiden er gået, får Storm og Maurice lov til at komme op som de første.

De bærer tallerkner op med hjerteformet ris omkranset af bønnegryderetten og til dessert frugt med råcreme på peanutbutter. De fortæller om deres mad, lærerne smager, roser og spørger ind, og de to drenge svarer på spørgsmål om ernæringen.

De går fra bordet, fint tilfredse med både deres mad og deres gode middelkarakter.

Efter dem kommer Amaya, som stadig er tydeligt nervøs, men lettet over at være blevet færdig, og stolt af sin sprøde pizza og flot pyntede bananchokoladekage. Lærerne smager, og roser. Journalisten får også et stykke af kagen, som tyder på, at det ikke har været et kollegiekøleskab, der er blevet tømt her.

Hun svarer ligeledes på lærer og censors spørgsmål, også dem om, hvorfor hun ikke ville fortælle undervejs i processen, og hvorfor hun gik væk fra sin oprindelige opskrift og brugte dåsetomater. Det får hun ikke point for, heller ikke for sin manglende arbejdsplan. Men hun svarer for sig og går alligevel derfra med en ligeså god middelkarakter.

Ind fra kulden og regnen kommer Sebastian og Vilmer. De lægger overfrakkerne og præsenterer deres grillspyd med sataysauce, grøntsager, kylling eller halloumi til vegetarer og bagte asparges. Lærer og censor smager og roser de perfekt udskårne grønsager, og inden de når at spørge, går de to drenge i gang med at forklare ud fra deres computernoter.

De beskriver Maillardprocessen, fortæller, hvorfor deres grøntsager ikke er lige store, hvorfor det er vigtigt med fedt fra peanuts og halloumi, og smilene vokser på de tre voksne for, hvert spørgsmål de stiller, der bliver besvaret.

I voteringen er de tre bedømmere enige om, at der stadig kunne have været både en arbejdsproces, bedre svar og en dessert, men drengene får point for både deres gode mad, deres ukuelighed ved grillen i regnvejr og ikke mindst deres tydeligt velforberedte og vidende teorifremlæggelse. Og de går glade fra voteringsbaglokalet med et 10-tal, som godt nok var et lille et af slagsen, men det kan man jo ikke se på eksamensbeviset.

Som den sidste kommer Lauritz, som Sara Bülow Nørgaard beder en kammerat hjælpe op til eksamensbordet med hans tre tallerkner – én med perfekt sprødstegte sild, én med smukke, grønne hjertevafler med creme og stenbiderrogn og en med stegt, hjemmebagt flute med marinerede grøntsager og på toppen de pocherede friturestegte æg.

Lauritz har ryggen rank, mens lærerne smager. Alle tre er tydeligt imponerede over hans kreationer og ideer til nyfortolkning af klassisk æggemad og blinis. Æggene er ikke længere flydende indeni, og de bliver enige om, at det nok er tiden, der gået, siden han var klar med sin mad som den første til eksamineringsstart.

Men han kan ikke forklare, hvad der sker med æggene, og der kommer ikke mange ord ud af hans mund, uanset hvor meget de forsøger at trække. Han ser bare på sin mad og flytter vægten frem og tilbage. Sikkerheden fra køkkenet er helt fordampet. De roser hans mad og smager flere gange, men der er ikke noget at gøre.

Voteringen tager længere tid her. For hvor ville de gerne kunne give ham to karakterer, men bekendtgørelsen siger, at praksis og teori hver skal tælle 50 procent, og uanset hvor meget de taler om det, kan de ikke få top og bund til at mødes meget over midten, hvor 7-tallet venter.

De fortæller ham, hvor fantastisk hans mad er og roser ham i høje toner for arbejdet i køkkenet, men må også fortælle ham, at næste gang, han er til eksamen, skal han forberede sig på at kunne svare, for maden i sig selv er ikke bevis nok på hans kunnen – også selv om den i sig selv var til 12.

Lauritz nikker bare, og først da han går ud til de spændt ventende kammerater, må han blinke en gang ved deres vantro over, at han ikke kan fejre en topkarakter.

”Det her gør ondt i mit hjerte”, siger Sara Bülow Nørgaard. ”Det er deres første eksamen, og det skulle gerne være en god oplevelse. Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at give dem begejstring for at lave mad, og det tror jeg, vi har givet dem, for de elsker at være i køkkenet. Men vi står med en eksamen, som er på niveau med det, jeg havde på seminariet, og hvor det igen er det boglige, der tæller”.

Steven Camphausen ryster på hovedet og griber en ekstra stor stak rene tallerkner, som skal på plads før næste hold børn skal eksamineres.