"Drop teoridelen og lad eleverne være kreative i køkkenet. Teoridelen bør være en del af køkkenet", siger madkundskabslærer Gamze Yavuz om prøven.
Foto: Pernille Aisinger
Lærere: Lad eleverne være kreative i køkkenet til prøven
Der er i den grad brug for en evaluering af prøven i madkundskab, lyder det fra lærerne. De har mange ønsker til justeringer, og øverst står en bedre balance mellem teori og praksis og mulighed for at vejlede eleverne, ligesom deres kolleger må i de andre valgfag.
Folkeskolen har spurgt lærere i de fire praktisk-musiske valgfag, om de har ønsker til ændringer og justeringer af prøven, når Børne- og Undervisningsministeriet i efteråret sætter gang i en evaluering. Over 60 madkundskabslærere har svaret på spørgsmålet i deres facebookgruppe, og de er klart den mest kritiske af de fire faggrupper i forhold til deres prøve. Mange svarer spontant, at de mener prøven bør fjernes helt, hvis den skal se ud, som den gør i dag.
Madkundskabsprøven adskiller sig også markant fra de tre andre praktisk-musiske prøver ved at være en gammel prøve, som ikke er blevet ændret nævneværdigt siden 1975. Det betyder fx, at madkundskabslærerne ikke må vejlede eleverne efter, at de har trukket deres emne, hvilket deres kolleger i de andre fag må, og det reagerer lærerne i høj grad på.
Madkundskablærernes ønsker til justeringer i prøven
Lærerne skal kunne vejlede eleverne, ligesom i de andre
prøver
Ens vilkår for eleverne i forhold til fri eller øvegange finansieret
af skolen
Det skal tydeliggøres, at teorien ikke skal fylde så meget
Vægtningen mellem teori og praksis i karaktergivningen skal
tydeliggøres
Klare retningslinjer
for arbejdsproces og en indkøbsliste
Vejledning bør præcisere et max antal elever, som er oppe ad
gangen
Prøven er dyr ud af et i forvejen stramt indkøbsbudget
Tidspres bør lettes for lærerne i forhold til at nå at forberede og købe ind
mellem prøvedagene.
Tydelighed i regler for prøven på særlige vilkår
Forslag om, at eleverne går op i selvvalgt emne
Ønske om at smagekravet for censor og lærer fjernes
"Jeg er
uforstående over for, at vi ikke må vejlede eleverne, fra de har trukket
prøveoplæg og til den praktiske prøve. Det må man til alle (mig bekendt) prøver
i 8.-9. klasse, så hvorfor ikke i madkundskab? Jeg ved også, at jeg ikke er
den eneste, der undrer sig og nok heller ikke den eneste, der alligevel har
gjort det", siger lærer Malene Schibler Jakobsen, som får stor opbakning fra kolleger i gruppen.
Ulige vilkår til prøverne
Lærerne peger også på andre områder, hvor eleverne ikke får ens vilkår til prøven, fordi det ikke er præciseret i prøvevejledningen, hvordan skolerne skal forholde sig.
"Man burde
sørge for, at alle elever har de samme rammer for prøven. Nogle har læsefri dage, nogle har en praktisk prøvegang på skolen (finansieret af skolen), nogle
har ingen af delene, og det stiller de unge mennesker meget forskelligt rundt
omkring på skolerne", fortæller lærer Pernille Dilling Michael.
Det gælder også i forhold til de andre prøvefag, hvor der retningslinjerne er tydeligere.
Samtidig er prøven meget tidskrævende for lærerne, fortæller de, og det er svært at nå at købe ind og forberede prøvedagene på de fem dage, der skal være mellem udtræksdagen og den praktiske gennemførelse.
"De krav, der stilles, er helt simpelt og ærligt absurde i forhold til den tid
eleverne har til rådighed til både praksis og teori. Virkeligt spændende fag,
men økonomi, lokalers forældede indretning og udstyr samt mangel på tid giver
helt urimelige arbejdsbetingelser for både elever og lærere. Giv skolerne
økonomi til udbedring af faglokaler og fagbudget, så eleverne kan afprøve det, der kræves af dem. Eller minimer kravene til undervisningen og prøven", siger lærer Anneli Hansen.
For meget fokus på teori
Og så er der det helt store tema i madkundskabsprøven, hvor langt de fleste lærere er enig om, at der er for meget fokus på teori og for dårlig tid og mulighed for eleverne til at vise deres kreative side uden at skulle måles og vejes mest på deres boglige kunnen.
"Jeg oplever, at prøven ikke er for de mere praktiske elever. Faget blev
netop oprettet for at få praksisfaglighed i grundskolen, men jeg oplever, at
det er dem, der scorer 12-taller i forvejen, der også shiner her. Det er
elevernes første møde med en eksamen, og jeg mener, det er for teoretisk.
Hvis eleverne oplever glæden ved at lave og smage forskelligt mad, ved noget om
madkultur, om at handle ind, madspild, økologi så er det superfint - de
behøver ikke vide, hvad det hedder, når man pisker olie og æg sammen, med mindre
de skal være kokke", siger Annette Edelved Dalker.
Nogle lærere giver udtryk for, at de synes den teoretiske del af faget er vigtig, og at det fint kan lade sig gøre, at lade eleverne vise deres teoretiske kunnen undervejs i eksaminationen. Men at dette så kræver, at der er loft på, hvor mange elever, der eksamineres samtidig, så censor har tid til at tale med eleverne undervejs. Det store fokus på teori kan hænge sammen med utydelighed i prøvevejledningen, der får lærere eller censorer til at lægge mere vægt på det teoretiske end tilsigtet, mener nogle lærere, som derfor foresår en præcisering.
Og endelig foreslår madkundskabslærer Lone Witt Eriksen, at man kunne overveje at lade eleverne stille op med et selvvalgt emne, fremfor at blive eksamineret i et mere eller mindre kryptisk spørgsmål, hvor de skal lure, hvilket teoretisk grundlag der fiskes efter.
"Jeg måtte give 7 til en gruppe med
tre smukke, veltillavede retter som var fremstillet med godt håndelag, god
hygiejne, systematik og et solidt forarbejde hjemme. Retterne var simpelthen
bare ikke en besvarelse af prøveoplægget. De var nærmere valgt fordi eleverne
slet ikke kunne abstrahere fra, at de ønskede at vise os smuk finere madlavning", fortæller hun.
