Første corona-år blev alle folkeskolens afgangsprøver aflyst. Andet år kom eleverne kun op til fire af de normalt syv prøver i 9. klasse og 11 i 10. klasse. De nye 8. klasse-valgfagsprøver blev også aflyst. I år har man valgt samme prioritering af fagene, så eleverne i 9. klasse kun skal op i mundtlig og skriftlig dansk, mundtlig engelsk og skriftlig matematik.

Politikere bøjer sig for pres og mindsker antallet af prøver til sommer 

Det betyder, at der i alle andre fag ikke har været gennemført prøver tre år i træk. Det synes formændene for de faglige lærerforeninger er ærgerligt.

"Et eller andet sted havde jeg nok forventet det. De her elever har været ramt endnu hårdere end de tidligere, så det er fornuftigt nok. Men noget i mig er alligevel skuffet. Det er demotiverende for eleverne, at de koncentrerer sig om et fag og tror, de skal til prøve, og så bliver den aflyst", siger næstformand for Tysklærerforeningen Carl Kinze.

Tysk er et udtræksfag, dvs. at der bliver trukket lod om, hvilke klasser der skal op i faget. Det samme gælder fransk, skriftlig engelsk, kristendom, samfundsfag, historie, mundtlig matematik, skriftlig biologi, geografi og fysik/kemi, mundtlig matematik og idræt og derfor fremhæver flere af de faglige foreningers formænd også, at det i forvejen kun er et fåtal af eleverne, som kommer op i faget. Formand for Danmarks Matematiklærerforening Jens Peter Christensen synes, aflysningen er rimelig.

"Hvis man ser på chancen for, at elever trækker mundtlig matematik, så er den i forvejen ikke særlig høj. Vi er helt generelt kede af, at det er en udtræksprøve, for hvis vi skal have prøver, så bør de også være mundtlige og faste. Det svarer jo til, at man ikke testede eleverne i mundtlig dansk. Men når det er sagt, så synes jeg, det er fair over for eleverne at aflyse i år, for det har ikke været muligt at arbejde ordentligt med det mundtlige, mens de har gået i overbygningen".

Også i Religionslærerforeningen synes formand John Rydahl, at aflysningen var det rigtige at gøre.

"Nogle steder er undervisningen forløbet efter samme skema som normalt, men langt flere steder har undervisningen i kristendomskundskab som sædvanlig lidt mere end undervisningen i andre fag, fordi kristendomskundskab bliver nedprioriteret som mindre væsentligt. Mange steder har kristendomskundskab slet ikke været en del af nødundervisningen, og det er tilsyneladende kristendomskundskab, der ryger først, når lærere skal varetage undervisningen i tre klasser på en gang, fordi mange kolleger er sygemeldt", fortæller han. 

Nedprioritering af fagene

Flere af formændene ser dog aflysningen som en nedprioritering af deres fag, når man ikke har aflyst alle prøver.

Formand for Falihos, som er historie- og samfundsfagslærernes forening, Dennis Hornhave Jacobsen, mener, at aflysning i flere år i træk går ud over fagene.

"Vi mener, at det er en skam. Man kunne have reduceret antallet af emner til udtræk, eller man kunne have reduceret andre steder. Anerkendelsen fra eleverne daler. De havde forventet en prøve, som nu ikke bliver til en prøve. Der havde været et enormt momentum. Man kan sige meget for og imod prøver, men de giver en troværdighed og validitet, som er svær at finde på en anden måde".

Det er tysklærernes formand Carl Kinze enig med ham i. Han ser det som en nedprioritering af tysk og fransk, at de ikke skal til prøve, når eleverne fortsat skal op i fx engelsk. Og sådan tænker formanden for Biologiforbundet Brian Ravnborg i den grad også. Den fælles mundtlige prøve i fysik/kemi, biologi og geografi er nemlig den eneste af de bundne prøver, der bliver aflyst.

"Det synes jeg virkelig sender et uheldigt signal om, hvordan man prioriterer fagene, og vi har set det før. Det er særligt ærgerligt, fordi der var kommet sådan en fin aftale om, at man lokalt kunne aftale at skære ned i antallet af fokusområder. Det løste fuldstændig problemerne omkring prøven. Og samtidig tvang det skoleledere og naturfagsteams til at sætte sig sammen og evaluere den undervisning, der har været. Det kommer nok ikke til at ske nu".

Brian Ravnborg er ekstra ærgerlig, fordi naturfagsprøven stadig er en ret ny prøve, som første gang blev gennemført i 2017. Han frygter, at lærerne hurtigere bliver rustne, når de ikke har så mange års erfaring at trække på inden.

Idrætsprøven blev indført to år før, og her fortæller formand Dansk Skoleidræts idrætsfaglige udvalg Malene Tønder, at mange elever havde glædet sig til prøven - måske særligt elever, som kan shine i et mere praktisk fag. De bliver frarøvet en mulig succesoplevelse ved at stå på idrætsgulvet og vise det, de har øvet sig på fra børnehaveklassen til 9. klasse, uanset om der har været corona eller ej, forklarer hun.

Stor ærgrelse hos idrætslærere efter aflysning af idrætsprøven 

"Prøven er vigtig for vores fag, og jeg er dybt skuffet over, at man ikke har taget højde for de erfaringer, vi sidder med. Nu frarøver man eleverne en erfaring i prøvesituationen, og jeg kan godt blive i tvivl om, om vi skaber robuste unge, som er klar til videre uddannelsesforløb, ved at skære i de her prøver", siger hun

Nogle elever har allerede været til prøve

Et andet område, hvor lærerne ikke har nået at få mange erfaringer med prøven, er de praktisk-musiske valgfag. Her skulle den obligatorisk prøve i 8. klasse være gennemført første gang i 2020, hvor alle prøver blev aflyst, og den har derfor ikke været gennemført på landsplan. Men fordi nogle skoler lægger undervisningen skævt på året og i klumper, er der faktisk en del skoler som har gennemført prøven allerede i december/januar i år. Men de fire formænd for fagenes faglige foreninger er alligevel fint tilfredse med, at prøven nu er aflyst.

"Det er den helt rigtige beslutning, der er truffet. Den stemmer ikke overens med det, vi var gået i forhandling med de faglige foreninger for de praktisk-musiske fag med. Vi ønskede jo, at man selv kunne vælge. Men det gør ikke noget, for jeg tror, det er den rigtige løsning. Jeg har været bekymret for, om nogle ville knække halsen på det her. For der har været for få timer til faget mange steder", siger formand for Musiklærerforeningen Karen Johansen.

Formand for Foreningen for madkundskab Lone Carlson fortæller, at mange madkundskabslærere har stået frustrerede tilbage med oplevelsen af, ikke at kunne gøre eleverne klar til valgfagsprøven i madkundskab, grundet de mange restriktioner og nedlukningerne i og omkring corona.

"Nu kan de trækket vejret lidt friere", siger hun. Hun ville dog have ønsket, at regeringen havde valgt at gøre det valgfrit for skolerne, hvorvidt de ville gennemføre prøven i madkundskab eller ej:  "Det er virkelig ærgerligt, at dem, der har haft viljen og muligheden for både at undervise og at målrette sig prøven nu må konstatere, at det har været skønne spildte kræfter".

Foreningen for Madkundskab: Aflysningen af afgangsprøven er lidt en fuser

I Billedkunstlærernes forening mener formand Lykke Andersen, at aflysningen kommer som en lettelse for mange af hendes kolleger.

"Vi har jo selv været med til at presse på for, at det blev valgfrit, men måske er det meget godt, at det er ens for alle. Og jeg synes, det er udmærket, at de kommer op i dansk og matematik og engelsk, for i de fag har de jo ikke mistet så mange timer. Jeg ville bare have ønsket, at udmeldingen var kommet tidligere - og helst før jul, så alle elever havde fået samme betingelser".

Håndværk og designlærernes formand Irene Egeskov Andersen er også fint tilfreds med aflysningen. I forhold til dem, der allerede har været til prøve, så mener hun, at de skal have prøvekarakteren på beviset, og så skal det fremgå, at de er en karakter fra en prøve.

Håndværk og design-elever står midt i prøvekaos 

 "I den konkrete situation med de muligheder vi har haft, så er det mest fair at aflyse, for eleverne har slet ikke haft den fornødne værkstedstræning og færden i værkstedet, til at foretage de rigtige valg til en prøve. Og vi kan ikke vælge områder ud, ligesom man kan i andre fag, for de får jo kun én opgave til eksamen". Hun mener heller ikke, at aflysningen vil få eleverne til at slappe af, for de skal jo stadig præstere i forhold til en standpunktskarakter, der kommer på eksamensbeviset.

Hold en anden afslutning

Mange af formændene anbefaler, at man giver eleverne en anden form for prøve eller evalueringsopgave i slutningen af året, når de nu ikke skal til prøve. Flere har selv gennemført en 'prøve-prøve' sidste år og har tænkt sig at gøre det igen i år.

"Men kun hvis lærerne har lyst og energi til det", siger musiklærernes formand Karen Johansen.

Man kan også gøre som Carl Kinze som giver sine elever to store opgaver, en mundtlig og en skriftlig, som vil indgå i hans bedømmelse.

"Når de ikke skal op til så mange prøver, har de luft til, at de kan lave sådan noget her. Det er godt, at de får en ordentlig afslutning på faget".