I august 2016 begyndte de to første danske Nest-klasser på Katrinebjergskolen i Aarhus. Det er klasser, hvor der efter en amerikansk metode inkluderes fire normalt begavede børn med en forstyrrelse indenfor autismespektret, og hvor alle eleverne undervises ud fra pædagogiske principper målrettet børn med autisme. De to klasser har henholdsvis 14 og 16 elever, og der er to voksne til stede i stort set alle timer.

Den amerikanske model Nest: Inklusion vendt på hovedet

Trygfondens Børneforskningscenter følger det treårige projekt forskningsmæssigt og har nu lavet en statusevaluering af det første år. Forskerne sammenligner Nest-elevernes udvikling med tre almene børnehaveklasser fra tre andre skoler i Aarhus Kommune og med tre specialklasser med elever, der også begyndte i skole i 2016.

Elevernes udadreagerende adfærd er reduceret

Forskerne understreger, at evalueringen ikke kan sige noget endegyldigt om effekten af Nest eller om børnenes udvikling, fordi data bygger et lille antal elever, som desuden er fulgt over forholdsvis kort tid, nemlig ni måneder. Alligevel giver evalueringen et fingerpeg af udviklingen og kan således præsentere seks hovedkonklusioner.

Forskerne kan blandt andet se en betydelig bedre udvikling af de sociale kompetencer hos eleverne med autisme i Nest-klasserne end hos eleverne i både de almene klasser og i specialklasserne.

"Lærerne har svaret på spørgsmål om blandt andet hyperaktivitet, adfærd og kammeratskaber, og det viser sig, at Nest-klassernes elever med autisme klarer sig bedre i slutningen af skoleåret end dem, vi sammenligner dem med. Deres udadreagerende adfærd er reduceret", siger Louise Beuchert, som indtil fornylig var ansat i Trygfondens Børneforskningscenter, men nu er hos forskningscentret VIVE.

Den sociale fokus ser ud til at virke

Evalueringen forklarer ikke, hvorfor eleverne har udviklet deres sociale kompetencer, men en af ideerne i Nest er, at lærerne 'tænker højt' med eleverne for at vise, hvad de vil have dem til.

"Lærerne arbejder både med eleverne i klassen og i den sociale læring, der indgår i Nest. Her gennemgår lærerne situationer fra klassen sammen med børnene med autisme. De sætter ord på, hvad der skete, og giver eleverne værktøjer til, hvad de kan gøre næste gang, de står i en lignende situation. Det tyder på, at den fokus, der er på det sociale i Nest-klasserne, virker", siger Louise Beuchert.

Til gengæld har den måde, autismen fremtræder på for børnene, ikke ændret sig.

"De har ikke rykket sig på den autismeskala, de er blevet vurderet efter, og det havde vi heller ikke forventet, for målet er ikke at fjerne deres autisme. I stedet har vi set på typiske adfærdssymptomer indenfor autisme, og tre-fire elever er blevet bedre til selvregulering og er mindre udadreagerende, og tre er blevet bedre til at danne kammeratskaber. Alle børn har lidt særheder, så elevernes gennemsnit svarer til deres jævnaldrende. Eleverne oplever også, at de er gode til at hjælpe hinanden, og der er mindre drilleri og mobberi end i specialklasserne.".

Sproget udvikler sig normalt hos Nest-klassernes autisme-elever

Den sproglige udvikling hos Nest-klassernes autisme-elever svarer til udviklingen blandt eleverne i sammenligningsklasserne. De har rykket sig 20 point på sprogskalaen for børnehaveklasser, mens eleverne i specialklasserne kun er blevet fem point bedre. Alligevel vil Louise Beuchert ikke konkluderer, at de autistiske Nest-elever har haft en bedre sproglig udvikling, for de havde et bedre udgangspunkt.

"Det er ikke usædvanligt, at børn med autisme klarer sig godt sprogligt og fagligt, men de otte elever er valgt til at gå i en Nest-klasse ud fra en vurdering af, at de kunne klare sig kognitivt som deres jævnaldrende. Derfor kan vi ikke konkludere, at de klarer sig entydigt bedre sprogligt end eleverne i specialklasserne", siger forskeren.

Det spiller også ind, at lærerne i specialklasserne vurderede, at nogle af deres elever reelt ikke var klar til at blive sprogvurderet.

"Disse elever trækker gennemsnittet ned for specialklasserne", siger Louise Beuchert.

Nest-klassernes almene elever halter bagefter sprogligt og socialt

Ved skolestart vurderede både forældre og det pædagogiske personale, at Nest-klassernes elever uden autisme havde større udfordringer både sprogligt og socialt end eleverne i de tre almene klasser, forskerne sammenligner med. Samtidig viser evalueringen, at de almene Nest-eleverne nok har udviklet sig sprogligt og socialt, men de er ikke helt på niveau med børnene i de tre almene klasser.

Den første Nest-evaluering: Vigtigt at holde øje med kammeraternes udvikling

"Vi har talt med Katrinebjergskolen om, at forældrene kan have bedt om at få deres barn i en Nest-klasse, fordi de har været bekymret for, om barnet ville kunne klare sig i en klasse med 23-25 elever. Så måske har Nest-klasserne tiltrukket flere distriktsbørn med sammensatte vanskeligheder end de andre klasser, fordi forældrene har ment, at roen, strukturen, færre elever og to lærere også ville gavne deres børn. Det siger i hvert fald de forældre, som har været i medierne", siger Louise Beuchert.

Tiden arbejder for de almene elever

Resultatet giver anledning til at være opmærksom på eleverne uden autisme, så man sikrer, at de får den forventede sproglige og sociale fremgang.

"Man kunne have håbet på, at Nest-klassernes almene elever havde fået et ordentligt skub af at gå i en lille klasse med to lærere til at undervise, men det har nok haft betydning for det sociale samspil i klassen, at en fjerdedel af eleverne har adfærdsproblemer, og det har spiller igen ind på undervisningen", siger Louise Beuchert.

Hun peger også på, at Nest er et stort udviklingsprojekt, som skal bygges op fra bunden, så i det første år har personalet brugt tid på at få struktur, klassesammensætning, det indbyrdes samarbejde og det amerikanske program til at fungere.

En Nest-klasse kræver hårdt arbejde

"Her har de måske haft deres fokus på, hvordan eleverne med autisme reagerer på programmet. Nu fungerer de grundlæggende ting, og det giver plads til at arbejde mere med de andre elever. Derfor kan man håbe, at eleverne rykker relativt mere end i almenklasserne. Det vil de nationale test i 2. og 3. klasse kunne vise, ligesom man kan følge eleverne gennem både den nationale og kommunens egen trivselsmåling", siger forskeren.

Tilfredshed hos lærere og forældre et vigtigt parameter

Både forældre og det pædagogiske personale er tilfredse med klasserne og med elevernes fremgang i de to Nest-klasser. Det finder Louise Beuchert interessant.

"Især når man tænker på de udfordringer, der har været med at inkludere elever i almenklasser. I Nest-klasserne oplever både lærere og forældre, at det fungerer. Forældrene kender deres børn og ser dem i dagligdagen, og som forskere ser vi børnene oppefra. Det er vigtigt med begge tilgange, for det er svært at lave statistik på kun to klasser. Derfor vægter vi også lærerne og forældrenes udsagn".

Aarhus møder overvældende interesse for klasser med 'omvendt inklusion'

Også forældrene i de klasser, Katrinebjergskolens to første Nest-klasser sammenlignes med, er glade for deres børns klasser, tilføjer Louise Beuchert.

Du kan læse evalueringen af Nest-klasserne via dette link: