"Interessen må være udtryk for, at folk ved, at specialpædagogik er godt for alle, og at Nest er en metode til at bruge pædagogikken til at inkludere fire elever med autisme i en almenklasse", siger udviklingskonsulent Stine Clasen fra PPR og Specialpædagogik i Aarhus.
Aarhus møder overvældende interesse for klasser med 'omvendt inklusion'
I dag holder PPR Aarhus oplæg på Velfærdens Innovationsdag i København om to børnehaveklasser, hvor undervisningen lægges til rette efter klassernes elever med autisme. Innovationsdagen er blot ét eksempel på den omfattende interesse for det amerikanske Nest-program i Aarhus.
Fakta om nest
- Nest er en metode til at skabe veltilrettelagt undervisning, sånormalt begavede børn med autisme kan inkluderes i klasser medalmene børn. Nøgleordene er vedvarende brug af struktur, tydelighedog visuel støtte, så eleverne hele tiden ved, hvad de skal. Detskal give dem overskud til at lære.
- I New York har programmet kørt i over ti år. I dag går 4.000børn i en Nest-klasse, og eleverne med autisme klarer sig lige sågodt som de almene elever. Begge grupper løftes fagligt, socialt ogfølelsesmæssigt.
- Børn- og ungeudvalget i Aarhus Kommune fik øje på Nest under enstudietur til New York og indledte i efteråret 2015 et samarbejdemed Steinhardt School of Culture under New York University om atuddanne fem lærere og pædagoger fra Katrinebjergskolen iprogrammet. Samarbejdet er planlagt til tre år, og i takt med atprogrammet tilpasses dansk kultur og pædagogik, overtager PPR ogSpecialpædagogik i Aarhus træningen af personalet.
- I sommer oprettede Katrinebjergskolen fire 0. klasser. 0. A og0. B består af hver 16 elever, hvoraf fire er børn med autisme, somer visiteret til specialundervisning. De øvrige elever afspejlerbeboersammensætningen i skoledistriktet. Det er første gang, at enskole uden for staten New York afprøver Nest.
- Nest-klasserne er indrettet med visuelle redskabe som enstemmeskala, der fortæller, hvor højt børn og voksne må tale ligenu, og et ur, som viser, hvor lang tid eleverne har til en opgave.Men Nest er først og fremmest et princip om, at det ikke ereleverne, der skal passe ind - det er rammerne for undervisningen,der skal tilpasses eleverne.
- Der er to undervisere i alle lektioner. Den ekstra voksnefinansieres af de fire elever med autisme, da det i Aarhus kosterskolerne cirka 150.000 kroner at få en elev i specialklasse.
- Næsten al undervisning er fælles for eleverne, men et par gangeom ugen får de fire elever med autisme social træning med enpædagog og en psykolog fra PPR. Her lærer de blandt andet, hvad deskal spørge om, når de vil lege med andre, og hvordan de kan se, atandre ikke længere vil være med i en leg.
- Egmont Fonden støtter Nest-projektet med 5,8 millioner kroner,som blandt andet går til en forskningsbaseret evaluering isamarbejde med professorerne Simon Calmar Andersen fra AarhusUniversitet og Lene Tanggaard fra Aalborg Universitet.
- Foreløbig kører projektet på Katrinebjergskolen i tre år. Hvertår oprettes to Nest-klasser.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Katrinebjergskolen i Aarhus har oprettet to såkaldte Nest-klasser med hver 16 elever, hvoraf de fire er normalt begavede børn med autisme. Disse elever er egentlig visiteret til specialundervisning, men skolen afprøver i tre år den amerikanske inklusionsmodel Nest, hvor undervisningen lægges til rette, så den opfylder autisme-elevernes behov for struktur, overblik, lydniveau og gentagelser. Det gavner også de andre elever, viser erfaringerne fra New York, som har mere end ti års erfaring med Nest-klasser.
Aarhus-skole inkluderer som den første i Europa autisme-elever efter amerikansk metode
Selv om Katrinebjergskolen kun har været i gang siden august, møder skolen så stor interesse fra kommuner, skoler, forældre, uddannelsesinstitutioner, studerende og medier, at skoleleder Christian Hellum har overladt det til PPR og Specialpædagogik i Aarhus at tage imod henvendelserne.
"Det har været meget overraskende for mig, at vi stort set får henvendelser hver eneste dag. Jeg troede kun, at Nest-klasserne ville være spændende for os selv," siger Christian Hellum.
Du kan i et kommende nummer af Folkeskolen læse en reportage fra O.a, som er en af de to Nest-klasser på Katrinebjergskolen.
Nogle kalder det for den tredje vej til inklusion
I praksis tager udviklingskonsulent Stine Clasen fra PPR og Specialpædagogik imod de daglige henvendelser, som kommer fra studerende på alle niveauer, kommuner, forvaltninger, skoler, PPR'ere i både Danmark og andre lande, universiteter, professionshøjskoler og forældre.
"Interessen må være udtryk for, at folk ved, at specialpædagogik er godt for alle, og at der her er en metode til at bruge pædagogikken til at inkludere fire elever med autisme i en almenklasse. Nogle kalder det for den tredje vej til inklusion", siger Stine Clasen, som i dag giver et indblik i Nest-klasserne i det såkaldte løsningsgalleri på Velfærdens Innovationsmesse i Øksnehallen i København.
Intet overlades til tilfældighederne i en Nest-klasse
Der er ingen revolution i at bruge visuelle redskaber til at gøre det klart for eleverne, hvad de skal lave i en lektion, eller i hvilket stemmeleje de skal tale undervejs. Det er heller ikke ukendt at vise vej ved at anerkende de elever, der sætter sig på deres pladser, når de får besked på det, fremfor at irettesætte dem, der ikke gør. Det er sammenhængen, som er afgørende i Nest.
"Rammerne i en Nest-klasse er så strukturerede, at intet er overladt til tilfældighederne. Derfor er mine tre gode råd på innovationsdagen vedholdenhed, vedholdenhed og vedholdenhed. Man skal blive ved med at holde fast i, at alle skal gøre noget andet, end de plejer. Alle omkring klasserne skal arbejde med deres egen parathed: 'Ok, det går ikke, vi må prøve noget andet', siger Stine Clasen, der som blogger på folkeskolen.dk har skrevet flere indlæg om programmet.
Blog: Nest klasser
Nest kræver opbakning fra den kommunale top
Når kommuner og skoler besøger Aarhus for at høre mere om Nest, er det typisk med direktører, forvaltningsledere, skoleledere og daginstitutionsledere, der kommer. Det er vigtigt, mener Stine Clasen.
"Der er nødt til at være ledelsesmæssig opbakning. Det er ikke nok, at en lærer synes, Nest lyder interessant. En lærer kan lade sig inspirere og bruge elementer fra Nest i sin egen praksis, men hvis man vil lave Nest-klasser, kræver det vedholdenhed og struktur på alle niveauer fra forvaltning til undervisere", siger udviklingskonsulenten.
De tilbagemeldinger, Stine Clasen får fra gæsterne, går på, at de enten vil indføre Nest-klasser eller gerne vil komme igen for at høre mere.
"Nogle spørger, om de skal tage til USA for at lære mere, eller om vi kan give dem de nødvendige værktøjer til at komme i gang. Her skal vi huske, at vi er i første år af et treårigt pilotprojekt, så det har vi ikke et klart svar på endnu", siger Stine Clasen.
Innovationsdagen præsenterer konkrete løsninger
På Velfærdens Innovationsdag i København fortæller Stine Clasen om Nest i løsningsgalleriets kategori "Resurser på kanten: Hvad skal der til, hvis flere skal med om bord?"
Det er ottende år i træk, at mediehuset og tænketanken Mandag Morgen samler velfærdens frontløbere til en dag med fokus på velfærdsudviklingen med præsentation af konkrete løsninger, som viser vejen frem.
Du kan læse mere om innovationsdagen via dette link:
