Det er ikke hver dag, at to ministre kommer på besøg på en folkeskole. Men i dag trillede ministerbilerne frem foran Hedegårdsskolen i Ballerup. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye steg ud og kom på rundvisning på skolen. De fik lov til at sætte sig ved skolebordene og være med i en dansktime om eventyr, og de snakkede med lærerne over frokosten.

Her er ministerie-ranglisten over kommunernes tosprogsundervisning 

Pernille Rosenkrantz-Theil spurgte grundigt ind til, hvordan skolen inkluderer elever, og til hvordan ordblinde elever har det.  

"Det er fordi, at inklusionsproblematikken uden sammenligning er det, som flest lærere, jeg møder, mener er den største udfordring. Derfor tillader jeg mig, hver gang jeg er på skolebesøg at stille de samme spørgsmål til både skoleledere, til de lokale politikere og så til skolelærerne", siger ministeren.

Allerede i august bebudede Pernille Rosenkrantz-Theil, at hun er klar til at tage et opgør med inklusionen, som den fungerer i dag. Og den beslutning bekræfter hendes samtaler med lærerne hende i.

"Der er noget, som udkrystalliserer sig helt klart. Eksempelvis er der ikke sammenhæng mellem det politikere og ledere siger, og det som skolelærerne siger. Skolelærerne synes, det er et større problem end både ledere og politikere gør - i form af at der er elever, der kommer i klemme i hverdagen i klasselokalet. Lærerne mener, at nogle elever kunne blive hjulpet bedre i en eller form for specialklasseordning i skolen", siger Pernille Rosenkrantz-Theil, som ikke vil komme ind på, hvordan eller hvornår hun kommer med et udspil på inklusionsområdet. "Men noget skal ske", siger hun.

Rosenkrantz-Theil varsler opgør med inklusions-reformen 

Læreropråb: Gør noget for modtageklasserne

Lige da ministeren skal til at forlade skolen, hiver lærer i skolens modtageklasse Anne Mette Askholm fast i hende og fortæller, at hun er så glad for, at Socialdemokratiet har regeringsmagten, at netop Pernille Rosenkrantz-Theil er blevet folkeskolens minister. Men hun har også en bøn:

"Jeg har stået alene med 17 elever fra seks til 14 år fra 11 forskellige lande", siger hun, og fortæller, at eleverne har mange forskellige udfordringer - nogle kommer fra Afghanistan og forældrene har ingen uddannelse, andre kommer fra Hong Kong og er børn af ph.d.-studerende.

"Lav et klart max for, hvor mange, der må være i modtageklasser. Når jeg går ind på Undervisningsministeriets hjemmeside, så står der bare, at man gerne ved skolestart må være 18. Men hvor lang er en skolestart? Og 18 år - det er mange. Især fordi eleverne er så forskellige. Vi skal have klare regler for et maximum", siger Anne Mette Askholm.  

Pernille Rosenkrantz-Theil er helt klar over, at det er en stor udfordring.

"En af udfordringerne ved at lave en meget skarp kant er, at vi kan blive væltet helt bagover, ligesom vi gjorde tilbage i 15", siger Pernille Rosenkrantz-Theil og henviser til, at der i 2015 kom mange især syriske flygtninge til Danmark.  

"Jeg har selv en plejesøn, der kom fra Eritrea, som kom hertil med utrolig få års skolegang og i øvrigt en skolegang, der i dansk sammenhæng er fuldstændig uanvendelig. Så jeg er helt med på, at nogle kommer fra scratch - mens andre kan meget".

"Men i 2015 fik vi ikke nogle pædagoger til at hjælpe os - og det er det, der er brug for. Så der skal nogle penge ud i kommunerne til dem, som stadig vil have modtageklasser - det ville hjælpe meget", siger Anne Mette Askholm.

Skoleleder Henrik Rømer Nielsen mener ikke, at det er et stort problem, at der er mange.

"Vi er heldige, at vi har modtageklasser. Og det gælder om, at de kommer ud af modtageklassen, så hurtigt som muligt. Vi kan fylde op med pædagoger og lærere", siger han.

Tesfaye: Der skal skrues op for kvaliteten til skoletilbud til asylbørn

I dag skriver Jyllands-Posten om, hvordan Aarhus Kommune på ni punkter ikke har levet op til lovens krav for modtageklasser. Og Danmarks Lærerforening har for nylig bebudet en undersøgelse af hele området med undervisning af elever med dansk som deres andetsprog. Det sker på baggrund af meldinger fra lærerforeningens kredse, der "rapporterer, at der rundtomkring i kommunerne bliver lavet alle mulige forskellige ordninger".

Lærer var whistleblower: Aarhus' modtageklasseundervisning kendt ulovlig 

Pernille Rosenkrantz-Theil understreger, at kommunerne selvfølgelig skal leve op til lovgivningen.

"Der var oven på 2015 nogle år, hvor tingene var meget, meget svære - der kom mange børn til, og der var en form for undtagelsestilstand i kommunerne. Det er en af årsagerne til, at vi fra Socialdemokratiets side har sagt, at det betyder noget, hvor mange man tager ind, og hvor stort et pres man lægger ind i systemet på en gang. Man skal i sagens natur overholde de regler, der er", siger hun.

Hun mener, det er noget, man løbende bør kigge på, og hun glæder sig til at se, hvad Danmarks Lærerforenings undersøgelse viser.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye mener, at de lavere indrejsetal, som er nu, betyder, at der kommer mere luft til indsatserne.

"Nu er vi i den situation, at der er langt lavere indrejsetal. Det giver os lidt overskud. Og noget af det overskud skal bruges til at hæve kvaliteten. Når vi ikke er udfordret på kvantiteten, så burde vi kunne levere bedre på kvaliteten. Der er ingen tvivl om, at de forholdsvis få børn i skolealderen, der får asyl i Danmark skal modtage kvalitetstilbud", siger han og understreger, at der både er økonomisk og politisk luft til at hæve kvaliteten på området.